Filmanmeldelse: A REAL PAIN

✮✮✮✮✮

‘ …… en film der har meget mere indhold end den signalerer og det var overraskende ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

To jødisk/amerikanske fætre, Benji og David, har besluttet at tage til Polen, efter deres bedstemors nylige død. Hun var polsk jøde og havde siddet i koncentrationslejr. Hun overlevede og kom til USA, klarede sig og gav sine børn en solid opvækst og de to børnebørn, ønsker at se hvor hun boede i Warszawa. Fætrene havde en tæt relation som børn, har altid været hinandens diametrale modsætninger og de har ikke set hinanden længe.

David & Benji

David bor i New York med sin kone og lille søn. Han har succes med at sælge digitale annoncer. David har arrangeret turen og de skal rejse med en slags Holocaustgruppe. Benji bor i sin mors kælder, ryger pot og er uden arbejde. Alle har deres grunde til at være der. Marcia, Jennifer Grey, er rig, manden død, hun er ensom og søger sine rødder. Et helt almindeligt ældre par Diane, Liza Sadovy, og Mark, Daniel Oreskes, ønsker bare at se hvor de kommer fra. Eloge, Kurt Egyiawan, er fra Rwanda og hans mor og han undslap landets folkedrab og Eloge er konverteret til jødedommen. Guiden James er heller ikke jøde og prøver hele tiden febrilsk at gøre alle tilpas. Der bliver besøgt jødiske steder, gravpladser og en by, for til sidst at komme til koncentrationslejren Majdanek. Der er stadigvæk blå rester af Zyklon B-gas på væggene. Det er ikke provokerende sentimentalt, det passer ind i konteksten og er meget bevægende.

Det er en umage gruppe og instruktøren Jesse Eisenberg, bevæger sig på en knivsæg for at holde den objektive balance. Det kan hurtigt kamme over og blive endnu en sørgelig historie om ofrene fra en af verdenshistoriens værste massedrab, men det gør det ikke. Det er noget helt andet der er på spil her. Hvordan kan man overleve det som andre har lidt? Eisenberg får twistet budskabet rundt og det glider ned med humor og vid. Det er vildt godt tænkt.

Jeg blev først irriteret over fætrenes forcerede dialog og opførsel. Et er at de er vidt forskellige, på alle måder, og at det i første omgang kan virke som en gang overspillet tomgangskomedie, noget helt andet er, når det går op for en, at der nok ligger nogle traumatiske nedarvede oplevelser til grund for den opførsel Benji lægger for dagen.

Benji

Noget som for de fleste af os er vanskeligt at forstå, specielt hvis du anskuer tingene og perspektiverer dem ud fra et personligt og følsomt synspunkt. Selvfølgelig kan alle efterfølgende generationer ikke tage fortidens kvaler på deres skuldre, men det kan alligevel ramme hårdt. Problemet er så, som i Benjis tilfælde, at han er selvcentreret, højtråbende, opmærksomhedssøgende, alt som ikke indgår i normale sociale kompetencer. Indirekte forlanger han at alle skal se og høre ham og ikke mindst tage hensyn til ham, men i virkeligheden er det et råb om hjælp. Han er fremstillet som en umiddelbar usympatisk person og det gør hans karakter dualistisk, spændende og skræmmende. Han har så mange skjulte sider i sig han ikke kan vise, og det kommer frem på en akavet social facon. Kieran Culkin spiller Benji helt enestående. Man har lyst til at råbe at han skal holde mund, for pludselig at blive berørt af hans hudløse sårbarhed.

David

Jesse Eisenbergs David er den stabile, kloge dreng. Altid ham der har gjort det rigtige. Han har en dejlig familie, men hans indre dæmoner bryder også ud i lys lue. Han har en konstant beskyttertrang og dårlig samvittighed over for Benji. I filmen prøver han hele tiden at tale Benji fra at være obsternasig og provokerende, og bliver selv kejtet og defensiv. F.eks. i en scene, hvor Benji nægter at spise i en førsteklasses kupe og forlader den, fordi han tænker på jødernes oplevelser med togvogne under nazitiden og det ældre ægtepar ikke skammer sig, men bliver rasende på Benji, fordi han spolerer deres tur. David halser efter ham med hans madbakke. Eller Benji lokker hele gruppen til at agere soldater foran et polsk krigsmonument og det er David der skal tage billedet og billeder med alles mobiltelefoner. Det hele bliver realistisk og grotesk.

A REAL PAIN har meget mere indhold end den signalerer

Til tider kan en film være noget helt andet end du forventede og det er A REAL PAIN. En film der har meget mere indhold end den signalerer og det var overraskende. Skuespilpræstationerne er i top og budskabet bliver taget med hjem. Det helt ekstraordinære er musikken. Underlægningsmusikken gennem filmen er Frédéric Chopins klavermusik. I al det kaos der sker, de hektiske replikker og tyngden i handlingen, giver denne musik et roligt bagtæppe. Det er simpelthen godt. Skuespilpræstationerne står på denne måde skarpere frem, og de komplicerede familiære forhold taler for sig selv.

Filmanmeldelse: A REAL PAIN. Medvirkende: Jesse Eisenberg, Kieran Culkin, Jennifer Grey, Will Sharpe, Daniel Oreskes, Liza Sadovy, Kurt Egyiawan og Ellora Torchi. Fotograf: Michal Dymek Klipper: Robert Nassau Producer: Dave McCary og Emma Stone. Manuskript og instruktion: Jesse Eisenberg.

Filmanmeldelse: A REAL PAIN – se trailer her

Filmanmeldelse: A REAL PAIN anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm