Boganmeldelse: Stenkredsen – Ken Follett
Historisk-dramatisk roman

✮✮✮✮
' ….. hele vejen igennem romanen, fornemmer du Folletts karakteristiske indlevelsesevne og grundighed …… '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Ken Folletts romaner er fængslende, dramatiske og historiske fortællinger, krydret med teoretisk fiktion. Follett er født i Cardiff, Wales i 1949. Han begyndte sin karriere som journalist, men forfulgte hurtigt et, helt andet spor, forfattergerningen. Hans internationale gennembrud var med thrilleren 'Nålen' fra 1978. Ken Follett er især kendt for sine historiske romaner, som f.eks. ’Jordens søjler’, der både beskriver og undersøger middelalderens England. Den er blevet filmatiseret og er en engelsk miniserie i fire afsnit fra 2010. I Danmark er den blevet opsat som musical i 2016.
Folletts bøger er oversat til adskillige sprog og har solgt millioner af eksemplarer verden over. Han har en særlig evne til at kombinere grundig historisk research med sammensatte og flerdimensionerede plot. Hans personer står altid klare og lyslevende. Det er underordnet hvilke tidsaldre vi bliver kastet ind i, så hersker der ingen tvivl om, at vi kommer med på en gennemarbejdet og vel tilrettelagt rejse.
Stenkredsen – Stonehenge
Denne gang bliver vi ført 4500 år tilbage i tiden. Vi følger i et par årtier den talentfulde flintebryder Seft. Efter moderens tidlige død, har faren bestemt alt. Seft har to store brødre, Cam og Olf, de er døgenigte og løgnagtige. Faren er grov og banker Seft i tide og utide. På det årlige midsommermarked, hvor alle samles fra nær og fjernt, har Seft mødt Neen. De er blevet forelskede. På et tidspunkt bliver hans far og brødre nok for Seft. Han får arbejde i et stenbrud. Et år senere kommer Seft tilbage til markedet og flytter ind hos Neen og hendes familie. Her oplever han alt det han aldrig har oplevet hos sin egen familie, varme, hengivenhed, tryghed og ikke mindst kærlighed.
Neen har en lillesøster, Joia, og Seft bliver gode venner med hende. Joia er ikke som søsteren eller de andre børn. Hun går helst sine egne veje og stiller for mange spørgsmål. Som årene går, har hun ikke lyst til at indpasse sig i et almindeligt familiemønster. Hun søger efter noget mere åndeligt udfordrende. Hun bliver en del af det kvindelige præsteskab.
Seft og Joia har en fælles forståelse af tingene og da hun foreslår at de sammen skal bygge et nyt tempel, er han med på ideen. Joia har en medfødt lederevne, men alligevel bliver det ikke uden sværdslag, at skulle mobilisere flere hundrede mennesker ad gangen til at flytte sten. For det nye sted skal ikke bygges i træ, det skal være i sten.
Seft har set de rigtige sten flere kilometer fra byen og det er sten, som også Joia synes er smukke. Det bliver sværere end de havde troet. Jalousi, magtkampe og mandsdomineret tankegang, er vanskeligt at dæmme op for. Seft udtænker snedige metoder til, hvordan man kan flytte stenene. Joia er frygtløs og stiller op i de slagsmål der opstår.
Folk begynder efter et par år at tro på projektet, men hvordan klarer befolkningen en udmarvende tørke, som indebærer en fejlslagen høst? Samtidig med at skulle arbejde flere dage frivilligt med at flytte tonstunge sten? Ydermere bliver slæderne, stenene skulle have været transporteret på, udsat for hærværk. Det er en fortvivlende sårbar og opslidende opgave, Seft og Joia har kastet sig ud i.
Lidt langtrukken
For at sige det lige ud, historien er lidt langtrukken. Ikke dermed sagt, at der altid skal være et hektisk tempo i en roman, men her bliver nogle af forløbene udpenslet til næsten kedsommelighed. Bl.a. i beskrivelserne af bønderne, hvor kvinderne bliver undertrykt, og hyrderne-skovfolket, her er kvinderne medbestemmende. Vi hører om de interne magtkampe i de to grupper, men også om deres kontroverser, grupperne imellem. De bliver gentaget i det uendelige. Der hersker ingen tvivl om at Folletts beskrivelser af stenalderfolket i forhistorisk tid er strålende, livagtig og fængslende, dog er hans personer mere anonyme og unuancerede end de plejer at være.
Fortællingen om begyndelsen af opførelsen af Stonehenge kunne sagtens være autentisk, det er ikke der problemet ligger. Det er simpelthen fordi det hele bliver trukket i langdrag. De historiske facts er sikkert i orden, det plejer de at være, og arbejdsprocesserne med at få stenene bugseret afsted over store strækninger, er også troværdige. Som helhed bliver det bare en lidt tynd fortælling.
Stadig fan
Og ja, jeg er stadigvæk med i Ken Folletts fanklub, og denne roman kan læses selvstændigt. Han har også skrevet nogle fremragende serier, bl.a. den store Century-Trilogi og Kingsbridge-serien, hvor også ’Jordens søjler’ indgår.
’Stenkredsen’ er ikke den bedste roman fra den strålende forfatters hånd. Tro mig, jeg har i årenes løb læst næsten samtlige af hans bøger, men ’Stenkredsen’ bør alligevel læses. Der er mange fine naturbeskrivelser og dialoger mellem personerne. Og hele vejen igennem romanen, fornemmer du Folletts karakteristiske indlevelsesevne og grundighed. Vi kommer ikke udenom, at han er en af vor tids største og bedste historiefortællere. Fan eller ej. Ken Follett er et bekendtskab værd.
Boganmeldelse: Stenkredsen – Ken Follett. Historisk roman. Originaltitel: Circle of Days. Oversættelse: Annelise Skov. Udgivet på Cicero.
Boganmeldelse: Stenkredsen – Ken Follett – se mere her
Boganmeldelse: Stenkredsen – Ken Follett er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
