Boganmeldelse: BREVBÆRERSKEN

 

 

 

 

Tidshistorisk roman

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. BREVBÆRERSKEN rammer plet. Den har alle ingredienserne til en velkomponeret cocktail …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du kan lide forfattere som f. eks Elena Ferrrante, Napoli-romanerne, eller Valérie Perrin, ’Vand til blomster’, er denne bog absolut en, som kan føjes til samme kategori af romaner med høj sproglig kvalitet og en perspektivering af en specifik tidsperiode, inclusive beskrivelser af, hvordan personer relaterer til hinanden i givne situationer. Breve bliver i denne roman et bindeled i fortællingen til flere livshistorier.

Et visitkort

BREVBÆRERSKEN er blevet til på grund af et 100 år gammelt visitkort, forfatteren fandt i en skuffe. På det stod Anna Allavena, Brevbærer. Francesca Giannone begyndte at opspore historien bag visitkortet og fandt en helt særlig kvinde, hendes oldemor.

 

Forandringer starter ofte med et enkelt menneskes mod og initiativ. I dette tilfælde er det Brevbærersken Anna, som viser courage. Hun tør gå mod strømmen og viser vejen for andre. Anna nægter at lade sig tryne af de gængse og begrænsende normer. Hun viser vilje og empati. Hun får overbevist flere kvinder om deres ret til selvbestemmelse.

 

Francesca Giannone kommer fra Apulien, Italiens hæl, og bor i dag i Lizzabello, i fødebyen Salento. BREVBÆRERSKEN er hendes debutroman. Romanen har fået et kæmpe gennembrud i Italien og resten af verden. Det er helt forståeligt. Francesca Giannone formår at beskrive personerne, med varme og ikke mindst indlevelse. Vi kommer tæt på alle og lever med i deres tanker, betænkeligheder, tvivl, arbejde og kærlighedsliv, på en personlig og hudløs ærlig måde. Vi følger to familier på tæt hånd i små tredive år. Jeg må indrømme, at bogen var svær at slippe.

 

Desuden emmer den af italiensk temperament og charme. Du kan næsten dufte citrontræerne, de skiftende årstider og de personlige spændinger der opstår i et lille samfund, hvor alle kender hinanden og sladderen får frit løb. I de kendte italienske haver står oliventræer og terrakottakrukker med velduftende blomster side om side. I sådan en have indtager Anna hver morgen, sommer og vinter, sin varme mælk.

Syditalien 1934

I 1934 ankommer Anna og Carlo til en lille by i det sydlige Italien. De har mødt hinanden i Norditalien, hvor Anna kommer fra. Da de stiger ud af bussen, bliver de modtaget af Antonio, Carlos bror. De er hinandens modsætninger. Carlo er livlig og tager let på tingene, hvor Antonio er mere eftertænksom og elsker bøger. Den passion kommer til at binde Anna og Antonio sammen. Anna bliver præsenteret for Antonios kone, Agata, og deres datter. Agata er ikke just en humørbombe. Hun er regelret og traditionsbundet.

Anna – et postbud

Agata mener ikke Anna bør arbejde. Anna har rigeligt at se til og et barn at passe. Anna har allerede vist, at hun er en kvinde der går sine egne veje. Hun bliver betegnet som den fremmede i landsbyen. Hun går ikke i kirke og er ikke en der blander sig, eller bringer sladder videre. Hun synes tilværelsen er lidt kedelig og da hun ser et opslag om en ledig stilling som brevbærer, postbud, beslutter hun sig for at søge stillingen. Det vækker forargelse, ikke mindst hos hendes egen familie. Carlo der altid er på Annas side og har en moderne indstilling til tingene, har også indvendinger. Desuden var det en mand, som var den tidligere brevbærer.

 

Anna er veluddannet og får sine papirer sendt fra sit uddannelsessted. Imod alle odds får hun stillingen. Landsbyen har vel et par tusind indbyggere, så det burde være overkommeligt at uddele posten. Hun elsker at gå rundt og tale med folk, men hun bliver aldrig helt accepteret. Anna kæmper sin egen stille ligeberettigelseskamp og opnår respekt i lokalsamfundet. Den rækker dog ikke langt nok til opbakningen af et kvindehus for voldsramte kvinder. Efter et stykke tid lykkes det hende at få det etableret og efter nogle måneder kommer de første to kvinder. Flere følger hurtigt efter.

Hemmeligheder

Årene går. Efterhånden kan det ikke undgås, at de gemte familiehemmeligheder dukker op til overfladen efter 30 år.

 

Romanen er eminent skruet sammen. Familierne er flettet ind i hinanden, uden de selv er klar over det. Nogle af de værste hemmeligheder er det bedre at fortie og gå i graven med!

 

Carlo får oparbejdet en stor vinproduktion og det er ikke uden hjælp. Det er først senere det går op for ham, hvorfor han blev skubbet i den retning. Romanen er et fortræffeligt eksempel på, hvordan fortielser og skjulte affærer, kan ødelægge tilværelsen, ikke bare for en person, men at de spredes som ringe i vandet. Kærlighed har alle dage været kimen til ballade og det bliver den ved med at være, så længe mennesket eksisterer.

 

Historien rummer tragedie, lykke, jalousi, misundelse, alt der gør en roman god. Man skal bare også huske på, at sådan er det virkelige liv. Det er derfor BREVBÆRERSKEN rammer plet. Den har alle ingredienserne til en velkomponeret cocktail.

 

 

 

 

 

BREVBÆRERSKEN. Tidshistorisk roman. Forfatter: Francesca Giannone. Oversættelse: Lorens Juul Madsen. Udgivet på forlaget Grønningen 1.

 

 

 

 

Boganmeldelse: BREVBÆRERSKEN – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: BREVBÆRERSKEN er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm