Gammel Strand: JUST KIDS

✮✮✮✮✮

‘ ….. en dejlig livsbekræftende udstilling for alle i alle aldre ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Titlen på udstillingen: JUST KIDS – Bare børn, direkte oversat, kan indebære mange ting. Er det en udstilling for børn, med børn eller noget helt andet? Og det er lige hvad den er. Selvfølgelig kan børn opleve udstillingen, men det er ikke en børneudstilling, som henvender sig til børn, det er andre ting der her er på spil.

Vi er alle børn

Gammel Strand åbner året med en udstilling der fylder alle etagerne. Alene det synes jeg er rart. Man kan fordybe sig i udstillingen. 16 samtidskunstnere giver deres bud på hvilken betydning børn har haft for samfundsdebatten og i hverdagen i almindelighed siden 70’erne og til i dag. Vi er alle børn af nogen, nogle af os er endda blevet større! Men er vi også blevet mere fornuftige og voksne? Vi er også børn af den tid vi er blevet født ind i. Det giver os alle sammen forskellige forudsætninger og muligheder. Nogle gange mangel på samme.

Mange ord…..

Ordene, barn, børn og baby dukker op, i det uendelige i mange forskellige sammenhænge. Da jeg begyndte at tænke over, hvor ofte i løbet af en dag man støder på ord, sætninger, samtaler, nyheder, der kan have en forbindelse til børn, er det overvældende. Babyboom, babysko, babyalarm, babysele, etc. Eller ord med barn: vidunderbørn, uvorne børn, ønskebørn osv. I 2020’erne er ’projektbaby’ blevet intensiveret. Vidunderligt at der er fokus på børns trivsel og vilkår, men til tider er det sandelig også ved at gå over gevind. Når forældre absolut skal have en speciel ting for at baby kan fungere, tror de, eller børnene får lov til at kaste maden rundt. Hvad er det man siger, nye tider, nye skikke. I virkeligheden har der altid været fokus på børn, den store forskel er blot, hvordan vi har opfattet barnets rolle i vores hverdag.

Aldersspænd – 60 år

De inviterede kunstnere har et aldersspænd på omkring 60 år. De fleste er kvinder der skildrer et forhold til børn på den ene eller anden måde. Vi ser hvordan man på tværs af generationer fremstiller til tider identiske udtryk, hos børn hvor der er to generationer i mellem. Børn er en del af samfundsdebatten og vi ser hvordan kreativitet, leg og nysgerrighed består, uanset hvornår og hvor børn vokser op. Udstillingen fabulerer over et generationsorienteret blik på børn, der viser kunstnernes sårbarhed og deres barnlige måde at udtrykke sig på. Det skal på intet tidspunkt forveksles med at være juvenil, som ofte kan være overdrevet ungdommelig. Her er indgangsvinklen det kreative og eksperimenterende.

Danske

Kunstnerne Ursula Reuter Christiansen, Pernille Clausen og Lene Adler Petersen viser 1970’ernes forskellige syn på barnet, hvoraf flere er genskabt til udstillingen. Disse tidstypiske værker, virker næsten overvældende i deres udtryk og farvevalg. Der er legende børne, flyvende trusser o.m.a.

En kunstner som Pernille Clausen er aldeles ukendt, men har skabt nogle skønne ting, bl.a. en kæmpesut, som har været udstillet på Charlottenborg i 1975. Hendes værker afspejler hendes skarpe blik for barnet, som det er i det øjeblik hun har malet det. Derefter forsvandt hendes synlighed, selvom hun har solgt en del i årenes løb, resten har hun haft i sit hjem. Hun var for øvrigt gift med Erik Clausen.

Det indre legebarn

Hvad viser denne udstilling os, og hvad ønsker den at bibringe beskueren? Den udforsker både det barnlige, kreative, fantasifulde og legende hos kunstnerne. Vi opdager vigtigheden i, at kunne blive ved med at anskue tingene på en naturlig og oprigtig måde. Mange vil sige oprindelig, men de fleste af os har desværre mistet legebarnet inden i os. Derfor er en udstilling som denne med til at vise hvor vigtigt det er, at blive ved med at bevare spontaniteten. Hvis kunstnerne tør og kan, kan vi andre også godt tillade os, at vise vores legesider frem. På tredje sal er der installeret en stor boldgård, publikum kan hoppe op og slå sig løs i. Og den er IKKE kun for børn. Jeg har prøvet den.

Værkerne på udstillingen udforsker, hvordan barnlighed, kreativitet og nytænkning er dybt forbundet med det kunstneriske felt og til det, at være kunstner.

Også internationale

Kunstnere spreder sig fra 1975 til i dag og på tværs af maleri, tegning, skulptur, installation og video. Vi møder både nationale og internationale kunstnere som Paul McCarthy, Jeanne Dunning og Pope. L. Kaos, farvelade og madspild presses ind i stramme stringente rammer i værker af Gianna Surangkanjanajai og Stella Sieber. Diego Marcon viser et forstenet børneorkester, der står på et lyserødt gulvtæppe. Signe Frederiksens spinkle stregtegnede figurer i overskala indtager kunsthallens trapperum. Esben Weile Kjær presser sit alter ego Julian Luxford ind i et alt for lille rum, som forvokset figur. Udstillingen deler titel og attitude med musikeren og kunstneren Patti Smiths selvbiografiske roman, der skildrer 1960’ernes bohememiljø i New York.

Kunstnere er på en måde tidens profeter, som mærker og viser os tidens tendenser, før vi andre opdager dem.

JUST KIDS er en dejlig livsbekræftende udstilling for alle i alle aldre.

Gammel Strand: JUST KIDS. Udstillingen slutter 4. maj 2025.Udstillende kunstnere: Ursula Reuter Christiansen, 1943, DE, Pernille Clausen,1945, DK, Jeanne Dunning,1960, US, Signe Frederiksen,1987, DK, Sidsel Meineche Hansen,1981, DK, Institut Funder Bakke 2018, DK, Atiéna R. Kilfa,1990, FR, Esben Weile Kjær,1992, DK, Pope.L,1955-2023, US, Diego Marcon,1985, IT, Paul McCarthy,1945, US, Asta Olivia Nordenhof,1988, DK, Lene Adler Petersen,1944, DK, Stella Sieber,1992, DE, Gianna Surangkanjanajai,1991, DE, Mathias Toubro,1986, DK, samt Hulfe Studio,2019, DE.

Gammel Strand: JUST KIDS – se mere her

Gammel Strand: JUST KIDS er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm