FYRTØJET | anmeldelse: Folketeatret

Eventyr – Musikforestilling

Fotograf: Büro Jantzen

✮✮✮✮✮

' ….. Et gammelt eventyr har fået nyt liv …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION.org

Forestillingen åbner med et brag af musik, og man bliver fanget fra begyndelsen af både dansen og musikken. De fire dansere træder ind på scenen og danser som med én krop. Det er en fornøjelse at se. Man bliver straks optaget af deres bevægelser og af, hvor præcist de følger hinanden. Her bliver dansen fra første øjeblik en væsentlig del af fortællingen.

Musikken og koreografien

Yo Akims musik er medrivende hele vejen igennem. Den er moderne, pågående og iørefaldende. I åbningen illuderer musik og dans, at soldaterne er i krig. Stemningen er sat. Genialt greb. Den passer også fantastisk godt til de forskellige dansestilarter, der bliver brugt i forestillingen. Musikken er i sig selv en stor del af oplevelsen, og begejstringen fra begyndelsen holder ved. Det er ganske enkelt god musik til denne forestilling.

Koreografien er et samsurium af electric boogie, popping, locking, waving og boogaloo m.fl. Et bevægelsessprog, vi kender fra 1980'erne, og som blev danset langt ind i 1990'erne, selv om flere af stilarterne har rødder længere tilbage. Her bliver de kombineret og krydret med nye elementer i et moderne udtryk. De skarpe ryk og robotagtige bevægelser afløses af bølger gennem kroppen og bløde, rullende bevægelser, mens pludselige stop markerer musikkens rytme. Tankerne fandt også vej til den legendariske mimer Marcel Maso. Alligevel er forestillingen helt sin egen.

Koreografien er velkoordineret og passer perfekt til musikken og de medvirkende. I Steen Koerners iscenesættelse går bevægelse, musik og sceniske effekter op i en højere enhed. Det er fascinerende at se så forskellige bevægelser indgå i en sammenhæng, hvor de medvirkende hele tiden skal være opmærksomme på hinanden. Netop præcisionen gør det til en fornøjelse at følge dansen.

Fotograf: Büro Jantzen

Scenografien

Scenograf Morten Just, der også står for videodesignet, har brugt nærmest alle de elementer, man kan bringe i spil på en scene. Det mangler da kun, at de også får en drejescene i gang! Der er videoprojektioner, og kulisserne flyver rundt. Man har fornemmelsen af at befinde sig i et kæmpestort rum, langt større end det, Folketeatrets scene egentlig rummer. Det er virkelig godt lavet. Scenebilledet er levende, og der er hele tiden noget at se på, uden at man mister forbindelsen til historien.

Eventyret om Fyrtøjet

For en god ordens skyld skal vi lige have et hurtigt resumé af Fyrtøjet, et af H.C. Andersens mest kendte eventyr, som udkom i 1835. En soldat kommer marcherende hjem fra krigen og møder en heks, der sender ham ned i et hult træ. Her vogter tre hunde med stadig større øjne over kister fyldt med penge. Soldaten må tage så mange penge, han vil, hvis blot han henter et gammelt fyrtøj til heksen. Han ender med at hugge hovedet af hende og beholde fyrtøjet, som viser sig at kunne tilkalde de tre hunde. Med deres hjælp får han både penge og mulighed for at møde prinsessen, som ellers holdes indespærret. Da hans natlige besøg bliver afsløret, dømmes han til døden. Men hundene redder ham fra galgen, og til sidst får han både prinsessen og kongeriget.

I forestillingen har man holdt sig ganske tæt til eventyrets oprindelige historie og moderniseret den. De tre hunde er der, og soldaten skal stadig ned i træet, mens heksen her er en sandsigerske. Det er faktisk ganske vittigt lavet. Sproget er opdateret, men det er ikke blevet forfladiget. Man kunne mærke, at børnene forstod humoren, og den var der en hel del af.

Fotograf: Büro Jantzen

De medvirkende

Malthe Ørsted spiller soldaten, mens Stephanie Nguyen er prinsessen. Hendes forældre, kongen og dronningen, spilles af Hervé Toure og Isa Marie Henningsen. Mette Horn er både fortælleren og soldatens mor. Oliver Vilhelmsen, Ibrahim Madsen og Emil Stenlund udfylder flere roller undervejs, og det er Emil Stenlund, der fører hofrobotten.

Samspillet mellem soldaten og prinsessen er meget kært og sødt i de scener, de har sammen. Malthe Ørsted og Stephanie Nguyen mødes i en koreografi, hvor bevægelserne er med til at fortælle om deres forhold, for soldaten har her midlertidigt mistet stemmen. Der er noget fint i den måde, de nærmer sig hinanden på, og dansen giver plads til både det forsigtige og det friske. Hun er frimodig og sød, og deres møder har en lethed, som passer godt ind i forestillingen.

En enkelt af de medvirkende var måske ikke helt på toppen, men ellers er der stor ros til hele holdet. Det skal ikke trække helhedsindtrykket ned, for forestillingen er godt skruet sammen.

Kostumer og robot

Camilla Bjørnvads kostumer er sjove, pudsige og avancerede. De er hverken entydigt moderne eller gammeldags, men blander lidt af det ene og lidt af det andet. De passer godt til forestillingens stil og falder naturligt ind i helheden. Ligesom dansen og scenografien er de med til at give denne udgave af eventyret sit eget udtryk.

Man har taget en historie fra 1835, blandet den med danseformer, vi forbinder med 1980'erne, og givet den et sprog, der er helt up to date. Der er også flettet hentydninger til teknologien og tech-giganterne ind i teksten. Og så er der jo denne robot, som i virkeligheden nærmest er en vintagerobot. En rigtig blikrobot, der på et tidspunkt løber tør for batteri. Det er jo ikke så godt, og det er vældig morsomt. Helt teknologisk opdateret er den altså ikke!

Et vink til både tech-giganterne og AI. Slutningen er en påmindelse om, at vi aldrig må glemme den virkelige verden, vi lever i. Den, vi er en del af, og som vi skal huske at være til stede i. Det er her, vi har vores liv og hinanden, og i teatrets verden kan alt ske.

Fotograf: Büro Jantzen

Junioranmeldernes dom

Jeg lægger ikke skjul på, at vi var begejstrede. Mine junioranmeldere Edith på ti år og Astrid på syv var helt enige om scenografien. Det var faktisk pigerne selv, der fremhævede, hvor vildt flot den var. Den var levende, og man kedede sig ikke et sekund, som de sagde. De syntes, forestillingen var sjov og vittig, og de var fuldstændig betaget af dansen. Især af, hvordan danserne dansede ens og sammen. Begge piger har selv danset, så de ved godt, hvor svært det kan være at følge med og få bevægelserne til at passe sammen.

Edith syntes især, det var sødt, at prinsessen var teenager. Hun bemærkede også, at man jo ikke altid behøver at tale sammen for at forstå hinanden. Det er en fin iagttagelse i en forestilling, hvor dansen fortæller så meget. Astrid har en utrolig indlevelsesevne. Hun sluger teater og kommer undervejs med sjove kommentarer, nogle gange temmelig højt, fordi hun lever sig fuldstændig ind i historien. Begge piger elskede forestillingen, og de glædede sig over at kunne genkende eventyret. De kender Fyrtøjet rigtig godt, og selv med alle de nye påfund var der ingen vaklen i geledderne. Den sad lige i skabet.

Samlet vurdering

Folketeatrets opsætning af FYRTØJET er en sjov og festlig forestilling. Et gammelt eventyr har fået nyt liv.

Fotograf: Büro Jantzen

Medvirkende: Malthe Ørsted: Soldaten, Stephanie Nguyen: Prinsessen, Hervé Toure: Kongen, Isa Marie Henningsen: Dronningen samt heksens/sandsigerens stemme og hund 2's stemme, Mette Horn: Fortælleren, soldatens mor og hofrobottens stemme, Oliver Vilhelmsen: Hund 2 dukken, officer 1 og ven 3, Ibrahim Madsen: Sandsigersken/heksen (dukken), officer 3 og ven 2. Emil Stenlund: Hofrobotten, dukken, officer 2, tjener og ven 1. Forestillingen er baseret på H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet. Iscenesættelse: Steen Koerner. Koncept og storyline: Steen Koerner og Yo Akim. Dramatisering: Steen Koerner og Andreas Garfield. Komponist: Yo Akim. Sangtekster: Steen Koerner. Konsulent på sangtekster: Jonas Gülstorff. Scenografi og videodesign: Morten Just. Kostumedesign: Camilla Bjørnvad. Lysdesign: Jim Falk. Lyddesign: Rasmus Bunton. Dukkemager: Karin Ørum. Sangcoach: Oliver Poulin. Instruktørassistent: Katrine Skjoldelev.

Folketeatret. Nørregade 39, 1165 København K. Forestillingen slutter på Folketeatret 16. december og tager derefter på turné i hele Danmark.

FYRTØJET | anmeldelse: Folketeatret – få mere information

LÆS OGSÅ:

Skatteøen – Folketeatret

Hannibal og Jerry – Folketeatret

Har du set min skygge? – Det Lille Teater

Facetter af H.C. Andersens liv

Eventyreren – En H.C. Andersen-biografi

FYRTØJET | anmeldelse: Folketeatret er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm