Den Hirschsprungske Samling: Gensyn med Skagen

Krøyer, Ancher, Tuxen

& Svend Hammershøi 150 år

 

 

 

 

 

Præsentation af udstillingen “Gensyn med Skagen. Krøyer, Ancher, Tuxen”. I centrum Michael Anchers “Portræt af min hustru” fra 1884. Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ………. bør kunne blive en publikumsattraktion af de helt store ……’

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

I troldmandens værksted

Af indlysende grunde har Den Hirschsprungske Samling valgt at sætte fokus på Skagensmalerne i den aktuelle sommerudstilling. Da museet åbnede i 1911 var det nemlig med kunstnere fra Skagen som de absolutte hovedattraktioner – heriblandt naturligvis P.S. Krøyer.

 

Krøyer var nær ven med museets stiftere, Pauline og Heinrich Hirschsprung, som løbende indkøbte hans værker. Derfor kan Den Hirschsprungske Samling i dag fremvise en imponerende række af Krøyers værker lige fra hans tidlige karriere, mange rejser, ægteskabet med Marie Krøyer og årene i kunstnerkolonien på Skagen.

 

I sommerudstillingen, der har fået titlen “Gensyn med Skagen”, møder vi naturligvis også andre af de betydeligste kunstnere fra kolonien i Skagen, som museets samling er så rig på. Det gælder fx hovednavne som Anna Ancher, Michael Ancher og Laurits Tuxen.

 

 

 

 

 

 

 

 

To af Anna Anchers mesterværker “Pigen i køkkenet”, 1883 og 1886, samt “Solskin i den blindes stue”, 1885. Begge olie på lærred. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Anna Ancher

Min absolutte favorit er Anna Ancher. Hun var den kunstner, der havde de tætteste bånd til livet i fiskerlejet. Det fremgår klart af hendes mange intime billeder af personer, hun må have haft et nært forhold til. Hertil kommer naturligvis hendes enestående kolorit. Blandt Annas mesterværker finder vi fx oliemalerierne “Pigen i køkkenet” samt “Solskin i den blindes stue”, som vi møder straks i udstillingens indgangsparti.

 

Allerbedst er måske Annas akvareller, som kun sjældent udstilles. I den forbindelse er jeg normalt henvist til Elisabeth Fabritius’ bog “Anna Anchers pasteller”. Den kan jeg godt lægge fra mig for en stund, da udstillingen rummer en række fornemme eksempler på Annas færdigheder inden for denne komplicerede kunstart.

Pastelbillederne

Et særligt clout ved “Gensyn med Skagen” er tillige nogle af de bedste af museets pastelbilleder af P.S. Krøyer: “Sankt Hansblus på Skagen Strand” og “Skagensjægerne”. Begge danner forlæg for hans berømte malerier med samme titler. Læg hertil Laurits Tuxens pastel “Man rejser sig fra bordet”. Middagsselskab hos etatsråd Jacob Moresco.

 

 

 

 

 

 

 

 

P.S. Krøyers “Det Hirschsprungske familiebillede”. Tegnet med kul og hvidt kridt. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

På baggrund af pastellernes skrøbelighed og lysfølsomhed udstilles disse værker kun sjældent, og de er normalt opbevaret i museets magasin. Det er således knap ti år siden, at de sidst er blevet vist offentligt.

 

Normalt forestiller man sig akvareller som billeder i mindre format. Men ikke her. De har samme format som oliemalerierne, og det siger ikke så lidt. Museet har derfor disponeret over en af de helt store sale til pastellerne.

Familiebilledet

Blandt Krøyers arbejder på papir finder vi også forstudierne til “Hip, hip, hurra” og “Det Hirschsprungske familiebillede”. Begge er tegnet med kul og hvidt kridt. Heldigvis finder vi det færdige oliemaleri af familiemotivet i den anden store sal. Dermed får vi et enestående indblik i troldmandens værksted.

 

 

 

 

 

P.S. Krøyers “Det Hirschsprungske familiebillede”. Det færdige maleri, olie på lærred. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

P.S. Krøyers “Hip, hip, hurra”. Tegnet med kul og hvidt kridt. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

I salen med oliemalerierne dominerer P.S. Krøyer naturligvis også med hovedværkerne “Sommeraften ved Skagens Strand. Maleren og hans hustru” og “Sommerdag ved Skagens Sønderstrand” suppleret med en lang række mindre billeder.

Vurdering

“Gensyn med Skagen” bør kunne blive en publikumsattraktion af de helt store. Utallige turister vil utvivlsom tiltrækkes af mesterværkerne fra Skagen. Og mon ikke mange af de lokale vil opsøge museet på grund af de sjældent udstillede pasteller? De er storslåede – ikke blot i format, men også med hensyn til kvalitet.

 

At opleve pastellerne er som at gå på opdagelse i troldmandens værksted. Her får vi et enestående indblik i, hvordan en række af mesterværkerne blev skabt. Så gå endelig ikke glip af denne mulighed for at se netop disse værker. Der kan gå mange år, før de udstilles igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

P.S. Krøyer: “Sommeraften ved Skagens Strand. Maleren og hans hustru”, 1899, er naturligvis ikke til at komme uden om på en udstilling som denne. Olie på lærred. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

SVEND HAMMERSHØI 150 ÅR

 

Samtidig med sommerudstillingen “Gensyn med Skagen” fejrer Den Hirschsprungske Samling 150-året for Svend Hammershøis fødsel (1873-1948). Det sker med en intim udstilling i museets Havesal.

 

Museet fik ved Anna Hammershøis død i 1956 en række af brødrene Svend og Vilhelms ungdomstegninger. Heraf fremgår det, at Svend igen og igen tegnede træer, men uden gentagelser, altid med noget nyt på hjerte. Træer og bygninger forblev hans store passion, og formerne fandt vej til arbejdet med design.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svend Hammershøi var optaget af formen som formidler af stemning, ikke af store budskaber. Måske derfor er hans kunst stadig så levende i dag. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

I dag er Svend Hammershøi mest kendt som designer. Hans krukker og vaser – blandt andet fra Kähler i Næstved – findes på museer verden over. Men Svend Hammershøi var mere end keramiker. I tegninger og malerier vendte han igen og igen tilbage til træer og bygninger.
Specielt træet var Svend Hammershøis passion. I fokusudstillingen er det derfor tegninger og malerier af træer, der er i centrum, men de suppleres af et lille udvalg keramik. Blandt andet et selvportræt fra omkring 1892.

 

Svend Hammershøi var optaget af formen som formidler af stemning, ikke af store budskaber. Måske derfor er hans kunst stadig så levende i dag.

 

 

 

 

En serie keramikværker af Svend Hammershøi. For enden ses hans selvportræt fra ca. 1892, olie på lærred. Den store keramikvase øverst i billedet er udarbejdet på baggrund af oplæg fra Thorvald Bindesbøll. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: “Gensyn med Skagen. Krøyer, Ancher, Tuxen” samt “Svend Hammershøi 150 år”. Begge udstillinger vises frem til den 27. august 2023. Udstillingerne er ikke ledsaget af katalog. Men billeder siger som sagt mere end mange ord!

 

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Gensyn med Skagen – se mere her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Hirschsprungske Samling: Gensyn med Skagen er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION