Litteratur

BOB DYLAN: Den moderne sang

BOB DYLAN: Den moderne sang

 

 

 

 

 

 

 

BOB DYLAN: Den moderne sang

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

‘……. Bogen er til stor berigelse for alle, der elsker musik …….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

Bob Dylans f. 1941, borgerlige navn er Robert Allen Zimmerman. Han voksede op i en jødisk middelklasse familie. De boede flere steder i Minnesota. Allerede i sin spæde ungdom var han driftig og etablerede forskellige amatørbands, som han optrådte med på hans skole og gymnasium. Hans musikstil var helt hans egen og han sammensatte rock med folkemusik. Han må siges at være foregangsmanden for Folkrock.

Det Dylanske

Bob Dylans spændvidde er kolossal og både blues, gospel, rock, popmusik og country har været en del af hans repertoire. Han har haft anseelig indflydelse på musik verden over og var en af de første der sang historien, som en fortælling. Tag for eks. Highway 61, 1965, eller Leopard-Skin Pill-Box Hat, fra albummet Blonde on Blonde, 1966, der efter min mening er noget af det bedste han har skrevet. I Highway 61 bliver man taget på tur med alle mulige og umulige personager.

 

Leopard-Skin Pill-Box Hat, er om pigen der har fået en ny hat og Dylan er meget interesseret i hendes hat!! Og hvad det kunne indebære. Et par få eksempler på nogle af Bob Dylan udødelige sange. Han modtog Nobelprisen i 2016, for at have beriget amerikansk musik, med nye poetiske udtryk. Nu er det jo ikke Bob Dylans sange og produktive fortid vi skal fortabe os i, selvom det er tillokkende, men hans nye bog.

BOB DYLAN: Den moderne sang

Bob Dylan overrasker endnu engang med udgivelsen af denne bog. Det er lidt af et værk der tidsmæssigt sætter fokus på mange forskellige genrer, stilarter og årtier. Bogen er en cadeau til alle de musikere der har været til inspiration og fordybelse på Dylans vej.

 

De fleste af numrene er kendinge, men der var nogle jeg måtte ind og finde på YouTube. Det kan godt være at det er narrativet Dylan går efter, men det er fantastisk at høre sangene mens man læser hans essays. Han fortolker teksten, spidder den, dissekerer den og sætter nyt liv ind i den. Vi kommer vidt omkring. Ingen går ram forbi.

 

Mack the Knife, tekst: Bertolt Brecht. Strangers in the night, tekst: Charles Singleton, Eddie Snyder. Gypsies, Tramps and Thieves, tekst: Bob Stone. Waist Deep in The muddy, tekst: Pete Seeger. Come Rain or Come Shine, tekst: Johnny Mercer. Blue Moon, tekst: Lorenz Hart, de er der alle sammen, teksterne vi måske ikke altid hører hvad indeholder. Det er det Dylan vil have os til, at se poesien og ikke kun høre musikken.

 

I hver af historierne er det selvfølgelig Dylans egen fortolkning der gør sig gældende. Det kan da godt være man ikke kan være enig med Dylan hele vejen igennem hans nogen gange ganske svulstige ytringer, men det er ramt i den tid teksterne er skrevet i. 60´-, 70´-og 80´erne var en anden tid og havde en anden ånd. Vi er et andet sted i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

BOB DYLAN: Den moderne sang

Foto: William Claxton

 

 

 

 

 

Kærligheden som det centrale

Kærlighed er næsten altid et omdrejningspunkt. For det meste er den ulykkelig, men med lidt held kan lykken ind imellem vende. Religionen får også en tur hen ad kørebanen. Han fortæller levende og medrivende om en fupmager, og om liv der burde have været levet på en anden måde. Der er historier om alle tænkelige forhold i livet. I det hele taget har Dylan et tæt forhold til, teksterne, det mærkes. Han er helt nede i nerven, hvor det kan gøre ondt.

 

Dylan har fordybet sig i dette projekt. Derfor ville det da ikke undre nogen, hvis der var mange flere sange, som stod Dylans hjerte nært. Der er meget film-og musikhistorie i denne bog. Den er til stor berigelse for alle, der elsker musik. Bogen er flot illustreret med tidstypiske billeder, der er med til at give fortællingerne et ekstra løft.

Et opslagsværk

Man kan med fordel springe rundt i fortællingerne. Det er befriende at du ikke behøver starte forfra, men kan bladre i bogen og falde over en specifik sang og læse om den. Virkelig underholdende. Et stykke musikhistorie i nyt design.

 

 

BOB DYLAN: Den moderne sang. Oversat fra engelsk af Jacob Levinsen efter The Philosophy of Modern Song. Udgivet på forlaget Gutkind.

 

 

 

Se mere om BOB DYLAN: Den moderne sang her

 

 

Læs også vores koncertanmeldelse af Bob Dylan ved Asger Schnack her

 

 

BOB DYLAN: Den moderne sang er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION