Litteratur Rejser

ANMELDELSE: På togt til Konstantinopel

ANMELDELSE: På togt til Konstantinopel

 

 

– Skibspræst Diderik Tops rejsejournal mellem København og Konstantinopel 1757-1758

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: På togt til Konstantinopel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… en lille perle af en beretning, der giver et fint indblik i, hvad der rørte sig i tiden og om bord på skibene …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Det hele begynder i september 1757. De to danske skibe Island og Neptunus skal på et dansk flådetogt til Konstantinopel, Istanbul. De to linjeskibes mission er at aflevere gaver til sultanen for at markere den endelige indgåelse af den dansk-osmanniske freds- og venskabstraktat. Den danske forhandler Sigismund Wilhelm von Gähler havde sluttet aftalen i Konstantinopel den 14. oktober 1756. Denne traktat var et led i den ekspansive handels- og søfartspolitik, som Danmark-Norge havde indledt nogle år efter den Store Nordiske Krigs afslutning i 1720.

 

Gaverne var af stor vigtighed og det var de eskorterendes skibes udseende også. Man begyndte at tvivle på begge skibes styrke og holdbarhed, specielt da det blev klart at togtet kunne vare mere end et år. Alle udfordringer blev løst og snart kunne man lette anker. Gaverne i sig selv var kostbarheder. Frembragt hos de fineste sølv- og guldsmede i Danmark.

En skibspræst

Om bord var skibspræst Diderik Top, som nedskrev hele togtet. Både forberedelserne og selve rejsen. Det bemærkelsesværdige er, at denne journal, dette dokument, er det første reelle vidnesbyrd om et togt til det østlige Middelhav. Tidligere havde der ikke været en længere beskrivelse af den osmanniske hovedstad eller havnebyen Smyrna. Dette er tre år tidligere end den berømte Carsten Niebuhr drager til Arabien på ekspedition. Han var tysker, men rejste i dansk tjeneste.

 

Journalen er en vigtig historisk dokumentation om denne periode i vores historie. Journalen findes i to udgaver, begge håndskrevne, og er næsten identiske. Optegnelserne starter d. 21.maj 1757 hvor linjeskibet Island lægges uden for bommen i Københavns Havn og slutter d. 2. oktober 1758, da det kaster anker igen i København.

En konge

På det tidspunkt er det Frederik 5., 1723-1766, der er konge i Danmark og Norge. Han regerede i fredstid og det var en meget fremgangsrig periode. Frederik 5. havde fået en dårlig uddannelse og hans forældre var religiøse og givet ham en streng opdragelse. Han var uselvstændig, svag og havde et udsvævende liv. Udadtil fungerede landet, men det var mest takket være hans loyale støtte Overhofmarskal, storgodsejer og ridder af Elefantordenen Adam Gottlob Moltke, samt et par stykker mere.

 

Moltke var en rig og indflydelsesrig mand og med et par ægteskaber, hvor det var blevet til i alt 22 børn, kunne selv den mest velhavende mand have brug for at få sine børn i arbejde. En af hans sønner, Adam Ferdinand Moltke, fik allerede som niårig hyre ombord på Island som løjtnant. Med voksenløn. Lidt ungt kunne man synes, men sådan var det dengang og hans far havde brug for at børnene blev selvforsørgende. Det viste sig senere at den unge Moltke aldrig var en fars dreng. Han var dygtig og endte som viceadmiral. En af journalerne endte hos ham. Det vides ikke hvorfor. Måske for at den gamle Moltke kunne holde hånd i hanke med, hvad der blev brugt på skibene.

Dagbøger, journaler og beskrivelser

Diderik Top, hans rigtige navn var Diderich Pedersen Top, 1723-1796, blev efter studentereksamenen præst og for det meste var den hurtigste vej op ad karrierestigen at blive skibspræst. Der var ikke meget at lave på et skib for en præst eller læge, derfor var det ofte dem der skrev dagbøger eller journaler. De havde tiden til det og var veluddannede. Diderik var ikke en fantastisk skribent og det gør at hans fremstillinger er impulsive og uden de store refleksioner.

 

Til gengæld er der ikke pyntet på beskrivelserne og de står i kontrast til nogle af de referater den danske gesandt Gähler sendte hjem til udenrigsminister Bernstorff. Top fortæller at audienserne i Konstantinopel blev afholdt under lurvede omstændigheder, Gähler understreger at alt gik korrekt til. Det er ikke ofte Top taler for sig selv. Der er enkelte passager om at han er imod sløseri af penge, at bag de monumentale smukke bygninger, er husene af elendig kvalitet og om muslimernes faste, at de rige kan gøre dag til nat og spise og ryge om natten, det kan de fattige ikke.

 

Ellers holder han sig til det han ser, oplever og tæller op. Han beskriver lystigt alle besøgene i byen og er meget interesseret i specielt kvindernes klædedragter. De næste stop gennem det græske øhav var opmuntrende, dog bliver glæden neddroslet af den megen sygdom der hele tiden rammer besætningen. På hjemturen stoppede de ved Malta for at gå i karantæne 40 dage. Det er lang tid når man hellere vil hjem, men en nødvendighed. Besætningen fik bragt friske forsyninger ud og man kunne sætte skibene i stand. Et år på søen havde tæret godt på dem.

 

Den 2. oktober 1758 sluttede togtet. Nogle af besætningsmedlemmerne havde været påmønstret mere end halvandet år p.g.a. af de mange forberedelser. Ikke alle kom hjem, men de fleste kunne vende tilbage til familien og et liv de kendte.

En spændende historiefortælling

Selve journalen er underholdende og levende læsning. Kortfattet og som sagt i et lettilgængeligt sprog. Bagerst i bogen er der ordforklaringer, mål og vægt og fine tidstypiske illustrationer.

 

Det er simpelthen en spændende historiefortælling. Den er koncentreret om en lille bid af en konges regeringstid, men omhandler emner vi praktisk talt aldrig hører noget om. Hvem er om bord på sådan nogle skibe, hvordan foregår deres hverdag, hvad foretager man sig, etc., det er alt sammen beskrevet. Journalen er skrevet som en dagbog. Det er en lille perle af en beretning, der giver et fint indblik i, hvad der rørte sig i tiden og om bord på skibene.

 

Stefan Torfason (f. 1945), er pensioneret lærer med en lang, praktisk erfaring inden for søfart og en indgående viden om krigsskibe i 1700-tallet. Dan H. Andersen (f. 1956), er historiker, ph.d. og forfatter. Han blev årets faghistoriske forfatter i 2022. Det er anbefalelsesværdig læsning. Rigtig god læselyst.

 

 

 

 

ANMELDELSE: På togt til Konstantinopel – Skibspræst Diderik Tops rejsejournal mellem København og Konstantinopel 1757-1758. Forfattere: Stefan Torfason og Dan H. Andersen. Udgivet på forlaget Frydenlund.

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: På togt til Konstantinopel – se mere her

 

 

 

 

 

ANMELDELSE: På togt til Konstantinopel er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm