Teateranmeldelse: Kasimir og Karoline

 

 

Det Kongelige Teater – Skuespilhuset

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ……. alle medvirkende spiller fortrinligt. Det er stærkt teater …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du sætter dig godt til rette i de behagelige sæder i Skuespilhuset og nyder det opsigtsvækkende, kæmpestore Pariserhjul, placeret midt på scenen. Det lægger op til spas og fest. Nu skal vi rigtigt til at more os! Vi er med til Oktoberfest, høj stemning, pigerne har en slags ’Dirndl’ på, folkedragt med kjole hvid bluse og forklæde, herrerne er iført lederhosen, korte læderbukser. Der skal festes igennem.

 

Karoline og Kasimir, er sammen med Franz og Erna. Kasimir og Karoline, er kærester. Kasimir har mistet sit arbejde som chauffør. Karoline er kontorassistent. Hun har ambitioner og det ser ud til, at Kasimir har mistet sin tro på fremtiden.

 

Franz og Erna er et umage par. Franz er højtråbende, hård i filten, ud ad til, og mandschauvinistisk. Erna lader stå til og ryster på hovedet ad ham. De fire er venner, men inden længe krakelerer facaderne. Noget så banalt som, at Karoline vil en tur op i Pariserhjulet, får Kasimir til at tænde af. Pludselig drejer det sig ikke om en tur i en forlystelse, men hele den politisk/økonomiske situation. Han har ikke penge til en billet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karoline er der spræl i. Hun vil ikke længere lade sig begrænse, og søger væk fra vennerne. Hun møder nogle fyre fra det ’bedre borgerskab’ og vejrer morgenluft. Hun flirter og kaster sig hovedkulds ind i en fest, hun ikke kan styre. Alligevel går hun med til lidt af hvert, i håbet om at kunne nå en højere status gennem ’ de rige’ fyre. Hun er sikker på, at det vil kunne hjælpe hende videre frem i tilværelsen. Hun drømmer om et at blive til noget, at have et frit liv uden økonomiske problemer eller nogen konsekvenser.

 

Efterhånden som natten skrider frem, bliver virkningerne af hendes handlinger en realitet. Hun må sande, at græsset ikke er grønnere på den anden side og at intet kommer let.

Fra 1932

Stykket er skrevet i 1932 af Ödön von Horváth og er det relevant i dag? Svaret er uden tøven ja. Stykket behandler generelle eksistentielle temaer. Kampen mellem rig og fattig raser stadig, kærlighedens veje eller rettere sagt vildveje, har man aldrig helt været i stand til at finde en manual til, og vi ser tydeligt, hvordan en økonomisk krise og fraværet af social status, kan forandre folks forhold. Det gamle ordsprog: Når krybben er tom så bides hestene, passer her perfekt. Vi er med hele natten til festen. Forlystelserne er en forfalskning af kærlighedens og pengevældets evige spil.

 

I stykket bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om kærlighed og længsler kan overleve i en tid med globale problemer, samt drømmen efter et bedre liv midt i en krisetid. Når politiske og økonomiske spændinger er et trusselsbillede, har vi mennesker stadigvæk en ting tilbage: kærligheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Intet er forandret

Vil vi som individ ikke hele tiden jagte det, vi mener er bedst for os selv, altså handle egoistisk og ikke i fællesskabets interesse? Skal vi have lov til det? Det er interessante pointer, der her bliver synlige. Oktoberfesten fortsætter og ender ikke som Karoline havde håbet.

 

Stykket er skrevet for snart et hundrede år siden og vi må se i øjnene, at ikke meget har forandret sig. Derfor er det godt at bruge teatret som et spejl, for at kunne sætte tingene i perspektiv. Denne fortælling er tidløs og har samme aktualitet nu som tidligere.

Perfekt opsætning

Historien bliver kædet genialt sammen af de mange synlige effekter. Først og fremmest er scenografien vild, ja, jeg er nødt til at betegne den som sådan. Laura Løwe viser endnu engang sit format og fantasi, der ikke på noget tidspunkt kammer over. I dette stykke er alle kræfter sat til, især til sidst med en bil der ræser afsted. Det ætser sig fast på nethinden, som et maleri. Tiden bliver fastfrosset, alt kan ske!

 

Lysdesignet af Balder Nørskov giver scenografien en ekstra dimension. Det er meget elegant og internationalt. Sebastian Kloborg har stået for koreografien. Den skal have stor ros. Trinene er lige nøjagtigt svære nok til at man blive imponeret, men ikke mere end skuespillerne er med hele tiden og danser så godt som fejlfrit. Imponerende. Det ’miskmask’ af stilarter Kloborg har sat sammen er strålende. Vi får lidt tyroler stemning, kæde dans osv. Dansen er hektisk og kaotisk og illuderer brillant karakterernes frustrationer og følelser.

 

Instruktøren Anna Balslev har inviteret det scenekunstneriske kollektiv Regimentet, til at spille roller der skal analysere sig frem til, hvordan vi mennesker reagerer i pressede situationer. Kan vi navigere rundt i kriser, økonomiske nedture, forsmåede kærlighedsaffærer og misbruge hinandens tillid, uden at miste vores selvrespekt? Eller bliver man med tiden så hærdet, at ussel mammon gør os kyniske, selvoptagede og egenrådige?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anna Balslevs instruktion er gennemtænkt. Vi kommer fra Oktoberfest, måske i 1930'erne, op i nutiden, gennem fikse sceneskift takket været drejescenen går det som en leg, til rulleskøjtende unge, der har fart på og kan nå det hele på den halve tid. Hele sceneriet bliver akkompagneret af et lydtæppe med musikalsk ide af Viktor Dahl og musik: Rumle Sieling Langdal. Det kæder stykket sammen med forskellige stilarter, som ligeså godt kunne være tidsintervaller. Du opdager det næsten ikke, musikken er der bare. Smukt.

 

Kasimir, Mathias Bøgelund, har svært ved at styre sit temperament. Han er indigneret over at Karoline, Freja Klint Sandberg-Karoline, ikke er mere forstående for hans situation. Han skælder hende ud, og beskylder hende for at svigte deres idealer. Mathias Bøgelund viser stor indlevelse og på et tidspunkt bliver du irriteret på Karoline, fordi hun ikke forstår ham. Flot spil.

 

Freja Klint Sandberg spiller Karoline med en sjælden troværdighed. Hun er ægte overfladisk og tilpas flagrende. Hun er tiltrukket af det uopnåelige, hun vil have prestige. Hun tror at dette er vejen for hende. På et tidspunkt bliver det hele for meget for Karoline, og hun opdager at legen bliver alvor. Hun bryder sammen. Det skal tilføjes, at alle medvirkende spiller fortrinligt. Det er stærkt teater.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Camilla Winther

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medvirkende: Freja Klint Sandberg-Karoline, Mathias Bøgelund-Kasimir, Nanna Skaarup Voss-Erna, Simon Kongsted-Franz, Gustav Giese-Schürzinger, Alexander Bryld Obaze-Speer, Oskar Bjarke Windfeld-Rauch. Dramatiker: Ödön von Horváth. Iscenesættelse: Anna Balslev. Scenografi og kostumedesign: Laura Løwe. Koreografi: Sebastian Kloborg. Lysdesign: Balder Nørskov. Musikalsk ide: Viktor Dahl. Musik: Rumle Sieling Langdal. Oversættelse: Henning Goldbæk.

 

 

Teateranmeldelse: Kasimir og Karoline. Tragikomedie. Drama. Skuespilhuset.

 

 

 

 

Teateranmeldelse: Kasimir og Karoline – se mere her

 

 

 

 

 

Teateranmeldelse: Kasimir og Karoline er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm