Anmeldelse: PASFORFALSKEREN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

‘ ………. troværdig skuespilkunst på højt niveau ……’

 – G. Boeholt, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Anden Verdenskrig er igen blevet interessant ved filmen PASFORFALSKEREN. Den er bygget på en sand historie. Vi befinder os i Berlin i 1942 og tidligt 1943. Hovedrolleindehaveren er Louis Hofmann som den unge jøde Cioma Schönhaus (1922-2015). Manuskriptet er adapteret fra Samson ‘Cioma’ Schönhaus’ erindringsbog ‘Der Passfälscher’ fra 2004.

Plot

Cioma Schönhaus har fået dispensation som jøde og bor og arbejder på en våbenfabrik i Berlin. Hans familie er blevet deporteret østpå. Så han bor alene i lejligheden, men ikke længe. En kammerat Det Kassriel (Jonathan Berlin kendt fra tv-serien Hotel Europa, som er at finde på DR tv) flytter ind og bor hos ham. Hans familie er også blevet deporteret østpå. Det kan undre, at filmen ikke efterlader det indtryk, at de gør sig bekymringer på deres familiers vegne, når de er blevet forvist, men de forventer formentligt, at se dem igen. De mente formodentligt, at de var blevet sendt i arbejdslejr, da omfanget af krigens gru endnu ikke var helt kendt.

 

De to venner hutler sig igennem i begyndelsen også ved hjælp af Ciomas arbejde på våbenfabrikken og klarer sig ved forskelligt plattenslageri og fup og fiduser. Hovedpersonen bruger de ekstra esser i ærmet, der også redder hans liv. Det syer tøj om for damerne på markedet og får til gengæld mad og proviant til livets opretholdelse.

 

Ciomas families ejendele bliver vurderet af det tyske politi, så de kan blive solgt og indbringe fortjeneste til det tyske rige. Men det går ikke helt efter planen.

 

Cioma og Det går til bal i tyske uniformer og her møder Cioma en pige, han får et forhold til. Men da hun beskytter sig selv, får vi aldrig hendes rigtige navn.

Forfalskning af id-kort

Da Cioma har gode grafiske evner bliver han spurgt, om han vil forfalske id-kort. Det kræver lidt tilvænning, før det bliver helt godt, men han kommer efter det. Han redder flere hundrede jøder på den konto. Til gengæld får han rationeringsmærker, som han kan bruge til at bytte med.

Maskespil

Man ser, hvor modig og snarrådig han er og med det klarer han mange problemer. Der er perler af filmscener, hvor han redder sig ud af fuldstændig umulige situationer. Han søger selv heldet. Man kan sige, at han er gået ind under appelsintræet i håb om, at der kunne falde nogle appelsiner ned i turbanen. Han nøjes ikke med at stå uden for træet og bare kigge på det. Hans fordel er, at han ikke umiddelbart ligner en jøde. Han nyder dette maskespil, Mimikry style. Han bliver bl.a. klippet som en rigtig nazist.

Nuanceret

PASFORFALSKEREN udmærker sig ved, at den skildrer både gode og dårlige sider hos mennesker. Den er nuanceret og ser tingene fra flere sider. Måske handler man på en måde, fordi man er presset. Normalt ville man ikke reagere sådan.

Kammerspil

Filmen er opbygget som et slags kammerspil. Der er ikke vist nogen ekstravagante på hinanden følgende store bombeeksplosioner, som er storfilmene forundt, man hører det kun. Det drejer sig om Cioma og hans blik. Den kunne udmærket være optaget i et filmstudie på ganske få kvadratmeter. Man ser nogle enkelte scener fra en sporvogn og lidt fra Berlin by. Filmen egner sig også fremragende til fladskærmen og hjemmebiografen. PASFORFALSKEREN drejer sig ikke om store filmiske udstyrsstykker, men om nerven og detaljen. Omverdenen ses mest igennem vinduer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tempoet er langsomt nede i taktslaget og der er en afdæmpet realisme i filmen. Den er ikke sentimental. Der er også en efterskrift til PASFORFALSKEREN. Den fortæller, hvordan det gik de forskellige personer i krigen.

 

Det er også bemærkelsesværdigt, at det her mere eller mindre er en enkeltperson, der yder nazisterne modstand og ikke en stor samlet gruppe.

Frækhed belønnes

PASFORFALSKEREN giver et godt indblik i, hvordan mennesket kan tilpasse og klare sig, når forholdene kræver det. Der er en ubændig optimisme i filmen, en frækhed og en satsning på, at går den så går den, falskspilleri og mærkede kort en selvfølge.

Målgruppe

PASFORFALSKEREN henvender sig til det modne publikum som et tillæg til Schindler’s liste og læner sig også meget op ad en film som Persiske Lektioner. Troværdig skuespilkunst på højt niveau.

 

Samtidig er filmen fænomenal til undervisning af unge mennesker. Der er et skolesæt knyttet til filmen, som er beregnet fra 9. klasse og 15 år, en foræring til tysklærerne landet over.

 

Instruktion: Maggie Peren

 

 

Anmeldelse: PASFORFALSKEREN – se trailer her

 

 

 

Anmeldelse: PASFORFALSKEREN – se mere her

 

 

Anmeldelse: PASFORFALSKEREN er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION