FILMANMELDELSE: Bakkekøbing - Fuld Gas
Film

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing – Fuld Gas

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing – Fuld Gas

 

 

 

 

 

 

Familiefilm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing - Fuld Gas

© Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Der er rigtig mange gode elementer i filmen. De er umiddelbart ikke åbenlyse, men ligger og simrer under overfladen ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I ’Bakkekøbing-Fuld Gas’ møder vi den norske Kjell Aukrusts vidunderlige hovedfigurer, den lille superoptimist Søren – en skade, opfinderen Reodor – menneske, og den meget forsigtige Ludvig – et pindsvin. De tre velkendte figurer er tilbage i ’Bakkekøbing – Fuld Gas’.

Gennem europa med….. Fuld Gas

Der er lovet fuld fart frem og det skal jeg love for at der er. Filmen er en familiefilm, ikke kun for dem der kan lide fart og tempo, men for alle der kan lide spænding. Vi kommer med på en hæsblæsende tour de force gennem Europa, for at ende foran pyramiderne. Det bliver en tur med både faldgrupper, skuffelser og nervepirrende anspændelse. Speederen er sat i bund.

 

Søren keder sig, der skal ske noget. Bakkekøbing er en lille sød by, uden den store aktivitet, så indbyggerne må selv finde på noget. Søren har sit eget soloshow på torvet. Der er én tilskuer, men det får ikke Søren til at stoppe sine gøremål. Han får mange ’gode’ ideer, men det er ikke altid de lykkes for ham. Af en eller anden grund får han som regel ødelagt noget. Specielt byrådet er træt af ham og hans venners mange finurlige opfindelser. De har forbudt dem at opfinde noget mere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing - Fuld Gas

© Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Løbet SKAL vindes

Søren ser at der skal være et rally. Det starter i Paris og slutter ved Pyramiderne i Egypten. I hans ven Reodors garage står et racerbilsvidunder: Il Tempo Gigante. Den har tidligere været brugt i et race, og står nu som en ramponeret skrotbunke. Den lille forsigtige Ludvig synes ikke de skal begynde at reparere på den, han vil ikke have ballade. Søren er fyr og flamme og får snildt overtalt Reodor. De går alle i gang og bilen bliver fixet. Postbuddet ser den færdiggjorte bil og sladrer til borgmesteren. Han forviser straks de tre venner fra byen. De må bevise deres værd ved at vinde løbet, ellers kan de ikke komme tilbage Bakkekøbing. Søren, Ludvig og Reodor kører afsted. Nu er der ingen vej tilbage. Med trioen tilbage på vejene, er der kun én ting der gælder: De SKAL vinde, så det er fuld fart fremad!

 

Midt i kaos af udstødningsrøg og benhårde konkurrenter står både ære og berømmelse på spil, og venskabet mellem de tre venner bliver som aldrig før sat på utallige prøver. Undervejs risikerer de livet i dumdristige forsøg på at vinde. Det er næsten usandsynligt, at de vil kunne komme på en førsteplads i det meget prestigefyldte racerløb.

Winston synes det var en god film

Filmen handler om venskaber og deres vigtighed. Ærlighed er en af de andre dagsordener og konkurrencemomentet var også med. Her er det skønt at man er med for at vinde og ikke bare deltager for deltagelsens skyld. KULTURINFORMATIONs junioranmelder Winston (næsten 6 år), var med. Han synes det var en god film. Det var spændende at se, hvem der kunne vinde løbet. Winston kunne udmærket forholde sig til at hvis man snød, bliver det opdaget. Han blev også lidt ked af det, da han fandt ud af, at Søren ikke havde nogen at tale med, han var helt alene. Alt blev heldigvis godt igen. Søren og hans venner fandt sammen, og Winston vidste godt hvordan det var, når ingen ville tale med en.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing - Fuld Gas

© Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

Både før børn og voksne

Der er rigtig mange gode elementer i filmen. De er umiddelbart ikke åbenlyse, men ligger og simrer under overfladen. Det gør filmen god. Tingene behøver ikke blive udpenslet bevidstløst, de kan udmærket bare være der, som en del af historien. Jeg lægger aldrig skjul på, at en børne/familiefilm er seværdig, hvis de voksne også kan se med uden, at det bliver anstrengende. Sådan en film er ’Bakkekøbing-Fuld Gas’.

 

I øvrigt at omgivelserne for racet flot illustreret. Både Paris med Eiffeltårnet, turen ned gennem Europa over Alperne, videre ned til Italien og gennem ørkenen til Pyramiderne, er smukt og autentisk. Lige en indskydelse: Der var ikke noget med at de sejlede til Egypten, pludselig var de der bare! En film der varmt kan anbefales.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

© Nordisk Film

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I serien er der produceret 6 film: Bjergkøbing Grand Prix, Solan- Søren, Ludvig og Gurin med rævehalen, Solan og Ludvig – Jul i Bakkekøbing, Solan og Ludvig – Herfra til Flåklypa, Månelyst i Bakkekøping, og nu Bakkekøbing – Fuld gas. Jeg har hørt, at racerbilen ’Il Tempo Gigante’, den var med i Bjergkøbing Grand Prix, i virkeligheden findes i fuld størrelse i virkeligheden. Den er bygget i Norge og kan køre.

 

 

 

Original titel: Flåklypa-Fra Paris til Pyramiderne. Dansk titel: Bakkekøbing – Fuld Gas. Instruktør: Rasmus A. Sivertsen. Producer: Rebecca Padoin. Manuskript: Rob Sprackling og Karsten Fullu. Produktionsland: Norge. Baseret på Flåklypa universet af Kjell Aukrust.Danske stemmer bl.a. Lars Ranthe, Cecilie Stenspil, Stephanie Fisker.

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing – Fuld Gas – se mere her

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing – Fuld Gas – se trailer her

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: Bakkekøbing – Fuld Gas er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm