Litteratur

BOGANMELDELSE: DEL AF DET HELE

BOGANMELDELSE: DEL AF DET HELE

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: DEL AF DET HELE

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

‘ ……. en gang imellem kan det være skønt at få et skub i en retning ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

Denne bog er genial. Den er smukt illustreret, og teksten er lige i øjet. Fremragende oversættelse. Den handler kort og godt om at sortere og kategorisere ting. ALT!

Kategorier

Her har forfatteren valgt at sortere i 13 store kategorier. Det er ganske vist en børnebog, men voksne kan snildt læse den med glæde, og den vil være virkelig underholdende for voksne at læse højt for et barn. Samtidig er der mange emner der vil appellere til spørgelyst og diskussionsiver. Her kan det jo være, at der vil være muligheder for at finde endnu flere kategorier.

 

I min optik burde en bog som denne stå på ethvert børneværelse. Den har har det hele: den er underholdende, på en nysgerrig og behagelig måde, den giver indsigt og viden, uden at være belærende, og så er den lækker i farver og forarbejdning.

 

Forfatteren Neil Packer (f. 1961-), er englænder og oprindelig grafisk designer. Dette er hans første værk, hvor han både er illustrator og forfatter. Hans valg af forskellighed, forbindelser og forbundethed, stammer helt tilbage fra hans egen barndom, hvor han tegnede fartøjer og spurgte sig selv om: hørte de hjemme til vands, på land eller i luften?

Et stamtræ

Hovedpersonen i bogen hedder Arvo, og hans første kategori i bogen, er hans stamtræ, alene dét kan være vanskeligt at forstå for både børn og voksne, men ikke her. Det er stillet op på en stilistisk og nem overskuelig måde.

Skyer

En af de andre kategorier jeg vil fremhæve, er skyer. Den er beskrevet ud fra en bog af Luke Howards, der beskriver de ti grundlæggende skyformationer. Han var ikke den første der beskrev skyerne og gav dem navne, men den første der gjorde det på en finurlig måde med latinske navne. Som f.eks. cumulo-kuplede, cirrus- uldne eller alto- mellemhøje.

Tidslinier

Endnu en er: Tidslinjer. Denne illustration viser forskellige slags tid: F.eks. Musisk tid, og verdenstid. Musisk tid er delt op i takter og verdenstid i timer (24). Nu skal jeg ikke løfte sløret for flere af disse afsnit, men blot lade læserne fordybe sig, små som store.

Montessori-metoden

Som et lille kuriosum vil jeg kort fortælle om en pædagogisk metode, der tangerer dette med systematisering. Jeg gik i børnehave på Kaptajn Johnsens Skole i tre år, og har haft stor glæde af Montessori systemet i hele mit liv. Montessori-metoden involverer børns naturlige evner, for form og farver. På en anden måde end andre pædagogiske former. Her er der taget direkte udgangspunkt i barnet, dets alder, kompetencer og personlighed.

 

Mottoet er: Frihed, uden grænser. Det kan lyde voldsomt, men hvis man lærer et barn hvad det kan og hvilke konsekvenser der vil være for det fra en tidlig alder, får du stimulerede, kreative og velfungerende børn. Børnene lærer tidligt at identificere sig med den voksnes habitus, uden at det går ud over legen for barnet.

 

Et af de centrale punkter er oprydning og farvekoordination. Det bliver aldrig et problem når man er vant til at kategorisere og lægge tingene i orden, da det fra tidligt i livet er automatiseret. Metoden er italiensk, logisk med fokus på indlæring, og har været brugt i over 100 år på tværs af kontinenterne.

Orden i vores mindset

Nu er det ikke alle børn, hvis hjerner er indrettede til at kunne dele ind og sortere ting, vi er forskellige. En ting er dog sikkert, det hjælper at kunne holde orden og styr på tingene, for de fleste.

 

Jeg er begejstret for denne bog. Ikke alene drejer det sig om at sortere, det er det overblik du får med at kunne stille tingene op, sammenligne, undersøge dem og få det hele til at passe logisk sammen. Alt andet lige kan der også være en befrielse i kaos.

 

Vi er alle forskellige og bør følge den vej vi føler vores behov, drømme og lyster fører os hen, men en gang imellem kan det være skønt at få et skub i en retning man aldrig havde tænkt på. Også selvom man er voksen.

 

 

 

BOGANMELDELSE: DEL AF DET HELE. En historie om at sortere og kategorisere. Forfatter: Neil Packer. Oversætter: Anne Lund Gillesberg. Udgivet på forlaget Gutkind.

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: DEL AF DET HELE – se mere her

 

 

 

 

 

BOGANMELDELSE: DEL AF DET HELE er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION