Alia Farid: A Sounding of the Earth

Copenhagen Contemporary & Glyptoteket

Alia Farid ses her foran et af seks store, semitransparente paneler, der er lavet af et plastmateriale og et biprodukt af den multinationale olieindustri. Hvert panel gengiver forstørrede fotografier taget ved grænsen mellem Kuwait og det sydlige Irak. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

✮✮✮✮✮

' …… udstillingen giver os mulighed for, at vi kan sætte os ind i problemstillinger, som de færreste af os hidtil har kendt til …. '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Mellemøstens kulturarv i kritisk perspektiv

I Copenhagen Contemporary og Glyptotekets serie “Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond” er vi nået til den tredje og sidste udstilling, der sætter fokus på antikkens kulturarv og dens betydning i dag.

Kunstneren er denne gang den kuwaitisk-puertoricanske kunstner Alia Farid (f. 1985). Hun er inspireret af kulturer fra både Mellemøsten og Puerto Rico, som hun undertiden kombinerer i udstillingsprojekter. Fx har Farid udarbejdet farvestrålende vægtæpper, hvor motiverne er fra Puerto Rico, mens vævningen skyldes lokale vævere fra Samawah i Sydirak.

Vestlig imperialisme

I projektet “Elsewhere” fra 2023 dokumenterede Farid det palæstinensiske mindretal i Puerto Rico, som udvandrede fra Palæstina efter etableringen af den israelske stat i 1948. Projektet skulle vise sammenhængen mellem to forskellige steder, der er påvirket af vestlig imperialisme, med endnu uløste problemer.

På den aktuelle udstilling “A Sounding of the Earth” (en pejling af jorden) beskæftiger Farid sig udelukkende med Mellemøsten, idet hun sætter særligt fokus på Den Arabiske Golf. Her er landskabet præget af en af verdens ældste civilisationer samt af moderne former for krigsførelse, vold og råstofudvinding.

Copenhagen Contemporary

På Copenhagen Contemporary udstiller Alia Farid to værker, der rummer både politiske og spirituelle fortællinger. De finder begge sted i et totalt mørkelagt rum kun oplyst af en videoprojektion.

Videoinstallationen Chibayish (2022 + 2023), udspiller sig i marsklandet mellem floderne Eufrat og Tigris, hvor nogle af verdenshistoriens største civilisationer opstod fx Babylonien, Sumer og Assyrien.

Filmen følger tre drenge, som bor i området med deres familier. Her kæmper man med miljøpåvirkningerne fra olieindustrien, der har vendt op og ned på deres familieliv og deres traditioner. Filmene veksler mellem dokumentariske øjeblikke og poetiske sekvenser, hvor børn leger, arbejder og deler historier.

Værket viser marsken som et sted, der både rummer åndelig beskyttelse og økologisk sårbarhed. Ligesom de traditionelle amuletter i regionen fungerer landskabet som en spirituel tærskel mellem overlevelse og ødelæggelse.

Amuletter

Det andet værk “Amulets” (2025) stiller regionens spirituelle arv over for de nutidige udvindingsprocesser, der præger den.

Installationen består af to kæmpestore semi-transparente former støbt i polyester-resin. De måler næsten seks meter i diameter. Formerne er inspireret af plantemotiver fra traditionelle beskyttelses-talismaner i det sydlige Irak.

Farven refererer til blå fajance – et 6.000 år gammelt keramisk materiale, som traditionelt tillægges magiske egenskaber og forbindes med vand, frugtbarhed og beskyttelse. Værket indeholder således en materiel samtale på tværs af tid, hvor den moderne olieindustris polyester-resin krydses med oldtidens fajance.

“Knyttede net” er en ny installation skabt af Alia Farid specifikt til Glyptotekets Vinterhave. Her indrammer en række svævende brugte kargo-net fra shippingindustrien havens planter som én stor transportlast. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Glyptoteket

På Glyptoteket viser Farid tre helt nye værker, placeret langs en central akse gennem museet.

Den første installationen “Kupol”, 2025, består af seks store paneler, der er lavet af et plastmateriale og et biprodukt af den multinationale olieindustri. Hvert panel gengiver forstørrede fotografier taget ved grænsen mellem Kuwait og det sydlige Irak. Snapshots fra Farids egne familiealbums vises side om side med de landskaber, hendes slægt bebor.

Hertil kommer symbolske mønstre i stil med de oldgamle spådomssystemer som geomanti (spådomsmetoder, der fx fortolker geografiske træk og markeringer på jorden) og magiske kvadrater (hvor summen i alle rækker, søjler og diagonaler er lige store).

Værket skal symbolisere beskyttelse og forbindelse på tværs af kvindelige slægtsbånd i Den Arabiske Golf.

Vinterhaven

“Knyttede net”, 2025, er skabt af Alia Farid specifikt til Glyptotekets Vinterhave. Her indrammer en række svævende brugte kargo-net fra shippingindustrien havens planter som én stor transportlast. Nettenes certifikater for bæreevne er udløbet, og deres oprindelige funktion er sat ud af kraft.

Tilbage står strukturen – det karakteristiske rombemønster, som vakte genklang hos Farid under hendes research af fajanceamuletter. Her stødte hun på net fra oldtidens Ægypten, der var sammensat af lange blå fajanceperler og lagt over de døde som beskyttelse på rejsen til efterlivet.

Farids kargo-net bærer ikke længere varer, men fortællinger – om global infrastruktur, og om hvordan handel, magt og besættelse til alle tider har sat natur, kultur og mennesker i bevægelse.

Filmene Chibayish, 2022 og 2023 tager os med til vådområdet Al-Ahwar i det sydlige Irak. De følger de lokale beboeres hverdag samt deres kamp for at overleve og bevare deres tilhørsforhold til marsklandet i en tid præget af både klimaforandringer og politiske konflikter. Her møder vi lokale børn og deres vandbøfler. Børnene leverer fremdrift i filmen, der mere er et portræt af et sted end en fortælling om nogle børn. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Palmeplantage

I tredje og sidste installation “Palmeplantage”, (2025), rejser en gruppe kunstige daddelpalmer sig som spøgelser i Glyptotekets Festsal. Palmerne optræder som et ekko af de palmelunde, der engang dækkede landskabet omkring Basra i det sydlige Irak. Som følge af olieudvinding, klimaforandringer og krige er produktionen af dadler reduceret til en skygge af sig selv.

Den oprindelige bestand på over 30 millioner palmer blev halveret, og i deres sted dukker kunstige palmer af plastik op i Golfregionens landskaber som symbolske erstatninger.

I Farids syntetiske lund er de frynsede palmeblade blevet til akrylrør, og stammerne til transparent polyester-resin, støbt efter masseproducerede dekorationspalmer. Deres minimalistiske form understreger deres kunstige natur, og de gennemsigtige materialer giver dem et spøgelsesagtigt udtryk.

Kontraster mødes i form af kunstige dadelpalmer fremstillet i forskellige plastarter fra olieindustrien kombineret med fornemme skulpturer fra den græsk-romerske oldtid hugget i ægte marmor. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

“Amuletter”, 2025, består af to store semi-transparente former støbt i polyester-resin. De måler næsten seks meter i diameter. Formerne er inspireret af plantemotiver fra traditionelle beskyttelses-talismaner i det sydlige Irak. Farven refererer til blå fajance – et 6.000 år gammelt keramisk materiale, som traditionelt tillægges magiske egenskaber. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Alia Farid er årets kunstner i Glyptotekets og Copenhagen Contemporarys tredje og sidste udstilling, der sætter fokus på antikkens kulturarv og dens betydning i dag. Her ses hun i selskab med Auguste Rodins "Kysset" (1884). Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Vurdering

Vi kommer så sandelig vidt omkring i Copenhagen Contemporary og Glyptotekets serie “Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond”.

Seneste udstillingen med Abbas og Abou-Rahme inkluderede et vildt show baseret på 1990’ernes musikalske “drum and bass-scene” i London. Her var der sang og dans til alt lige fra mildt aggressiv techno til salig religiøs sang. Og så var det hele tilsat et overdådigt farveorgie.

Dette års udstilling med Alia Farid er alt andet end dette. Den er afdæmpet, stilren og spirituel. Det er fx de grønlige pastelfarver, der dominerer i amuletterne og i de seks store paneler i installationen “Kupol”.

Nettene i Vinterhaven er holdt i hvidt, og kun de minimalistiske palmeblade i Glyptotekets Festsal indeholder andre farver. En overraskelse, når man kender Farids farverige vægtæpper fra Puerto Rico. Men det afdæmpede farvevalg er fint afstemt efter det valgte tema og Glyptotekets rum.

Skal man have det fulde udbytte af Farids værker forudsættes utvivlsomt et indgående kendskab til regionens geografi, historie, kultur, filosofi og religion. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke lige havde styr på geomanti og magiske kvadrater, men til gengæld er der hjælp at hente i udstillingens katalog.

Selv om man ikke er kunsthistoriker, kan man ikke undgå at lade sig blive forført af dette totalt fremmede univers. Farids værker taler nemlig til vores sanser på en helt anden måde, end en formidling af basale facts og akademisk analyse kan klare.

Desuden handler Farids univers om mennesker som os. Mennesker, som i langt højere grad end vi, har måttet tilpasse sig skiftende tider på godt og ondt. Det skaber sympati og medfølelse. Udstillingen giver os dermed mulighed for, at vi kan sætte os ind i problemstillinger, som de færreste af os hidtil har kendt til.

Og netop dette kendskab har vi mere end nogensinde brug for i en ustabil global verden, hvor krige og økologiske katastrofer lurer. Hvor medmenneskelighed på tværs af kulturer er af afgørende betydning for vores overlevelse.

Kort sagt

Stor ros til Copenhagen Contemporary og Glyptoteket for at have beriget os med ny viden om antikkens kulturarv og dens betydning i dag. Med den aktuelle udstilling får vi i de kommende måneder rig lejlighed til at blive væsentligt klogere på denne del af verden, som har meget at byde på. Se selv!

I Alia Farids værk “Palmeplantagen” rejser en gruppe kunstige daddelpalmer sig som spøgelser i Glyptotekets Festsal. Palmerne optræder som et ekko af de palmelunde, der engang dækkede landskabet omkring Basra i det sydlige Irak. Som følge af olieudvinding, klimaforandringer og krige er produktionen af dadler reduceret til en skygge af sig selv. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Glyptoteket og Copenhagen Contemporary: “Alia Farid”. Udstillingen er den tredje i rækken af et treårigt samarbejde mellem CC og Glyptoteket under titlen Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond, som sætter fokus på antikkens kulturarv og dens betydninger i dag. Udstillingen vises på Glyptoteket 2. oktober, 2025 – 31. maj, 2026 og på Copenhagen Contemporary: 2. oktober, 2025 – 23. marts, 2026.

Alia Farid: A Sounding of the Earth – se mere her

Se eller gense Lyksteds øvrige anmeldelser i denne serie: Glyptoteket og Copenhagen Contemporary: Abbas Akhavan & GLYPTOTEKET og COPENHAGEN CONTEMPORARY: Basel Abbas & Ruanne Abou-Rahme

Coverfoto: Kontraster mødes i form af kunstige dadelpalmer fremstillet i forskellige plastarter fra olieindustrien kombineret med fornemme skulpturer fra den græsk-romerske oldtid hugget i ægte marmor. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Alia Farid: A Sounding of the Earth er en anmeldelse af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm