Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen
AKTUELT Musik Teater

Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen

Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen

 

 

 

 

 

 

Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen

Fotograf: John Resborn

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

‘…… der er fuld fart på og det kan ikke nægtes, at lyden er superb! ….’

– Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

I torsdags forlod vi redaktionen på Valkendorfsgade ved 17-tiden. Vi arriverede til Wallmans i Cirkusbygningen. Vi ventede en kort stund, og 17.30 gik dørene op – som ved en teleport var vi i Las Vegas.

 

Undertegnede berejste herre kan prale af at have nydt lignende shows i både Las Vegas og New York. Her møder man også storstilede og gigantiske shows. Faren ved disse shows er, at de har en tendens til at blive lidt rutine samlebåndsagtige – vrikken hist og her – lidt fjer hist og her, sang og champagne og så ellers farvel og tak.

 

Men sådan var det ikke hos Wallmans! Et setup af monstrøse dimensioner ventede publikum og underholdning i praktisk taget over 6 timer fordelt over aftenen tonser derudaf med en timing, der siger sparto og med afsluttende dansegulv og natklub.

4-retters menu

Wallmans serverer en 4-retters menu, der på alle måder er udsøgt, og det endte endda med, at man måtte give op på desserten til sidst. Man skænker selv drikkevarer og udmærket, at man ikke bliver forstyrret af en tjener hele tiden. Vores menu bestod af en vidunderlig cremet suppe, italiensk tapas, oksemørbrad og små desserter at slutte af på.

Underholdning i topklasse

Jeg havde som sagt forberedt mig på lidt samlebånds underholdning, der blot skulle overståes, men den attitude kunne jeg godt pakke sammen med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen

Fotograf: John Resborn

 

 

 

Megan Moore kørte værtinde-trippet helt ud over kanten, og var mere end overordentligt veloplagt. Publikumsinddragelse i de første par sætninger en selvfølge og hele cirkusbygningen var med. Showet gik i gang og hatten blæste af – var vi i New York eller Las Vegas? Eller måske Paris? I hvert fald var vi ikke til de rutineprægede præstationers holdeplads – her var sjælen med from the beginning. Vi kan vel også bare sige, vi var i København!

Show på både engelsk og dansk

Showet blander på forrygende vis både engelsk og dansk – der er fuld fart på og det kan ikke nægtes at lyden er superb! Noget af den ypperste lyd jeg har oplevet, med dybdebassen som garniture. Samtidig er der indlagte pauser, så samtale og spiseri kan komme i spil.

 

Showet består af Showgirls (naturligvis). Akrobatik og masser af sang- og musiknumre. Forskellige temaer bringer os ud i ABBA, Elvis og Dolly Partons universer sammen med en masse andet.

Du er med i et tv-show

Folkene bag Wallmanns er ikke tabt bag en vogn, og to store fladskærme viser på tæt hold, hvad der finder sted på scenen, og rundt blandt publikum. Fornemmelsen af at være med i et tv-show gør ikke oplevelsen dårligere. Og Megan Moore formår at piske stemningen til maks og springer rundt fra bord til bord med kamera i de sylespidse hæle.

 

Scenen er spækket med aktører, musikere, sangere og akrobater, men samtidig er disse entertainere også tjenere mellem bordene og serverer dine drinks til dig. Forskellige konkurrencer kommer i spil og man kan vinde champagne. Da jeg ikke er grinebidertypen måtte jeg tage mig selv i at få grineflip flere gange!

 

 

 

 

Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen

Fotograf: John Resborn

 

 

 

 

Som alle andre har Wallmans Dinnerparty naturligvis været coronaramt, og derfor er dette nye show et, der har været undervejs siden 2019 – måske er det den lange forberedelsestid, der har gjort det så godt? Imponerende er det under alle omstændigheder.

 

Skal du fejre bryllupsdag, firmafest eller har brug for et grin ud over det sædvanlige er Wallmans dit sikre valg. Et lødigt valg!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen

Fotograf: John Resborn

 

 

Se mere om Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen her

 

 

Wallmans Dinnerparty i Cirkusbygningen er en anmeldelse af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION