Jesper Hillestrøm

FILMANMELDELSE: ANDEN AKT

Foto: Niklas Maupoix

✮✮✮✮

‘ ……… der er dømt kærestetur i biografen ……’

– Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

I tætved to timer kan man nyde to af Skandinaviens mest berømte skuespillere Lena Olin og Rolf Lassgård i et romantisk drama, der beskriver sig selv som komedie.

ANDEN AKT er en smuk, rørende og frem for alt væsentlig film om livet, det at leve livet og det at tage livet ind.

Skønne Eva

Plottet er det klassiske enkle plot – og er i øvrigt overvældende velfungerende. Eva (Lena Olin) er en arbejdsom og vellidt fysioterapeut, der har nået sin pensionering – nu skal livet nydes (eller skal det egentlig det?). Hun ser tilbage på et selvopofrende liv, ofte levet på sin eksmands præmisser. Hendes søn er voksen og for længst flyttet hjemmefra, men Eva føler det som sit kald at puttenusse ham.

Eva er en ungdommelig kvinde, der bestemt ikke er klar til at vinke farvel til arbejdsmarkedet og pensionen kommer godt og grundigt på tværs af hendes fastlagte (læs fastlåste) tilværelse. Lena Olin er på alle måder en charmetrold, der på sympatisk vis ikke kan nægtes at være likeable både som menneske og kvinde.

Foto: Niklas Maupoix

Harald Skoog – en fimset primadonna

‘Lykken’ tilsmiler Eva – det bliver nemlig muligt for hende, hendes pensionering til trods, at skulle stå for privat genoptræning af ingen ringere end kendis skuespilleren over dem alle, den fimsede, selvoptagede, uopdragne teaterprimadonna Harald Skoog (Rolf Lassgård). Skoog har været ramt af en blodprop i hjertet og er en alletiders første klasses nedladende kartoffelkage, der stadig formår at opføre sig som et efterladenskab overfor sine omgivelser, selv om hans førlighed har lidt et knæk, egotrippet triumferer. Rolf Lassgård falder så meget i ét med sin rolle, at det virker uforskammet.

Ikke overraskende ender det naturligvis med, at Eva og Harald nærmer sig hinanden som mennesker og tanken om hvem der genoptræner hvem kommer i spil.

Foto: Niklas Maupoix

Et unikt samspil

Ikke overraskende er samspillet mellem de to skuespillere, Olin og Lassgård, langt ud over, hvad vi er vant til at se. Og det virker som om manuskriptet er skrevet direkte til dem. En del selvironi kommer ud mellem sidebenene af dem begge som skuespillere. Naturligvis spiller de de karakterer, der står i manuskriptet, men på charmerende vis får de griset deres eget skuespilfag til – gjort nar af primadonna nykker, og Lena Olin bedyrer, at hun jo bestemt ikke er den fødte skuespiller. Rolf Lassgård understreger, at ‘han altså har spillet med i alt for mange krimier på tv’ o.s.v.

Vi er ude i umanerlig fin skuespilkunst. Og mange vil sikkert tænke på film som ‘Aurore – 50 somre‘ eller ‘Når du mindst venter det’ med Diane Keaton og Jack Nicholson. Vi er med på en feelgood komediebølge med dybde og selvrefleksion på paletten.

Foto: Niklas Maupoix

Slutningen

Som anmelder ved jeg ikke, om jeg køber slutningen helt – jeg havde helst set en anden afrunding af filmen og kunne komme i tanke om 3-4 andre mulige slutninger, der ville matche filmens grundpræmis endnu bedre og som ville udløse en stjerneregn, men nuvel slutningen er som den er og det lever jeg med.

Der er dømt kærestetur i biografen og måske finder du på at opgradere din egen tilværelse til noget bedre.