TEGNESERIEALBUM: Berlin 1945

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Berlin 1945 er et pragtværk om Berlins sidste meningsløse kampe, praktisk taget skildret sekund for sekund på farvelagte kunstværker med krigens rædsler ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Berlin 1945 er hele tre albums sat sammen i en større bog. Værket er unikt og atypisk på flere måder, som vi vil komme ind på i anmeldelsen. Overordnet set – lad os da bare tage det bedste først – så er værket så pedantisk tegnet og farvelagt, at jeg personligt aldrig har set des lige. Dette passer fint ind i udgivernes ånd, nemlig Faraos Cigarer.

 

På de 144 sider, som albummet spænder over, er der på hver side 6-9 frames eller ruder med en ultra veltilrettelagt illustration, der helt ned i de allermindste detaljer laver luft imellem øjenvipperne, skægstubbe eller ikke blot tegner mursten, men også nuancerer brændingen af leret og dets komposition. Seriøst taler vi altså om over 1000 mesterværker, hvor tegnerne ikke har rystet på hånden.

 

Og lad os da bare fortsætte her. For når jeg skriver tegnerne (i flertal), så taler jeg naturligvis også om manus. Og her træder et unikt faktum ind. Albummet er skabt og outlinet af den franske tegneserietegner Michel Koeniguer (1971-2021). Han dør efter længere tids sygdom kun 49 år gammel og efterlader sig de første 116 sider af albummet færdiggjort.

 

I det korte forord på side 2 bekendtgøres det, at dødsfaldet naturligvis satte en stopper for Koeniguers produktion, men at den på værdig vis genoptages i samråd med familien efter en nødvendig sørgeperiode. Det bliver en anden tegner, ved navn Vincenzo Giordano, der færdiggør værket – og der er ingen forskel at se, skulle jeg hilse og sige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Handlingen

Hvad handler Berlin 1945 så om? Grebet er skævt og kan for nogle være svært at forstå. Vi ser nemlig slaget i Berlins (Der Untergang) sidste krampetrækninger, få dage før Der Führer kujonagtigt begår selvmord ved at skyde sig selv. Timerne og minutterne er så intenst beskrevet, at hver side praktisk taget skildrer få timer eller ligefrem minutter af slaget – med andre ord er vi helt nede i petitesserne på siderne.

 

Nogle ville tænke, at her er der fokus på de gode amerikanere eller den russiske 'befrielseshær', eller måske tyskerne – men ingen af delene er rigtige. Vinklen og omdrejningspunket er nemlig franskmænd, der af den ene eller anden årsag har sluttet sig til Waffen-SS på bedste landsforræder vis. Det fremgår, at disse enkeltpersoner er en slags desertører, der på et tidspunkt har gjort op med sig selv at følge fjendens ideologi, og måske har fjendens, nazi-Tysklands fremfærd skubbet på en udebleven sejrsrus.

 

Hvor om alting er, er disse afhoppere på herrens mark. Krigen er på sine sidste dage, timer og minutter og kun galgen venter disse forrædere – derfor endnu mere desperat og selvmorderlig kamp.

Detaljer – men meget eksplosivt

Berlin 1945 fortjener som sagt ros for de mange tegninger og detaljer, men plotmæssigt mødes vi af meget lidt handling. De franske personer er svære at holde styr på, og som soldater ligner de for det meste hinanden. Enkelte af de mange ruder har ikke eksplosioner og er uden bloddryppende fakta, men alle er mestendels illustrationer af granater og ammunition, der eksploderer i stumper og stykker uden det store mål og med – måske for at illustrere, hvor håbløs krigen i det hele taget var – og for øvrigt stadig er for vores fælles klode.

 

Mellem de mange franske personer og navne vi følger i real-time, er der dog enkelte flash-backs til tiden før krigen – hvor soldaterne tænker på deres kærester eller andet relevant, der førte dem ud i krigens dårskab. Vi snydes heller ikke for et informativt fodnoteapparat, der kommer med forklaringer og beskriver udtryk og geografi.

 

Endelig møder vi en, i første omgang, uanselig HJ-dreng (Hitler-jugend) på ikke mere end disse her 12 år, som med barnets frygtløshed kæmper hovedløst for tyskerne, men som (spoiler) rent faktisk overlever krigen. Drengens navn er Sepp og historien rummer en fin finale for denne unge medløber.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lad håndgranaten stå, du må hellere gå

Sluttelig må den grafiske (i modsætning til den lidt mindre vellykkede plotmæssige del) igen fremhæves som helt exceptionel. Vi ser sågar forskellige vejrlig. Vi ser hvordan daggryets farver spiller, middagssolen stråler, skumringsbelysning og mange nat scener i mørke og dunkle farver. Vi ser kældre med små spisekamre, lidt brudstykker af voldtægter og indtagelse af hård spiritus fra diverse plyndringer – der lægges ikke fingre imellem og hvis der gør, springer de i luften af en håndgranat.

 

Berlin 1945 er et pragtværk om Berlins sidste meningsløse kampe, praktisk taget skildret sekund for sekund på farvelagte kunstværker med krigens rædsler.

 

 

 

 

 

Disclaimer: Vi kan på redaktionen oplyse, at ingen medarbejdere sprang i luften under tilblivelsen af denne anmeldelse.

 

 

 

 

TEGNESERIEALBUM: Berlin 1945 – se mere her

 

 

 

TEGNESERIEALBUM: Berlin 1945 – kan bestilles her

 

 

 

TEGNESERIEALBUM: Berlin 1945 er anmeldt af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION