Det Kgl. Teater – West Side Story
OPERAEN
Foto: Miklos Szabo
‘……. Et bragende festfyrværkeri af en forestilling ……’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
✮✮✮✮✮✮
West Side Story er en af de musicals man kan se og høre igen og igen. Musikken er fantastisk, dansen henrivende og historien evig gyldig. Den blev første gang opført på Broadway i 1957, og har mere eller mindre aldrig været taget af plakaten. Enten har den været opført på et stationært teater eller den har været på tourné.
West Side Story blev filmatiseret i 1961, instrueret og koreograferet af Robert Wise og Jerome Robbins. Den havde den bedårende Natalie Wood i hovedrollen som Maria. Den vandt 10 oscars. Den nye West Side Story film fra 2021, instrueret af Steven Spielberg fik én oscar og var nomineret til 6.
Foto: Miklos Szabo
Banderne i New York
Det er en historie om ulykkelig kærlighed, magtpositioner og rivaliserende bander i New York og sociale problemer. Det er 60 år siden historien blev skrevet, men ikke meget er forandret. Omdrejningspunktet er de to rivaliserende gadebander ‘The Jets’ and ‘The Sharks’. ‘The Sharks’ er fra Puerto Rico og ‘The Jets’ er de ”hvide”, med polske rødder, der dominerer i området. Konstellationen er ikke anderledes end mange steder i dag.
Tony og Maria bliver forelskede i hinanden. Tony tilhører ‘The Jets’ og Maria ‘The Sharks’. Hendes bror er leder i den Puertoricanske bande ‘The Sharks’. De nyforelskede vil prøve at mægle fred mellem banderne, men alt går ikke altid som man ønsker.
I en hård gadekonfrontation udvikler tingenes tilstand sig voldsomt og bandernes ledere, ‘The Sharks’ Bernardo og ‘The Jets’ Riff, udfordres i en tvekamp. Historien er frit fortolket efter Shakespeares Romeo og Julie. I øvrigt var det usædvanligt at musicals på den tid ikke havde en happy ending.
Foto: Miklos Szabo
West Side Story på Det Kongelige Teater
Med den historik som West Side Story har, er det lidt med bævende hjerte at man tager ind og ser forestillingen. Normalt er det nemt at have vasket tavlen ren, når man skal se eller høre nyfortolkninger af værker, men lige med denne klassiker, synes jeg det var vanskeligt. Der er store forventninger til en produktion der har mere end 60 år på bagen, musik der er legendarisk og koreografi af Jerome Robbins, den tids største koreograf.
Da tæppet glider op er man i et helt nyt univers og al tvivl er blæst væk. I en hæsblæsende indledning er vi allerede blevet konfronteret med gadebanderne. Orkestret kommer op på bagscenen og bliver der resten af forestillingen. Det er et genialt greb, hvor du pludselig har musikken helt tæt på, den bliver mere en del af helheden. Det er intenst, vedkommende, de spiller fantastisk. Koreografien har lige fået en moderne opgradering og ensemblet er meget sammendanset. Flot, mere præcist kan det ikke siges.
Hele holdet er fremragende. Især bør fremhæves Emilie Groth Christensen som Maria, hvis stemme gav Maria dybde og spændstighed. Julie Steincke som Anita var charmerende og fræk. Hvis der skal kastes lidt malurt i bægeret var Søren Torpegaard Lund som Tony, lidt spinkel i forhold til Maria. Fin stemme, men der var ikke nok pondus. Det blev glemt lidt undervejs, da helheden har den største betydning i West Side Story.
Foto: Miklos Szabo
Selvom det er en tragisk slutning går du alligevel ud ad Operaen smånynnende på alle de velkendte melodier, summende i ørerne. En vidunderlig sanselig oplevelse. Et bragende festfyrværkeri af en forestilling.
Musik: Leonard Bernstein. Tekst: Stephen Sondheim. Instruktør: Thomas Bendixen. Scenografi: Palle Steen Christensen. Koreografi: Miles Hoare. Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen. Medvirkende: Emilie Groth Christensen, Tony Torpegaard Lund, Julie Steincke, Lukas Toya, Luc Boris André, Kouadio, Stanley Bakar m. fl.
Se mere om Det Kgl. Teater – West Side Story her
Det Kgl. Teater – West Side Story er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION