MAXUS101 – anmeldelse: Jan Wawrzyniak
– NEW LAST EQUAL UNEQUAL CERTAIN UNCERTAIN PRESENT ABSENT
Jan Wawrzyniak NEW LAST EQUAL UNEQUAL CERTAIN UNCERTAIN PRESENT ABSENT,
2026 70 × 50 cm Charcoal on acrylic paper Photo: the artist
✮✮✮✮
' ….. når billedet holder op med at give os svar, begynder vi måske for alvor selv at se ….. '
– Githa Schultz, KULTURINFORMATION.org
Hvad ser vi egentlig, når et billede ikke viser os noget bestemt? Når motivet næsten forsvinder, og vi selv må finde ud af, hvad vi skal rette blikket mod?
Det er nogle af de spørgsmål, den tyske kunstner Jan Wawrzyniak undersøger i sin udstilling NEW LAST EQUAL UNEQUAL CERTAIN UNCERTAIN PRESENT ABSENT på galleri MAXUS101. Det er hans første udstilling i Danmark, og viser værker fra de seneste ti år.
Wawrzyniak er født i Leipzig i 1971, og voksede op i det tidligere DDR. Som ung var han en lovende løber, og gik på Die Kinder- und Jugendsportschulen i Berlin, hvor unge talenter blev uddannet med henblik på en mulig eliteidræts karriere.
Da det stod klart, at han ikke ville nå De Olympiske Lege, forlod han skolen som 16-årig, og valgte kunsten i stedet. Han er autodidakt, og har siden udviklet sit helt eget kunstneriske udtryk. Han har et langt udstillings-CV. I 2011 modtog han Will-Grohmann-prisen fra Akademie der Künste i Berlin. I dag bor og arbejder han både i Berlin og Vestjylland.
Jan Wawrzyniak Untitled (21004), 2021, two-part work Each panel approx. 90 × 70 cm Charcoal on acrylic paper Photo: the artist
Kunst, der giver plads til egne tanker
Galleri MAXUS101 beskriver sig selv som et fristed for refleksion og samhørighed. Det passer godt til Wawrzyniaks kunst, for her får man ikke serveret en færdig fortælling eller en bestemt mening. Man skal selv gå på opdagelse.
Ved første øjekast kan værkerne virke enkle. Der er hvide billedflader, tegninger med trækul på papir og grundet bomuldslærred samt geometriske former. Farverne er få, og udtrykket afdæmpet. Men når man giver sig tid, begynder der at ske noget. Linjer mødes, rum opstår, og former antyder noget, uden at man helt kan afgøre hvad.
Det er ikke kunst, der råber på opmærksomhed. Den inviterer snarere til at stoppe op og se en ekstra gang.
Wawrzyniak ønsker ikke at bestemme, hvad vi skal se eller føle. Han mener, at beskueren selv må tage ansvar for sin oplevelse. Det betyder også, at to mennesker sagtens kan stå foran det samme værk og få noget helt forskelligt ud af det. Den frihed er en vigtig del af hans kunstneriske tilgang.
Når ingenting alligevel er noget
Et gennemgående tema hos Wawrzyniak er forholdet mellem nærvær og fravær. Hvad sker der, når det, vi forventer at se, ikke længere er der?
I 2023 viste han udstillingen Das weiße Ballett i Berlin. Her bestod værkerne blandt andet af ubehandlede, hvide billedflader uden motiver. De var placeret forskudt i rummet og spillede sammen med mørke, grafitbehandlede trærammer, lys og skygger.
Det lyder måske ikke af meget, men netop fraværet blev interessant. De tomme flader var ikke ufærdige billeder, der ventede på at blive malet. De var værker i sig selv.
Man kommer næsten til at tænke på Filurkatten fra Lewis Carrolls Alice i Eventyrland, der langsomt forsvinder, indtil kun smilet er tilbage, og til sidst også forsvinder. Kan noget stadig være til stede, selvom det, der skabte det, er væk?
Det spørgsmål går igen i Wawrzyniaks værker. Det, der umiddelbart ligner ingenting, kan faktisk rumme en hel oplevelse. Det kræver blot, at vi giver os tid til at se.
Jan Wawrzyniak Untitled (17004), two-part work Each panel approx. 110 × 170 cm Charcoal on acrylic paper Photo: Marcus Schneider, Berlin
Få streger, mange tanker
Wawrzyniak arbejder med ganske få virkemidler. En linje, en skæv form eller en lille forskydning kan være nok til at ændre hele oplevelsen af et billede.
Hans værker kan minde om den amerikanske kunstner Fred Sandback (1943-2003), der med ganske tynde garntråde skabte geometriske former direkte i rummet. Hos Sandback blev det næsten usynlige materiale til en rumlig skulptur. På lignende vis undersøger Wawrzyniak, hvordan enkle former og linjer kan påvirke vores oplevelse af både billedet og det rum, det befinder sig i.
Han peger også selv på den franske kunstner François Morellet (1926-2016), som arbejdede med geometriske former, gentagelser og små variationer. Morellet viste, hvordan begrænsninger og enkle regler kan føre til overraskende komplekse resultater.
Det princip kan man tydeligt fornemme hos Wawrzyniak. Når der er så lidt at se på, får selv de mindste detaljer betydning. En linje, der ikke helt følger en anden, eller et lærred, der har en uregelmæssig form, kan ændre hele vores oplevelse af værket.
Det enkle er altså ikke nødvendigvis let. Tværtimod kan det sætte mange tanker i gang.
Når kunsten passer ind i omgivelserne
Noget andet, jeg synes er interessant ved udstillingen, er det overraskende samspil med omgivelserne. MAXUS101 ligger på Ørestads Boulevard, omgivet af moderne byggeri, store flader og stram arkitektur. Umiddelbart kunne man tro, at Wawrzyniaks afdæmpede værker ville virke fremmede i disse omgivelser, men det er faktisk lige omvendt.
De geometriske former, de åbne flader og de enkle linjer blender overraskende godt ind i den omkringliggende arkitektur. Det er næppe noget, kunstneren bevidst har tilstræbt, men snarere et tilfælde, der fungerer bemærkelsesværdigt godt. Værkerne falder næsten naturligt ind i omgivelserne, og pludselig bliver bygningerne udenfor en del af den samlede oplevelse. Blikket bevæger sig mellem kunsten og arkitekturen, og grænsen mellem de to bliver mindre tydelig.
Et særligt højdepunkt
Et andet interessant værk i udstillingen er videoværket Drawn by the Other fra 2014.
Her følger vi kunstnerens arbejde med en 18 meter lang, ubrudt streg tegnet med trækul på japansk rispapir. Videoen viser selve arbejdsprocessen, og det er fascinerende at følge den langsomme bevægelse.
Lyden af trækul, der bevæger sig hen over papiret, bliver næsten en del af værket i sig selv. Det knaser ganske svagt, og man fornemmer materialets modstand, rytmen i håndens arbejde og den koncentration, der ligger bag den lange streg.
Der er noget næsten meditativt over bevægelsen. Ingen store armbevægelser eller dramatik. Kun kunstnerens hånd, hænder der ruller papiret op og ud, materialet og tiden.
Pludselig bliver man opmærksom på, hvor meget der kan ligge i en enkel streg. Videoen handler ikke kun om det færdige resultat, men også om den handling, der skaber det. Det er en sanselig oplevelse, hvor man både ser, og næsten mærker kunstnerens arbejde.
Hvad betyder udstillingens titel?
Udstillingens titel består af en række ordpar: NEW LAST, EQUAL UNEQUAL, CERTAIN UNCERTAIN, PRESENT ABSENT. På dansk kan de oversættes til ny sidste, lig ulig, sikker usikker samt nærvær fravær.
Ordene peger på modsætninger, der normalt hjælper os med at skabe orden i verden. Men hos Wawrzyniak er grænserne ikke altid så klare. Noget kan på samme tid virke sikkert og usikkert, nærværende og fraværende.
Det er måske også derfor, værkerne føles interessante. Vi er vant til at søge klare svar og tydelige forklaringer, men ikke alt kan forstås med det samme. Kunstneren overlader fortolkningen til os, og giver plads til, at vi selv kan finde vores vej gennem værkerne.
Jan Wawrzyniak Untitled (20001), 2020 Approx. 75 × 85 cm Charcoal on primed cotton fabric Photo: the artist
En kunstner med engagement i Vestjylland
Jan Wawrzyniak er også engageret i at skabe muligheder for andre kunstnere. I 2023 grundlagde han umbrella | west coast exhibitions et non-profit udstillingssted for samtidskunst i den lille landsby Lydum i Vestjylland, hvor han også arbejder som kurator.
Her inviterer han danske og internationale kunstnere til at udstille, og det fortæller noget om hans engagement i kunsten som mere end blot en personlig karriere. Han ønsker også at skabe plads til andre kunstnere og gøre samtidskunsten tilgængelig i et område, hvor man måske ikke umiddelbart forventer at finde et internationalt orienteret udstillingssted.
Det er en sympatisk side af kunstneren, og man får faktisk også lyst til at lægge vejen forbi Lydum og opleve stedet.
Et besøg værd
Jan Wawrzyniaks kunst er måske ikke den slags, man straks falder pladask for. Den kræver lidt tid og en smule tålmodighed. Til gengæld får man noget igen.
Det er en udstilling, hvor man ikke behøver kende alle de kunsthistoriske sammenhænge eller forstå kunstnerens tanker til bunds. Man skal blot være nysgerrig og give sig selv lov til at se.
Jeg synes, det er befriende med kunst, der ikke forsøger at fortælle os, hvad vi skal mene, men i stedet giver plads til vores egne tanker. Wawrzyniak viser, at selv ganske få streger, flader og former kan åbne for store oplevelser.
Når man forlader MAXUS101, er det måske ikke et bestemt billede, man husker bedst. Det kan lige så godt være følelsen af at have stået foran noget, man ikke helt kunne få greb om, og alligevel oplevet noget.
For når billedet holder op med at give os svar, begynder vi måske for alvor selv at se.
MAXUS101 – Galleri for samtidskunst og fotografi https://maxus101.com/
Kunstner: Jan Wawrzyniak
Udstilling: NEW LAST EQUAL UNEQUAL CERTAIN UNCERTAIN PRESENT ABSENT
Adresse: Ørestads Boulevard 61, 2300 København S.
Udstillingen kan ses frem til 2. januar 2027.
MAXUS101 – anmeldelse: Jan Wawrzyniak. Coverfoto: Jan Wawrzyniak Drawn by the Other, (Still), 2014 HD-video, 3:37 min., loop
LÆS OGSÅ:
VIBORG KUNSTHAL: Asger Harbou Gjerdevik – Superposition
CHARLOTTE FOGH GALLERY: Kaspar Bonnén
ORDRUPGAARD: Ann Linn Palm Hansen – Mod motivet
NIKOLAJ KUNSTHAL: Maria Wæhrens og Christian Skjødt Hasselstrøm
MAXUS101 – anmeldelse: Jan Wawrzyniak er af skribent Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm
MAXUS101 – Jan Wawrzyniak: NEW LAST EQUAL UNEQUAL CERTAIN UNCERTAIN PRESENT ABSENT. Kurze Rezension
Der deutsche Künstler Jan Wawrzyniak (geb. 1971 in Leipzig) zeigt in der Galerie MAXUS101 in Kopenhagen seine erste Ausstellung in Dänemark, mit Arbeiten aus den vergangenen zehn Jahren. Seine zurückhaltenden Werke – Kohlezeichnungen auf Acrylpapier, weiße Flächen und geometrische Formen – fragen nach dem Verhältnis von Anwesenheit und Abwesenheit und überlassen die Deutung ganz dem Betrachter. Ein Höhepunkt ist die Videoarbeit Drawn by the Other (2014), die eine 18 Meter lange, ununterbrochene Kohlelinie auf japanischem Reispapier zeigt. Wawrzyniak, der in der DDR aufwuchs, Autodidakt ist und 2011 den Will-Grohmann-Preis der Akademie der Künste Berlin erhielt, lebt in Berlin und Westjütland, wo er 2023 in Lydum den gemeinnützigen Ausstellungsraum umbrella | west coast exhibitions gegründet hat. Rezension von Githa Schultz für KULTURINFORMATION. Zu sehen bis 2. Januar 2027, Ørestads Boulevard 61, Kopenhagen