IL BOEMO – En mesters storhed og fald

✮✮✮✮✮

‘ ……. en utrolig god filmoplevelse ……’

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Hvis man elsker film som Miloš Formans AMADEUS fra 1984, opera og klassisk musik i den teatralske spektakulære stil, skal man se IL BOEMO, hvis instruktør Petr Václav da også er inspireret af Formans AMADEUS hvad angår opera og musik.

IL BOEMO må nok alligevel siges at være en neddæmpet udgave af tidsbilledet i barok-epoken i forhold til skabagtigheden i AMADEUS, en nedtoning der gør filmen nærværende. Filmen fortæller historien om den tjekkiske komponist Josef Mysliveček og hans musik fra han er cirka 25 år.

Josef Mysliveček

I sit korte liv fra 1737-1781, dør Mysliveček syg og fattig som 43-årig, men var en af de førende musikalske skikkelser i hele Europa. En efterspurgt operakomponist i Italien og uden tvivl en af de mest hædrede kunstnere af tjekkisk oprindelse, som nåede at skrive cirka 30 operaer, seks symfonier og 12 strygekvartetter. Selvom han var syg af syfilis og andre sygdomme, præsenterede han tre år inden sin død operaen ‘L’Olimpiade’, der anses som et mesterværk.

Mysliveček fokuserede ikke på musik, før han var omkring 25 år, og efter afsluttet musikuddannelse i Prag, begyndte han herefter hurtigt at komponere. Han drog til Italien i 1763 som 26-årig og fik ligeså hurtigt etableret et samarbejde med datidens musikikoner og plejede omgang med adelen.

Som 33-årig blev han mentor for 14-årige Wolfgang Amadeus Mozart, der på det tidspunkt arbejdede på operaen ’Mitridate, re di Ponto’ og Myslivečeks musikalske indflydelse på Mozart de næste mange år, har cementeret hans position i eftertidens musikhistorie.

Man ved meget lidt om Mysliveček fra hans voksne liv, der var omgærdet af mystik, men en del via brevkorrespondancer, udover hans musikværker.

Filmen

IL BOEMO starter med Myslivečeks afslutning på livet i Rom. Med et ansigt skamferet af syfilis og en næse der er ædt op af sygdommen, falder han død om og vi ser de næste timer tilbage på hans liv.

Den mere end to timer lange film fornemmes på intet tidspunkt lang, fordi historien om komponisten er så interessant, smækfyldt med skønne scener og hans vidunderlige arier og musik; det er en troværdig hverdagsagtig film midt i en adelig baroktid.

Et stille biografisk-historisk drama om Myslivečeks liv og frygtelige død og skuespilleren Vojtěch Dyk i rollen som Mysliveček er på alle måder dejlig at opleve på et lærred. Man får sympati for den lidenskabelige komponist, der også er en kvindebedårer, uden at være det på den flamboyante, pralende eller prangende måde. Hans fingre er fine og lange, hans stemme er blid og væsen blødt med et flot ydre, jo tak, man kan godt forstå at han vakte længsler hos kvinder.

Af kvinderne i hans liv der tæller elever, tidens operadivaer og adelige, begår én af dem selvmord. En ulykkelig gift kvinde dybt forelsket i Mysliveček med en jaloux ægtemand.

Ægtemanden får nys om affæren, der egentlig mest foregår via brevudvekslinger og voldtager hustruen. Hun ender med at kværne en halskæde af juveler i en morter, blander det op i en slags pasta, spiser det og dør.

Mens en anden ulykkelig forelsket kvinde i Mysliveček, lader sig falde fra et teaters høje balkon, men reddes af en slags tæppesnor, inden hun rammer gulvet.

Ingen fingre lægges imellem

Filmen er råt for usødet, realistisk med kønssygdomme, hvor komponistens ansigtshud hænger i blodige laser, mens andre scener er dybt erotiske.

Vi er flere gange i seng med Mysliveček og hans kvinder, vi er også på bordel med de adelige, som det nærmest mest naturlige.

Det er stærke scener når eksempelvis Mysliveček er forelsket og finder sin elskede på bordel, og tydeligvis er jaloux på den noget letlevende og frigjorte kvinde, der stønner mere og mere, mens Mysliveček konfronterer hende.

Mozart

I en scene med den 14-årige Wolfgang Amadues Mozart, hvor Mysliveček første gang møder Mozart og hans far Leopold, mærker man tydeligt at de to komponister til trods for næsten tyve års aldersforskel, har geniernes indforståethed og legende lethed med musikken tilfælles, der for begge endte i pragtfulde udødelige værker. Og venskabet mellem de to og Mozart-familien varede i flere år.

På potten

I en anden scene sidder vi bogstaveligt talt med Kong Ferdinand IV af Kongeriget Napoli (1751-1829) på en fin keramik latrinpotte placeret på en fornem stol i et rum, hvor kun Mysliveček og kongen er til stede.

Det finder sted efter en opera og kongen kvitterer på latrinet i fast form, mens han fører monologer om livets filosofi og tvetydighed i sproget, men beder også komponisten studere afleveringerne i potten.

Selv udvekslinger om fækalier i adeligt højfornemt regi, kan gøres æstetisk efter en stor musikalsk oplevelse af Mysliveček; en ret morsom scene.

En anden adelig smider et afgnavet kyllingeben i følgeskab med en grønhakker ud over balkonen, man må formode rammer teatersalens publikum. Der er noget befriende i et ellers adeligt og ædelt opera- og finkulturelt miljø med de her scener.

Og det er også en film, der er nede på jorden og viser adelens unoder eller den tids mangel på sanitære forhold og toiletpapir, samtidig med at den er af så høj kvalitet ikke mindst takket være en fantastisk instruktion af virkelig dygtige skuespillere, der danner filmramme om en uendelig talentfuld komponists liv og musik.

Italiensk, tysk og fransk

Italiensk er det primære sprog i filmen, men der tales også tysk og fransk; folk der ville være noget ved musikken dengang valfartede til Italien, så der er masser af italiensk med diverse andre landes dialekter.

Nogle mener at komponistens navn gik i glemmebogen alene på grund af, at hans navn var svært at udtale for italienerne. Han blev kendt som Il Boemo, der oversat fra italiensk, betyder Bøhmeren.

Filmens arier er af sublim kaliber og bliver fremført af Prags barokorkester og vokalensemble ’Collegium 1704’, dirigeret af Vaclav Luks og falder fint ind mellem filmens scener, når fortællingens drama dæmpes eller øges, uden at man får en oplevelse af at musikken er underlægningsmusik for at forstærke scenerne.

Operaelskere ser helst opera i teater. Il BOEMO opleves som at se en opera i teater med de muligheder filmmediet kan med at skabe dybde og herlige detaljer pakket ind i uforglemmeligt musik.

Man behøver ikke kun at være operaelsker for at se filmen. Det er en fremragende fortælling med flotte lokations fra billedskønne naturområder, teatre, paladser og villaer i både Tjekkiet og Italien, om et talentfuldt liv i musikkens navn i 1700-tallet, der nærmest var gået i glemmebogen.

Takket være komponisten og filmens forfatter- og instruktør, er Josef Myslivečeks musik og liv, der ellers forsvandt i mørket med hans død, i den grad vakt til live. Og man går hjem med en utrolig god filmoplevelse og mere nysgerrighed på denne ekstraordinære person, der skabte mesterlig musik i sin korte levetid.

Filmanmeldelse: IL BOEMO – En mesters storhed og fald – se trailer her

Filmanmeldelse: IL BOEMO – En mesters storhed og fald:

IL BOEMO – Angel Films distribution
Premiere – 7. marts
Premierebiografer: Øst for Paradis, Café Biografen Odense, Nordisk Film Biografer Dagmar, Park Bio, Gentofte Kino, Værløse Bio, Kinorama Sønderborg, Valby Kino, Nicolai Bio
Tilladt for børn fra 11 år
143 min. / Genre: Biografisk film, drama, historie
Instruktør: Petr Václav

Filmanmeldelse: IL BOEMO – En mesters storhed og fald er skrevet af Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm