Tivoli: ASKEPOT – The Musical
Teater

Tivoli: ASKEPOT – The Musical

Tivoli: ASKEPOT – The Musical

 

 

 

 

 

 

Tivoli: ASKEPOT – The Musical

Foto: Morten Rygaard 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. hele familien kan trygt gå ind og opleve forestillingen ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

ASKEPOT – The Musical har haft så megen foromtale, at man næsten syntes at kende den i forvejen. Simpelthen også fordi Disney-filmen Askepot fra 1950, står mejslet ind i de fleste børn og voksnes bevidsthed. Det er minder om barndommens hyggestunder. Det er derfor med lidt rystende fingre på kuglepen og anmelderblok, at jeg tager plads i Tivolis Koncertsal. Kan man virkelig lave om på den historie uden at brække halsen?

Et kaos overvælder os

Det varer lige et par minutter før det går op for en hvad der foregår på scenen. En mor læser slutningen af Askepot højt for sin lille datter. Moderen skal på forretningsrejse. Scenen skifter og alt er kaos. Et modeshow starter, modeller går catwalk, en stresset chef prøver at få samling på tropperne, chefdesigneren prøver at bevare roen, chefens højre hånd er hysterisk og midt i det hele står en stille, sød og forsagt sjæl, Ella, der er ”stikirendpige” på showet. Modellerne marcherer frem og tilbage i Haute Couture kreationer og stjernekrukken af en model ankommer med sin personlige assistent.

 

Der er fra begyndelsen sat en eksalteret påtrængende stemning, suppleret med en både hårdtslående musik og velfungerende up to date koreografi af Nellie Bethel, der virkede alsidig og gennemarbejdet hele vejen igennem. En glassko til 67.000 Euro er omdrejningspunktet og Ella, der ikke passer ind i miljøet, gør alt forkert og får den smadret og besvimer.

 

 

 

 

 

 

Tivoli: ASKEPOT – The Musical

Foto: Morten Rygaard 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Askepot

Da hun vågner, er hun blevet transformeret ind i en anden verden. (Der er tiøren faldet i enører). En magisk eventyrverden, hvor alt kan ske. Ella vil ikke være Askepot, hun vil være Ella, men undervejs ved hun ikke helt hvem hun egentlig er og hvad hun vil. Hun kan kun blive sig selv igen og vende tilbage til virkeligheden, ved at spille eventyret til ende. Kun én kan hjælpe hende: Den Gode Fe. Hele persongalleriet fra modehuset, bliver forvandlet til personerne i eventyret, og så starter løjerne. Den onde stedmor, Caroline Henderson, hundser rundt med Askepot. Hun er ganske forrygende og har et par numre undervejs der sidder lige i skabet. INGEN KÆRE MOR i første akt, er en slags tango med dansere der viser hendes sangformat. Hun illuderer også meget fint den onde stedmor i dramatisk stil.

Ensemblet

De to stedsøstre Jacqueline (Kirstine Moses) og Fleur (Maja Glenber), er humoristiske og ramt på kornet. De går lige til kanten og folder figurerne flot ud, med god hjælp fra den onde stedmor. Stakkels Askepot skal slide og slæbe i køkkenet, men så vælter Den Gode Fe, Pelle Emil Hebsgaard, frem fra skabet. Han er intet mindre end forrygende. Godt båret frem af Soeren Le Schmidts crossdressing kostumer, er han aftenens mest underholdende karakter. Han fremviser et stort alsidigt talent, garneret med en flot stemme og humoristisk sans.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tivoli: ASKEPOT – The Musical

Foto: Morten Rygaard 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På slottet skal prinsen, Cristopher Rørmose, giftes. Den unge fyr, som aldrig rigtig kan blive voksen, men må indse at der er forpligtelser i livet. Christopher Rørmose, er en sød og tilforladelig prins, men viser ikke megen kant. Det gør hans far kongen, Stig Rossen, derimod. Han brillerer stemmemæssigt og spiller konge med det format der skal til. Man har også givet ham lov til at blære sig, ved at han holder tonen længere end forventet. Det er storslået.

 

Ella-Askepot, Johanne Milland, ved ikke hvad hun skal stille op med sig selv. Hun tvivler på, om hun gør de rigtige ting og kan stole på sin egen dømmekraft. Det er det store budskab i forestillingen, der er flere, at man kan hvad man vil, man skal bevare troen på sig selv og ikke glemme sine drømme. Johanne Milland er et fund for dansk musical. Hun har en naturlig sødme og udstråling, der passer godt til denne rolle og en smuk stemme. Tilmed kan kun spille teater og viser et mange facetteret talent.

 

Assistenten Andreas, Rasmus Brohave er med hele vejen. Han er udmærket i denne rolle, hvor han skal være naboens søde dreng, som svigermor vil elske. Han forelsker sig i Askepot og får de så hinanden til sidst, når nu man skal huske at lytte til sig selv?

 

 

 

 

 

 

Tivoli: ASKEPOT – The Musical

Foto: Morten Rygaard 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Scenografi

Benjamin La Cour har lavet en af sine signaturscenografier. Med smukke farvevalg i bl.a. lilla nuancer og lettere Art Deco inspireret, sætter scenografien en klædelig ramme. Det var først lidt inde i forestillingen, at orkestret blev opdaget, de var placeret oppe i højden og for det meste dækket af videoinstallationerne. De spillede så det kunne høres. Intentionerne som Rasmus Seebach i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer har haft, om at lave en popkoncert, er blevet indfriet.

Et moderniseret eventyr

Det er en sjov måde at forny et gammelt eventyr på. Heldigvis får vi stadigvæk lov til at bevare lidt af vores barndoms eventyr i Line Knutzons manuskript og moderniseringen er festlig. Sammen med musikken, har vi fået et helt nyt eventyr. Så ja, remme og tøjler holdt. Soeren Le Schmidts kostumer er absolut med til at højne standarden og giver forestillingen et twist og sofistikeret elegance. Når der produceres en musical som ASKEPOT, vil det være glædeligt, hvis mange flere unge mennesker kom i teatret. Hele familien kan trygt gå ind og opleve forestillingen, den er for alle i alle aldre.

 

 

 

 

 

Jesper Hillestrøm

Foto: Morten Rygaard 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tivoli: ASKEPOT – The Musical. Medvirkende: Askepot/Ella: Johanne Milland, Prinsen/Jean Claude Barriere-Cristopher Rørmose, Den onde stedmor/Mrs. Poolstick-Caroline Henderson, Kammertjener/Andreas-Rasmus Brohave, Kongen/Chef for modehuset-Stig Rossen, Den Gode Fe/Chefdesigner-Pelle Emil Hebsgaard, Jacqueline (stedsøster)/Model 1-Kirstine Moses, Fleur (stedsøster)/Model 2-Maja Glenber, samt et syngende og dansende ensemble. Sange og sangtekster: Rasmus Seebach, i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer. Manuskript-Line Knutzon. Instruktør: Thomas Agerholm. Scenograf-Benjamin La Cour. Kostumer-Soeren Le Schmidt. Koreograf-Nellie Bethel. Lysdesign-Jeppe Lawaetz. Kreativ Executive Producent-Thomas Langkjær. Liveorkester-Kapelmester/trommer-Peter Düring, Keyboard-Peter Hellemann, Bas-Peter Buch, Guitar- Nikolas Bloch. Produktionsselskab-Lion Musicals i samarbejde med Live Nation.

 

 

 

 

 

Tivoli: ASKEPOT – The Musical – se mere her

 

 

 

 

 

 

Tivoli: ASKEPOT – The Musical er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm