Ballet: RAYMONDA

Det Kongelige Teater, Gamle Scene

✮✮✮✮

‘ ….. Aleksandr Glazunovs romantiske balletmusik får hjertet til at slå hurtigere ….. ‘

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

RAYMONDA er intet mindre end en overvældende flot forestilling. Richard Hudsons kostumer er helt vidunderlige og du føler dig henført til en ekstravagant fest. De er farverige og smukke og må have overskredet budgettet, men jeg vil sige, det gør overhovedet ikke noget. Det er en fornøjelse at se på. Nikolaj Hübbe har flyttet ballettens handling frem til 1700-tallets sydeuropæiske rokoko. Oprindeligt foregik handlingen i middelalderen, men dette spring klæder balletten og den fremstår smuk og tydelig i Hübbes opsætning.

Originalkoreografien er af Marius Petipa, 1818-1910, og RAYMONDA var en af hans sidste balletter. Petipa er et kapitel for sig. Han var en fransk-russisk danser, koreograf og balletmester. Han var født i Marseille og kom til Skt. Petersborg i Rusland i 1847 som danser. Fra 1862-1903 var han balletmester og ansvarlig for Den Kejserlige Ballets udvikling. Petipa har koreograferet mere end 60 balletter og forfinet den klassiske dans i 1800-tallet. Hans stil er unik og blander den franske, italienske og russiske stil sammen, til en sublim og virtuos dans. Han har mange store spring og der er megen temperament i dansen. Kvindernes tåspidsdans er krævende, fordi den fordrer en fabelagtig balance og elegance.

Petipa står bag mesterværker som f.eks.: Don Quixote (1869), La Bayadère (1877), Tornerose (1890), Svanesøen (første og tredje akt, 1895) og Raymonda (1898), som er aftenens ballet.

Handlingen i RAYMONDA er simpel, men demonstrerer til gengæld Petipas glæde ved at vise dansens inderste væsen. Vi kommer rundt til eksotiske steder, hvor dansene er inspireret af landene.

Første Akt

På Raymondas navnedag forbereder hendes tante en fest for hende. Otto, Jonathan Chmelensky, som hun er forlovet med, sender et brev og et hvidt tørklæde, som symbol på hans reelle hensigter. Han bliver forsinket. I denne akt har korpset nok at se til. De mange store danseoptrin gør første akt livlig og er smukt garneret med soloer og pas de deux´er, indsat som rene bravurnumre.

Petipas koreografier lægger ofte op til mange diagonale linjer, samt sekvenser hvor danserne står på rækker. Jeg må indrømme, at det ikke var lige kønt hele vejen igennem. Rækkerne blev ikke holdt. Enhver ved, at det er de bagerste der skal rette ind, men der var ret megen slinger. Danserne havde ikke hele tiden den samme opfattelse af, hvor i taktslaget de skulle ramme, sagt på en anden måde, de var flere gange upræcise, specielt i de helt store optrin.

Under festen dukker en spansk-maurisk prins Abderam, Sebastian Pico Haynes, op, og forsøger også at vinde Raymonda, Emma Riis-Kofoed, men hun er ikke interesseret. Sebastian Pico Haynes er fyrig og sikker i sin dans og spiller fint op til Raymonda. Han er en charmerende danser. Emma Riis-Koefoed kom godt fra start. Hun er stærk og har teknikken og udholdenheden i orden. Hun får dansen til at se let og flydende ud og er bedårende i rollen. Hendes smil og udstråling når bagerste række. I alle tre akter viste hun overskud og ro.

Raymonda er udmattet og lægger sig til at sove. I en drøm ser hun en hvid dame og drømmen bliver et dramatisk møde med sine to tilbedere. Da hun vågner, fortæller hendes venner hende, Henriette-Astrid Elbo, Clémence- Stephanie Chen Gundorph, Bernard-Mathieu Rouaux, Beranger-Ryan Tomash, at alt kun var en drøm. De 4 dansere er en ren fornøjelse. I alle tre akter er de i front i ensembledansene og brillerer også i flere divertissementer. Det er fire formidable dansere.

Anden akt

Hele haven er blevet pyntet op af prinsen, der stadigvæk ikke har opgivet Raymonda. Festen er startet. Kostumerne har fået et hak opad og den gennemgående blodrøde kærlighedsfarve virker lige tilpas påtrængende. Prinsen gør hvad han kan for at imponere Raymonda. Både med gaver og dansere. To haremspiger underholder med en fin dans, hvor de danser meget ens. Smukt. Prinsen har også sørget for fem spanske par til underholdningen. Her får vi dans så det batter. Der er dynamik og ensartethed over parrene. Skønt at se og meget underholdende. Endelig ankommer Otto. De to kamphaner slås, men bliver forsonet og Abderam ser sig udmanøvreret.

Tredje akt

Otto og Raymonda bliver gift og brylluppet foregår på hans slot i Ungarn. I denne del er det dansen for dansens skyld, der er primær. Her er intet mindre end et festfyrværkeri af dans i alle afskygninger, men det er mest det ungarske islæt der gør sig gældende. Tilmed har kostumerne fået endnu en opgradering. Det er en fornøjelse. Det brager ind på scenen med dansere i ungarske kostumer i en fyrig Chárdas. Først otte par, så otte par mere og det stopper ikke. Jonathan Chmelensky, Otto, danser en flot solo. Han er teknisk perfekt, men er lidt underspillet i sit udtryk. Det ses tydeligt at han er strålende i sit partnerarbejde sammen med Emme Riis-Koefoed. Hun havde også en smuk solo der endnu engang viste hendes styrke. Forglemmes skal heller ikke den berømte Grand Pas Classique Hongrois, Pas de Dix, som var vellykket.

Plads til at stramme op

Alt i alt var det en dejlig balletaften. Klassisk ballet i sin mest rendyrkede form. Men ingen ballet uden musik. Aleksandr Glazunovs romantiske balletmusik får hjertet til at slå hurtigere. Symbiosen mellem koreografi og musik er i denne ballet optimal. Der er mange forskellige slags trinsprog, og vi får indblik i alt fra czardas, mazurkaer, karakterdans, nationaldans og ikke mindst både fransk, russisk og italiensk klassisk dans. Jeg synes ellers at Den Kongelige Ballet var kommet i kampform, men ensembledansene, specielt for herrernes vedkommende, var for upræcise i aftenens forestilling (22/5). Helhedsindtrykket er dog fint og det er en stor balletoplevelse.

Ballet: RAYMONDA. Det Kongelige Teater, Gamle Scene. Repremiere-første gang sat op på Det Kongelige Teater 11. november 2017. Medvirkende: Raymonda-en fransk adelskvinde: Emma Riis-Kofoed. Otto-en ungarsk greve-Raymondas forlovede: Jonathan Chmelensky. Abderam-en spansk-maurisk prins: Sebastian Pico Haynes. Henriette: Raymondas veninde: Astrid Elbo. Clémence- Raymondas veninde: Stephanie Chen Gundorph. Bernard-Henriettes forlovede: Mathieu Rouaux. Beranger- Clémence-forlovede: Ryan Tomash. Grevinde Sibylle-Raymondas tante: Mette Bødtcker. Den hvide dame: Sophie Andersen. Musik: Aleksandr Glazunov. Scenografi og kostumer: Richard Hudson. Lysdesigner: Giuseppe Di Iorio. Koreografi: Nikolaj Hübbe, efter Marius Petipa. Dirigent: Nathan Brock. Orkester: Det Kongelige Kapel.

Ballet: RAYMONDA – se mere her

Ballet: RAYMONDA er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm