Det Kongelige Teater: DON QUIXOTE

Komisk-dramatisk ballet

Gamle Scene

✮✮✮✮✮

‘ ….. Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg kommer til at savne Nikolaj Hübbes mod, og intellektuelle syn på balletten. Hans nytænkning har bidraget til, at Den Kongelige Ballet igen hører til et af verdens førende balletkompagnier …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

DON QUIXOTE er en, hvad nogle vil kalde, gammel traver, men også en sikker fuldtræffer. Romanen er skrevet af Miguel de Cervantes. Første del udkom i 1605, anden i 1615.

Don Quixote er en fattig adelsmand, som med sin tro væbner, Sancho Panza, drager ud i verden for at kæmpe mod ondskab og uretfærdighed. Han har læst for mange ridderromaner og tror selv, at han er en ridder. Han er i virkeligheden en idealist og opfører sig ridderligt over for alle. Denne kejtede skikkelse har en mission ved bl.a., at forsvare unge damer og andre, der ville blive antastet af monstre eller andet farligt! Han ser ikke tingene som de er, men som han ’ved’ de er. Hans væbner, Sancho Panza, er en jordbunden, lidt naiv bonde, der kan lide et glas vin eller tre. Don Quixote er ofte til grin og lidt kedelig. Men Don Quixotes mod og fuldstændige hengivelse til at tro på sin egen tilstrækkelig, gør ham også lidt misundelsesværdig. Han tror fuldt og fast på sin livsopgave.

Som ballet

Balletten DON QUIXOTE er baseret på Cervantes’ roman. Marius Petipas, 1818-1910, ballet havde musik af Ludwig Minkus, 1826-1917, opført første gang i Moskva 1869. Historien var udgangspunktet, men man valgte at fokusere på det unge, forelskede par, Kitri og Basil. De kæmper en hård kamp for at få hinanden. George Balanchine har kreeret en version i 1965 for New York City Ballet med musik af Nicolas Nabokov, 1903-78, og John Neumeier brugte musik af Richard Strauss i Hamburg i 1979.

DON QUIXOTE, der er en repremiere, er en eksplosion af sanseindtryk og nydelsesfuld musik. En voluminøs storslået klassisk ballet, der har bibeholdt det spansk inspirerede tema. Nikolaj Hübbe har skabt en ny version af balletten og det er den absolut ikke blevet dårligere af. Tværtimod har Hübbe moderniseret nogle af trinene, og danserne står knivskarpt.

Selve handlingen er der ikke meget at skrive om. Selve den visuelle oplevelse er indholdsmæssigt nok i sig selv og vi følger figurerne i et simpelt krops-og mimesprog. Allerede i starten kan vi fornemme, at Don Quixote, Mathieu Rouaux, og Sancho Panza, Alexander Kølpin, er ganske særlige personligheder. Mathieu Rouaux har den helt rette ophøjede attitude, samtidig er han blevet gjort højere med en spids blikhat. Alexander Kølpin er blevet udstyret med en mave, der ikke kan være under den slidte snavsede skjorte, lille og tyk. De supplerer hinanden perfekt og Kølpin er vanvittig morsom. Han stjæler næsten billedet fra solisterne. Selv i baggrunden på scenen, når han op på sidste række på galleriet. Han er intet mindre end eminent. Mathieu Rouaux formår hele vejen igennem at blive i rollen som ridderen, der er højt hævet over alle. Makkerparret løfter forestillingen op på et fint humoristisk niveau. De kunne bruges i andre sammenhæng. Men specielt Kølpin udviste et sjældent komisk talent.

Første akt

På et torv i en spansk by er der fest. Kroejerens datter Kitri forelsker sig i Basil, men faderen vil hellere have, at hun bliver gift med den rige Gamache. Der er underholdning på torvet og det er toreadoren Espada, Ryan Tomash og gadedanserinden Mercedes, Stephanie Chen Gundorph, som underholder. Uanset hvilken rolle Ryan Tomash indtager, bliver han et med figuren. I det her tilfælde er den en gnistrende spanske toreador. Det er helt ligegyldigt hvad han danser, man bliver altid betaget af hans musikalitet og ballon, lethed. Stephanie Chen Gundorph er en værdig partner og de klæder hinanden usædvanligt godt i denne konstellation. Solisterne har et veldansende ensemble med sig. Der bliver viftet med skørter og vifter og trampet i gulvet. Du kan fornemme den spanske sol, den dramatiske tyrefægtning, duften af tapas og vinen, der bliver drukket livligt. Korpset er præcise og veldansende, det er en fornøjelse.

Det unge par Kitri og Basil bliver danset af Wilma Giglio og Jonathan Chmelensky. Wilma Giglio er teknisk brilliant og i hendes solo ser vi, hvor rolig og behersket hun klarer selv de sværeste trinsammensætninger. Hun er sikker og stærk. Hendes solo i første akt er gennemført flot. Jonathan Chmelensky har en kapacitet ud over det sædvanlige. Han springer højt og let som en gazelle, han er stærk som en okse, piruetter er der mange af og han serverer alt med et charmerende smil. Han er en formidabel partner. Selvom Wilma er lille og let, løfter og kaster han rundt med hende som om hun intet vejer. At løfte sin partner op i en strakt arm, kræver en del. De klæder hinanden og deres Pas de deux var smuk. Festen slutter. Det unge par stikker af og Don Quixote, Sancho Panza og Gamache prøver at finde dem.

Anden akt

De unge elskende bliver fundet og Basil vil begå selvmord. Don Quixote bliver rasende og Kitris far, Lorenzo, giver dem lov til at blive gift. Don Quixote og hans tro væbner fortsætter deres færd og ankommer til en roma-lejr. Sigøjnerne danser og Don Quixote bliver forvirret og tror at vindmøllerne er grumme troldmænd. Han slås mod dem, men besvimer og Sancho Panza slæber ham væk. I en drøm er han i dryadernes rige. Her oplever vi en dejlig lang velkoreograferet sekvens med ”gammeldags” klassisk ballet.

Tredje akt

I slotsparken er der fest. Vi får endnu engang lov til at se de spanske dansere Mercedes, Espada og deres sekundanter i fyrige dansetrin. Wilma Giglio og Jonathan Chmelensky viser atter deres ekvilibristiske formåen. Don Quixote og Sancho Panza siger farvel og drager ud på nye eventyr.

Ballet når det er bedst

Scenograf Steffen Aarfings har skabt en smuk ramme, som ikke stjæler billedet fra danserne, så indtrykket bliver tungt. Tværtimod er den let og farvestrålende.

Hvis du er til svulstig, storslået, klassisk ballet, er Don Quixote forestillingen den du skal se. Hvis du bare er almindelig nysgerrig, vil du ikke blive skuffet. Det er ballet når det er bedst.

Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg kommer til at savne Nikolaj Hübbes mod, og intellektuelle syn på balletten. Hans nytænkning har bidraget til, at Den Kongelige Ballet igen hører til et af verdens førende balletkompagnier. Hans initiativ med den nye koreograflinje, Koreorama, har også været kærkomment. Vi ser fremad og det ser ud til at den nye balletchef Amy Watson vil løfte opgaven med bravour.

Det Kongelige Teater: DON QUIXOTE. Koreografi: Nikolaj Hübbe efter Marius Petipa og Mikhail Baryshnikov | Musik: Ludwig Minkus. Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe m.fl. Dirigent: Matthew Rowe.

Medvirkende: Mathieu Rouaux, Alexander Kølpin, Wilma Giglio, Jonathan Chmelensky, Tamoka Kawazoe, Vitor de Menezes, Tara Schaufuss, Guilherme de Menezes, Lorien Ramo Ruiz, Oliver Starpov, Ryan Tomash, Stephanie Chen Gundorph, Morten Eggert, Ditte Baltzer, Clara Adrian, Kathrine Stevens, Stephanie Sahlgren, Beatriz Domingues, Emilie Steensgaard, Wilma Li, Agnes Rosendahl, Lydia Bevan, mads-Cornelius Ravn, Alexander Larsson, Mattia Santini, MacLean Hopper, Philip Duclos, Samuel Zaldivar, Nico Janssen, Sebastian Suhr, Balthazar Senát, Oliver Marcus Starpov, Filippe Moraes, Lorenzo Di Loreto, Oscar Ainscough, Ludwig af Rosenborg, Schonan Greve, Phillip Katsnelson, Sylvester Jønson Mette la Cour Bødtcher, Mads Blangstrup m.fl.

Dirigent: Matthew Rowe. Musikere: Det Kongelige Kapel. Corps de ballet. Elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole og Det Kongeliges Teaters Statistskolen. Scenografi: Steffen Aarfing. Kostumedesign: Annemarie Woods. Lysdesign: Lee Curran. Produceret af: Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teater: DON QUIXOTE – se mere her

Det Kongelige Teater: DON QUIXOTE er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm