Anmeldelse: BERGITHE JOHANNESSEN – EN PIONER I FÆRØSK KUNST
Visualisering af Ro
– Et fornemt bidrag til færøsk kunsthistorie

✮✮✮✮✮
' …… det giver en særlig nordisk og historisk dybde og stemning, at det færøske sproglige bagtæppe hele tiden er synligt til stede ….. '
– cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION
Det færøske forlag Sprotin har med støtte fra en række fonde udgivet bogen Bergithe Johannessen – en pioner i færøsk kunst, skrevet af Anya Matilde Poulsen og Gunvor Bjerre. Forlagets navn betyder i øvrigt revne eller sprække. Et velvalgt navn, når forlagets udgivelser åbner op for noget nyt eller ukendt.
Anya Matilde Poulsen er forfatter og oversætter og har især skrevet om kvindelige musikere og billedkunstnere. Gunvor Bjerre er journalist, skuespiller og forfatter med et mangeårigt virke for DR.
En pragtudgivelse
Der er tale om en pragtudgivelse, en fornemt udstyret bog trykt på tykt papir, med tekst på både færøsk og dansk. Omkring 50 kunstværker, hovedsagelig akvareller, præsenteres – de bedste og mest velbevarede af billederne findes på Færøernes nationalgalleri Listasavn Færøya, og de præsenteres som dobbeltopslag. Dertil en masse fotografier der illustrerer den udførlige biografi.
Bogen vil være relevant for de som interesserer sig for kunsthistorie, og fortjener udbredelse ikke bare snævert som et stykke færøsk kunsthistorie, men også bredere i nordisk og kvindehistorisk sammenhæng. Bogen er velskrevet og præsenterer i høj grad nyt stof. Som direktøren for det færøske nationalgalleri, Solveig Hanusardottir Olsen, skriver: ”Der findes ikke særlig meget materiale om Bergithe Johannessen, og det er næsten sørgeligt. Hun er et ubeskrevet blad, en ufortalt fortælling. Det er på tide, at hendes historie bliver fortalt.”

Maleri – 1979 – Landslag Nólsoy – Bergithe Johannessen – Listasavn Føroyar

Johannessen-familien – Bergithe står bagerst th
Ikke kun en biografi
Det bliver den nu. Gennem en række korte, velskrevne kapitler føres vi grundigt gennem selve det biografiske materiale, som så perspektiveres til alle mulige mere velkendte temaer, historisk, geografisk, kulturelt og socialt. Bogen går i dybden, men giver samtidigt et fornemt overblik, og inspirerer til yderligere studium af andre og nyere færøske kunstnere og deres værker.
Bergithe Johannessen (1905-1995), præsenteres som en pioner. Ifølge ordbogen er en pioner en forløber, en banebryder, en der er blandt de første til at åbne nyt land (eller bryde frem fra en sprække). Set i bakspejlet kan alt det nye der opdages eller skabes måske virke banalt og selvfølgeligt, men for dem der var pionerer var vejen frem ikke altid så ligetil og selvfølgelig.
Vi følger hovedpersonen helt fra begyndelsen. Familiens baggrund, Bergithes egen barndom og opvækst i et velstillet købmandshjem i Thorshavn, de tidlige påvirkninger der sporede hende ind på en uddannelse som kunstner, noget der absolut ikke var en selvfølge for en ung kvinde i 1920’erne. Som 17-årig kommer hun på kunstskole i London, hvor hun lærer den engelske portræt- og landskabstradition at kende, og akvarellen bliver hendes foretrukne medie. Hun har tydeligvis lært af både Constable og Turner. Senere fortsætter hun på kunstakademiet i København, som den første færing nogensinde.
Bogen er grundig. Da der kun er sparsom dokumentation, har det været et stort arbejde at rekonstruere biografien. Bergithes livsværk er spredt rundt i private hjem overalt på Færøerne og muligvis også i Danmark. Ca 100 billeder er foreløbig opsporet. Af disse er halvdelen repræsenteret i denne bog. Akvareller tåler bogstaveligt talt ikke dagens lys i længere tid, de falmer og forgår, så de bedst bevarede er dem Listasavn Færoya har i sin varetægt. Vi indføres i færøsk kunsthistorie, både de tidlige malere med fugle og landskaber, for slet ikke at tale om strikkemønstre, dernæst Bergithes egen rolle som pioner, både som kvinde og som den første uddannede færøske billedkunstner, og hendes forbindelser med og indflydelse på senere færøske kunstnere.
Efter en årrække med det frie kunstnerliv i København bliver hun gift ind i en stor jysk traditionel familie og må siden bidrage til familiens økonomi med porcelænsmaling og blomstermotiver på lampeskærme. Gennem de næste mange år er det kun de lange sommerferier på Færøerne der giver hende mulighed for at dyrke sin kunst. Bogen giver en ærlig beskrivelse af en stædig, kompromisløs kunstner. Vi får et levende billede af de ofre hun som kunstner måtte bringe og den stadige kamp, at ofre sig for kunsten, men også at ofre kunsten for pligten.

Maleri – 1965 – uden titel – Bergithe Johannessen

Maleri – 1964 – Skerjut strond – Bergithe Johannessen – Listasavn Føroyar
Modtagelsen
Også receptionshistorien bliver udførligt dækket. Der er presseomtale og anmeldelser fra de mange udstillinger, hvor hun har medvirket. Særlig en omtale rager op, det er en anmeldelse fra 1928 i Færoya Social-Demokratur: ”Kold er den sjæl, hvis følelser ikke bliver berørt.”
Jo, der er tale om poetiske, afdæmpede akvareller. En visualiseret ro, ofte frembragt under kamp med naturen.
Adskillige måneder efter hendes død kommer nekrologen i avisen Dimmalætting: ”Det er en særlig kunst at skabe akvareller. Når papiret har taget imod farven fra penslen, kan det ikke gøres om. … Denne kunstart kræver en særlig kontrol og særlige artistiske gaver. Det havde Bergithe – hendes nænsomme akvareller af færøske landskaber er fintfølende og betagende.”
På bibliotekernes online filmudlån Filmstriben.dk findes en 20 minutters dokumentar med titlen Sommergæsten om Bergithe Johannessens tilbagevendende arbejds-ferier på Færøerne. Her krydstones der flere gange fra et nutidigt udsigtspunkt til den tilsvarende akvarel, som viser sig at være en meget præcis gengivelse af landskabet.
Hidtil har denne kunstner kun haft en utydelig plads i Færøernes kunsthistorie, næsten som en falmet akvarel i et uset hjørne af historien. Med denne bog og fremhævelsen af hendes rolle som pioner er hun kommet frem i lyset.
En detalje jeg personligt værdsætter, måske fordi jeg selv har arbejdet som oversætter, er at den færøske oversættelse optræder side om side med den danske tekst. Jeg selv hverken taler eller forstår færøsk. Men det giver en særlig nordisk og historisk dybde og stemning, at det færøske sproglige bagtæppe hele tiden er synligt til stede, ikke kun som navne og geografi, men som fuld tekst. Det nedsætter læsehastigheden og kalder på fordybelse. Og man lærer faktisk lidt færøsk undervejs.
Bogen kan hermed varmt anbefales, ikke bare som en flot illustreret biografi, eller som en smal færøsk kunsthistorie, men også for den nordiske og kvindehistoriske perspektivering.

Maleri – 1947 – uden titel – Bergithe Johannessen – Listasavn Føroyar
Anmeldelse: BERGITHE JOHANNESSEN – EN PIONER I FÆRØSK KUNST – besøg SPROTIN her
Værket kan anskaffes i Nordatlantens Brygges boghandel og andre kunstboghandler.
Anmeldelse: BERGITHE JOHANNESSEN – EN PIONER I FÆRØSK KUNST – værket kan også beordres hos Thin Green Line Productions her
Anmeldelse: BERGITHE JOHANNESSEN – EN PIONER I FÆRØSK KUNST er skrevet af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION Redaktion: Jesper Hillestrøm

