Anmeldelse: Helsingør Guide Tours
AKTUELT Interview Litteratur Rejser

Anmeldelse: Helsingør Guide Tours

Helsingør Guide Tours

 

En byvandring med substans

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Helsingør Guide Tours

Palæhuse med udsigt til Kronborg. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Kirkland & Frevert ser på murmalerier. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… Hannah Kirkland er vidende og brænder for at vise dig alle byens hemmeligheder …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så har jeg prøvet det med: Helsingoer by Day. En byvandring i en af Nordsjællands mest kendte byer, Helsingør. Byen ligger strategisk godt, på det smalleste sted mellem Danmark og Sverige. Den var i mange århundreder en af de vigtigste indtægtsgivende byer i Danmark. Kong Erik af Pommern opførte i 1420’erne det daværende Krogen, og man begyndte at opkræve Øresundstold. Frederik 2. (1559-1588), ombyggede Krogen til et renæssanceslot og genbrugte mursten fra gamle klostre. Katolikkerne var blevet smidt på porten og mange klostre var tomme.

 

Kongen var en fremsynet og smart mand. Han sagde, at skipperne på skibene selv kunne fastsætte beløbet på, hvad de ville betale i told. Ingen læste det, der var skrevet med småt, nemlig at kongen kunne købe skibets last for det beløb, der var betalt i skat. Mange troede, de kunne slippe godt fra at betale et lille bitte beløb, men de blev hurtigt klogere, når varerne om bord blev købt for en slik. Kongen berigede sig på denne lette måde og opbyggede sig en formue, der også kom byen til gode. En brand hærgede i 1629 og Christian 4. genopførte slottet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Helsingør Guide Tours

Havnekvarteret og KULTURVÆRFTET. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Lad os være ærlige, det er Kronborg, der er det store trækplaster og ikke den attraktive og spændende by. Den bliver til gengæld en sidegevinst, når du lærer byen nærmere at kende. Det skal også nævnes, at man ikke må gå glip af et besøg på M/S Museet for Søfart, der ligger klos op ad Kronborg. Nå ja, der er lige det med Brostræde isene, den 100 årige gamle isbutik med de famøse hjemmebagte vafler, den er der mange af os, der kender.

Helsingør Guide Tours

Vi, vores fotograf Benni Johansson og undertegnede, regnede med at skulle se Skibsmuseet, Kulturværftet, Kronborg, men der var vi helt galt afmarcheret. Vi startede simpelthen i en renæssancekælder på hjørnet af Stengade.

 

Antikvitetshandler Max Guttmann købte stedet for 45 år siden og anede ikke, at der var et skatkammer gemt bag en lukket dør. Da den blev åbnet, viste der sig en 500 år gammel kælder. I ejendommen havde der været et hospital og denne kælder var køkkenet. Det var velkørende, fordi der var vand, en brønd. Det er forrygende, historiens kølige vingesus omslutter en. Tænk, væggene, ildstedet, brønden, gamle potteskår, står som var det i går. Man kan leje lokalet med plads til 25 personer.

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Helsingør Guide Tours

Renæssance Kælderen fra 1500 tallet. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

Kulturinformation

KULTURINFORMATIONs anmelder og redaktionsmedarbejder Louise ‘All Over’ Frevert.

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Lige udenfor er placeret et springvand, som desværre på nuværende tidspunkt er ude af funktion, men på dette sted lå direktøren for toldopkrævningens palæ og bagved det engelske hus. Det kan godt være Helsingør ikke er stor, men den har meget at byde på. Alle kan slentre rundt i en by med en guidebog i hånden, men det er nu nummer et med en privat guide.

Hvorfor er der udlufningskanaler?

Hannah Kirkland indleder med at afsløre en hemmelighed! Vi passerede nemlig forbi Domkirken og talte om de små tilmurede kælderagtige indgange, der var hele vejen rundt. Oprindeligt var de åbne og tilgitrede. Jeg har set dem masser af gange rundt omkring i Europa og Danmark, men aldrig tænkt over, hvad deres funktion var. Kælderrum? Forrådslagre? Forslagene var mange. Så kom svaret, det var udluftningskanaler til at få stanken fra de begravede væk. Siden 1200 tallet havde de rige kunnet blive stedt til hvile tæt på alteret. Jo mere velhavende, jo tættere på. Ligene lugtede og man lavede udluftningskanaler i jordhøjde.

 

 

 

 

 

 

 

en byvandring med substans

Gravmæle Sct. Mariæ Kirke, Helsingør. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

En byvandring med substans

Gravmæle ved Sankt Olai Kirke, Helsingør. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Det ‘italienske’ kloster

Hannah viser os videre til den smukke Sct. Mariæ Kirke, der oprindeligt var et kloster. Det er uforståeligt, at man har bygget et kloster efter italiensk læst, eller rettere sagt, det var et dekret fra paven. Klostrene skulle se sådan ud, fortæller Hannah.

 

Hele gården og gangområdet er utildækket. Det er indlysende, at paven aldrig har besøgt de nordiske lande, for så ville han have vidst, at klimaet var aldeles uegnet til et sådan bygningsværk. Til gengæld er kirkerummet storslået. Kalkmalerierne er imponerende og i den ene side, fortælles hele Jesu liv.

 

 

 

 

 

 

 

En byvandring med substans

Indre klostergård ved Sct. Mariæ Kirken. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Jesper Hillestrøm

Ankomstværelse i klosteret. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

Dietrich Buxtehude

Orglet taler for sig selv. Selvfølgelig er der sat nye piber i, men ellers står det funklende og majestætisk i kirkerummet, som for mere end 350 år siden. Den store barokkomponist Dietrich Buxtehude var i nogle år tilknyttet kirken. Kort fortalt, var hans forældre fra Tyskland, men faderen blev ansat i Helsingborg som organist, samme år sønnen blev født. Dietrich begyndte at spille i kirken allerede fra han var 20 år. Lønnen var dårlig og han skyldte penge væk og fik tjansen som organist i Sct. Mariæ Kirken i Helsingør. Han vendte tilbage til Tyskland og var derefter ansat i Mariakirken i Lübeck i 39 år – det er den slags oplysninger man får indblik i på en guidet tur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dietrich Buxtehude

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tresserbyggeri

Det er forstemmende at opdage, hvor mange bygninger der i tresserne har måtte lade livet i tidsåndens navn. Kontrasten på bygningerne er hjerteskærende. Det bystyre, der har været i den periode, må simpelthen være blevet ”lokket” til at sige ja til de byggerier, der er blevet opført. De er rædselsfulde. Bl.a. Den Danske Banks bygning, en grå betonklods.

Ikke en duft af lavendler

Mange steder er de originale bygninger heldigvis bevaret. En hel gade, hvor bl.a. Oxernes gård ligger, er næsten intakt som for 500 år siden, med en rendesten i midten og brosten. Johan Oxe var lensmand på Krogen og fik en grund overdraget i 1454. Der har ikke duftet af lavendler i gaderne på den tid. Alt affald og latriner blev hældt ud og når det regnede, skvulpede det ned i Øresund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helsingør Guide Tours

Det gamle Helsingør findes frem. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi får at vide vi særligt skal lægge mærke til hjørnet hvor der står en kamtakket gavl, den er resterne af et hus fra 1480. I samme gade ligger en bygning, som er en af de første beværtninger i 1500 tallet. I tidernes morgen har der været 80 små vandhuller i byen.

Bernadotte

Turen går videre og nu skal jeg jo ikke afsløre alle de spændende historier som Kirkland fortæller om byen – blot en sidste, inden turen slutter! På gågaden ligger det forhenværende svenske konsulat. I dag skydebrødrenes mødested. Franskmanden Jean-Baptiste Bernadotte, 1763-1844, overnattede i huset inden han tog til Sverige. Bernadotte blev grundlæggeren af Huset Bernadotte. Det er en fantastisk historie om en dreng i den franske hær, som i 1818 blev konge af Sverige og Norge.

Vær kulturel i Helsingør med guider der afslører hemmeligheder

Helsingør ligger centralt og er nemt at komme til. At se Helsingør kan gøres på mange måder. En spændende guide tour er en mulighed og den kan kombineres med en tur på Kronborg. Hannah Kirkland og Max Guttmann er vidende og brænder for at vise dig alle byens hemmeligheder.

 

Prøv det, du bliver ikke skuffet, vi var vældig underholdt. Det vil også være det perfekte event, hvis noget skal fejres, firmaudflugten eller bare som en ny spændende måde at opleve en by på.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hannah Kirkland og Max Guttmann

Hemmelige gårdhaver man kun ser med en guide. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

Hannah Kirkland og Max Guttmann

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

Hannah Kirkland og Max Guttmann

Det engelske palæ. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelse fra KRONBORG – her

 

 

Læs Kirklands anmeldelser fra Museum for Søfart, Louisiana & Dansk Arkitektur Center – her

 

 

Se priser og hvordan du booker Helsingør Guide Tours – her

 

 

 

 

Anmeldelse: Helsingør Guide Tours er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm