Kunst

Kunstudstilling på Kronborg Slot

Kunstudstilling på Kronborg Slot

 

EVIGT & ALTID Kronborg

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling på Kronborg Slot

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …………. udstillingens absolutte trækplaster er den danske kunstner Thomas Kluges maleri af Kronborg …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Kronborg er magisk på mange måder. Med mere end 600 år på bagen, gemmer der sig adskillige hemmeligheder og skønne historier bag de tykke mure og dybe kældre. Man siger jo at den danske sagnhelt Holger Danske, sidder nede i kasematterne under Kronborg og sover. Der antydes også, at hvis Danmark kommer i krig, vil han vågne og forsvare landet. Der står en flot statue af ham nede i dybet.

Hamlet

En anden markant personage med tilknytning til Kronborg er Hamlet. De fleste kender den berømte karakter fra Shakespeares skuespil: Hamlet, Prins af Danmark, 1603, der proklamerede de berømte ord: To be, or not to be, that is the question. Der er som regel sommerteater på slottet, hvor Hamletscenen spiller forskellige Shakespeare stykker. Se vores anmeldelser fra Hamlet-Scenen her

 

Der foregår i det hele taget mange aktiviteter på slottet og i øjeblikket er der en lille interessant særudstilling. Det er fint at den ikke er større, for der er virkelig meget at opleve på hele arealet, både inden- og udendørs. Du kommer igennem flere etager og ender i et stort lokale med malerier omhandlende Helsingør, du er nået frem til udstillingen: ‘Evigt & Altid Kronborg’.

 

En lokal erhvervsmand, Jan Flintrup, med en malerisamling på 50 Kronborg-malerier, har ladet sin samling være den store del af udstillingen. Billederne fortæller historien om en by, ikke alene med en central beliggenhed, men også hvor hverdagens mange gøremål havde indvirkning på byens specielle puls. Helsingoranerne er og har altid været stolte af deres by. Borgerne har som regel en fortælling om nogen i familien, om ikke andet så nogen der har kendt nogen, der kan relatere til slottet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling på Kronborg Slot

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien

Kronborg er et helt særligt sted og har en lang og spændende historie. Slottet, eller en borg som det oprindeligt var, blev bygget omkring år 1400 af Erik Pommern. Den blev placeret et strategisk godt sted, på spidsen af Nordsjælland og hvor Øresund er smallest mellem Helsingør og Helsingborg. Man kunne opkræve told af de skibe der kom forbi. Kronborg blev opført i årene 1575-85 af Frederik 2., men nedbrændte i 1629. Kun kirken og kældrene var tilbage. Christian 4. skabte en kopi af slottet og begyndte at indrette det. I den periode var der mange bataljer og krige og i 1658 kom slottet under svensk belejring. Kort fortalt blev slottet overladt til militæret i 1785 og de var først ude i 1923. Først i 1991 var militæret helt væk fra fæstningsværket. I 1938 blev Kronborg åbnet for offentligheden.

 

Det er klart at eftersom Helsingør ligger ved kysten, forestiller de fleste af malerierne i udstillingen noget der har med vand at gøre, både i alle afskygninger: skibe, skonnerter, etc., oprørt hav, strand og meget andet. Alle med motiver der kendetegner byens beliggenhed.

 

Et af samlingens malerier skiller sig dog ud og det er Paul Fishers maleri af kunstforlæggeren Alex Vincent, foreviget på hjuldampfærgen: Kronprins Frederik, fra 1915. Fisher er mest kendt for sine københavner billeder og sine gengivelser af elegante kvinder, der spadserer eller er ved stranden. Her er familien Vincent på vej til Sverige. Første verdenskrig bryder først ud i 1916, så mon ikke de er på en lille udflugt ‘hinsidan’? De er i alle tilfælde klædt fint på. Man har opstillet en slags skranke i udstillingslokalet, hvor alle billederne er nedskalleret med numre, så du tydeligt kan se, hvem der har malet hvilke malerier. Der ligger også en bog med udførlig beskrivelse af kunstnerne til værkerne.

Thomas Kluge

Udstillingens absolutte trækplaster er den danske kunstner Thomas Kluges maleri af Kronborg. Han viderefører en mange hundrede år gamle tradition med Kronborg som motiv, men bibringer med sit værk, en ny måde at opleve stedet på. Hans eminente evne til at se og skildre på, kommer tydeligt frem i dette maleri. Diskret har han placeret slottet bag nogle kolossalt høje træer, så bygningsværket træder tydeligt frem bag de filigrantynde grene, nærmest som om det bliver fremhævet. Det er et usædvanligt smukt maleri. Thomas Kluge, (f.1969) er autodidakt og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1993. Hans dynamik i billederne er betagende og får os til at tænke på de store barokmalere som f.eks. Diego Velázquez og Michelangelo Merisi da Caravaggio. Han har malet dronning Margrethe 2., prins Henrik, kong Frederik 10., Mærsk Mc-Kinney Møller, Anders Fogh Rasmussen samt mange flere.

Helsingør har meget at vise frem

På Kronborg kan du bruge det meste af en dag. Der er en hyggelig café og hvis man har lyst til lidt mere, kan en tur på Kulturværftet og Værftets Madmarked-Streetfood være aktuel. De ligger lige overfor slottet. Ikke at forglemme M/S Museet for Søfart. Museet er særdeles velegnet for børn og ligger faktisk ved indgangen til slottet. Helsingør og Kronborg er et besøg værd. God fornøjelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling på Kronborg Slot

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling på Kronborg Slot. Evigt og altid Kronborg. Udstillingen slutter efterår 2024.

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling på Kronborg Slot – se mere her

 

 

Læs om Helsingør Guide Tours her

 

 

 

 

 

Kunstudstilling på Kronborg Slot er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm