Litteratur

Boganmeldelse: ENGLEMORD

Boganmeldelse: ENGLEMORD

 

 

Filippa Falkenberg 5

 

 

 

 

 

 

 

Englemord – Filippa Falkenberg 5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. ENGLEMORD er mere end en krimi, den er en samfundskritisk roman …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ENGLEMORD er femte bind i serien om Filippa Falkenberg. Falkenberg er vicepolitiinspektør. Hun er ikke en glamouriseret ’actionhelt,’ tværtimod er hun jordnær, menneskelig og uperfekt. Hun er lille, buttet og gør ikke meget ud af sit udseende. Til gengæld er hun skarp, med en kompromisløs retfærdighedssans og en stålsat vilje. Hun elsker søde sager, særligt Marsbarer. På trods af sin til tider klodsede fremtoning er hun fagligt stærk og en erfaren efterforsker med mange års praksis bag sig. Hun er gift med Hans-Georg og de har sammen datteren Fiona. Filippa har konstant dårlig samvittighed. Hun synes ikke hun er nok sammen med dem.

En eksplosion

I selskab med Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig er det aldrig kedeligt. Udgangspunktet for handlingen i ENGLEMORD, er igen den mellemstore provinsby Køge og vi kommer vidt omkring. Romanen åbner med en i bogstaveligt forstand eksplosion, da en katolsk kirke sprænges i luften. Denne begivenhed er udgangspunkt for hele plottet. Spørgsmålet er om det er en enkeltstående voldshandling, sabotage eller en terrorhandling. Flere mennesker mister livet i murbrokkerne og præsten Mario Milagro, med tilknytning til Vatikanet, forsvinder sporløst.

 

Filippa Falkenberg sættes på sagen og det viser sig, at mange spor fører dybere ind i kirkelige internationale forbindelser til et hemmelige netværk, der har arbejdet skjult af kirken, tro og ikke mindst magten. Sagen handler ikke kun om en eksplosion, men om et opgør med kræfter, der har dækket over skandaler gennem mange år.

Jack

Samtidigt går det ikke godt med Jacks elskede kræftsyge Birgitte. Det går ned ad bakke og Jack har prøvet at få en ’aktie’ i den katolske kirke og kontakter Mario Milagro. ikke fordi Jack er religiøs, men han taler italiensk og har boet i Italien og håber på, at det kan hjælpe Birgitte. Alt kompliceres yderligere da Jacks gamle ven bliver fundet død i havnen.

 

Folk fra Vatikanstaten vil gøre alt for at få fat i Mario. Hvad der i virkeligheden er på spil er, at der under overfladen lurer spørgsmål om magtmisbrug og skjulte aftaler i ly af religiøse institutioner. Flere er villige til at gå til yderligheder for at beskytte hemmeligheder.

Bundgaard

Ole Bundgaard er Filippas samarbejdspartner og bor sammen med Susan og pludselig forsvinder hendes hund. Har det noget med eksplosionen at gøre?

I bogen, og forfatternes styrke i det hele taget, er tempoet, og ikke mindst, at det musikalske ’bagtæppe’ får det hele til at blive levende. Musikken forstærker tematikken og handlingsforløbet. Historien er bygget op som en serie af små ’cliffhangers.’ Det får hele tiden læseren videre i spænding og med nysgerrighed.

En aktuel samfundskritisk krimi

ENGLEMORD er en krimi, hvor vi oplever gedigent efterforskningsarbejde, religiøs magtkritik/magtkamp og personlige dramaer. Sproget er realistisk og intenst, kombinationen gør romanen let at læse og svær at lægge fra sig. Lindholm og Zornigs force er, at de især har et tematisk fokus. I denne roman er det et kritisk blik på religiøse institutioner, især den katolske kirke, og beskrivelser af et miljø hvor tavshed, skam og magtmisbrug trives bag lukkede døre. Pludselig flytter forfatterne blikket til et scenarie af frygt for skandale eller tab af autoritet, samt afsløringer af en kultur, der har muliggjort både fortielser og overgreb gennem længere tid. Uhhh, det er modigt og relevant: Religionskritik, med spørgsmål om skyld og ansvar.

 

Romanen beskriver både lokale og internationale miljøer, krydret med religiøs politik, som om det var det mest naturlige at beskrive. Vi er næsten i virkelighedsnære skandaler og det gør fortællingen til mere end ren underholdning. Den bliver også til afsløringen af en kultur, der har muliggjort både fortielser og overgreb gennem længere tid. Er det genkendeligt?

 

ENGLEMORD er mere end en krimi, den er en samfundskritisk roman. Jeg ved ikke hvordan de to forfattere får alle trådene til at ende sammen til sidst, for det gør de. Ovenikøbet på en overraskende og ret usædvanlig måde. Specielt i denne roman, hvor der sker så meget, at det hele tiden gælder om at holde øjnene på siderne for at følge med.

 

Skal der kastes lidt malurt i bægeret, savner jeg lidt mere ’af den charmerende lurendrejer Jack’, som jeg tror mange af romanernes læsere er kommet til at knuselske. Måske er der en højere mening med det, men det kan jo være vi kommer til at høre mere til ham i Filippa Falkenberg 6.

 

 

 

 

 

 

Englemord. Filippa Falkenberg 5. Kriminalroman. Forfattere: Lindholm og Zornig. Udgivet på forlaget Falco.

 

 

 

Boganmeldelse: ENGLEMORD – se mere her

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelser af:

 

Filippa Falkenberg 1: Dødens druer
Filippa Falkenberg 2: Heksejagt
Filippa Falkenberg 3: Klosterkvinden
Filippa Falkenberg 4: Ildstorm

 

 

 

 

Læs eller genlæs En passiar med forfatterne Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig her

 

 

 

 

 

 

 

Boganmeldelse: ENGLEMORD er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm