VI ER DET LIV VI LEVER – af Svend Brinkmann

en boganmeldelse

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

Psykolog Svend Brinkmann hævder, at vi alle har en livstråd. En livstråd, der følger os hele livet og væves ind i andres livstråde. Det er ikke en skæbnetro, men mere en erkendelse af, at vi påvirkes af det, vi oplever og den baggrund vi har.

 

På side 10 siges, at “de (mennesket) kan, hvad de vil. Det er måske den største livsløgn, som mennesker bliver bildt ind i dag!”

 

“Livet indeholder både personens velovervejede valg og ydre tilskikkelser, som intet menneske kan stå til ansvar for” (s. 24).

 

“Mennesket er først og fremmest et forbundet væsen, der har tråde – både til andre og til sin egen historie – og som sætter spor gennem livsløbet.” (s. 26).

Breve fra en dame

Bogen VI ER DET LIV VI LEVER bliver til, fordi Svend Brinkmann får et brev med posten fra en ældre dame Lili, der mener, at begrebet værdighed er blevet et overset begreb i psykologien og andre steder. Menneskets værdighed er ifølge Lili et centralt begreb ved at være menneske, noget der bestemt ikke må overses.

 

Dette brev bliver det første af en række, som Brinkmann modtager fra Lili. De har også en række samtaler. Dette er bogen: VI ER DET LIV VI LEVER en fortælling om skæbnen, bygget op om.

Livstråden

Bogen handler om den livstråd, vi alle har. Lili har i sin pureste ungdom haft en oplevelse med en forelskelse i en tysk soldat, som er blevet meget definerende for hendes liv med de repressalier, det medførte. Denne livstråd kaldes også for en slags skæbnetro, men ikke skæbne i gængs forstand, men som det defineres på s. 42:

 

‘Skæbnen er ikke, at alle vore handlinger er determineret på forhånd, så vi ikke har nogen fri vilje, men det er, at vi er bestemte personer, der er født ind i en verden, hvor ikke alt er op til os eller kan laves om, hvorfor det er en opgave at tage sig selv og sine opgaver alvorligt. Man spinder ikke selv sin tråd. Man vælger ikke selv sit selv. Men som et selv kan man selvfølgelig både vælge, handle og drages til ansvar for det, man gør.’

Ikke eneansvarlige for vores liv

VI ER DET LIV VI LEVER gør op med den tanke, at vi selv og selv alene er fuldt ansvarlige for, hvordan vort liv former sig. Den inddrager, at der kan være noget, der påvirker vores livstråd, som vi ikke selv helt er herre over. Noget der måske kan påvirke os hele livet igennem. F.eks. har vi ikke selv bestemt, hvor vi bliver født, hvem der er vores forældre, hvad der bliver vores modersmål o.s.v.. Hvis vi vokser op i Danmark lærer vi dansk og ikke kinesisk i skolen. Vi bestemmer heller ikke selv vores højde, vores stofskifte, vores genetiske sammensætning. Hvis man er opvokset hos alkoholikere, behøver man ikke selv at blive alkoholiker, men man er præget af det, man har oplevet. Man styrer sit liv ud fra de forudsætninger, man nu engang har og de oplevelser, man er blevet præget af.

 

Det går igennem VI ER DET LIV VI LEVER, at nu 93årige Lili er blevet meget defineret i sit liv af sin forelskelse i den tyske soldat. Det har været en vedvarende rød tråd i hendes livshistorie, en begivenhed, der har været styrende i Lilis liv, som får Svend Brinkmann til at skrive om livstråde. Vores liv er ifølge s. 43 organiseret som linjer, tråde og spor – og ikke som beholdere, kasser eller byggeklodser.

 

Bogen er dejlig befriende læsning, da den gør op med tanken om, at man selv er eneansvarlig for alt og at man ikke behøver at lade sig påvirke af ydre omstændigheder i sit liv. Det er en lidt hård livsfilosofi, så her gør Svend Brinkmann op med dette uden at han fratager os ansvaret for, hvad vi gør med vores liv. Vi er stadig ansvarlige væsner, men vi er også under indflydelse af ydre omstændigheder, som vi ikke helt selv styrer.

 

VI ER DET LIV VI LEVER er skrevet i et let forståeligt sprog og bliver ofte underbygget af citater og henvisninger fra andre videnskabsfolk.

 

 

 

VI ER DET LIV VI LEVER – af Svend Brinkmann er en anmeldelse af G.Boeholt, KULTURINFORMATION