GAMMEL STRAND: Når vi døde vågner

Fra guldaldermalerier til samtidskunst

✮✮✮✮✮

' …… et dristigt valg dengang, men godt tænkt! …… '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Hvad har C.W. Eckersberg og Tal R til fælles? De har begge udstillet på Gammel Strand – omend med næsten to hundrede års mellemrum. Og nu gør de det igen – men denne gang samtidigt! Anledningen er institutionens 200 års jubilæum.

Da Eckersberg i sin tid blev præsenteret, var Gammel Strand en kunstforening, og da Tal R kom på plakaten var institutionen for længst blevet omdannet til en kunsthal. Gammel Strand har nemlig løbende skiftet navne og organisationsformer i overensstemmelse med skiftende krav i tiden.

Kunstforeningen

Kunstforeningen, som institutionen oprindelig hed, blev stiftet den 11. november 1825. Det var under enevælden, og udstillingerne var derfor forbeholdt medlemmerne. Offentlige udstillinger krævede nemlig kongehusets tilladelse.

Først i 1828 fik offentligheden adgang. Det var til en udstilling med maleren Jens Juel (1745-1802) – en anerkendt portrætmaler for kongehuset, adelen og det velstående borgerskab. Mon ikke regentens tilladelse trods alt var en ren formalitet?

Borgerskab og adel

Foreningens medlemmer tilhørte dengang primært det dannede borgerskab (78 procent) og adelen (11 procent). Og de var alle mænd! Alligevel vovede man allerede i 1830 at købe et værk af blomstermaleren Hanne Hellesen (1801-1844) til den første bortlodning blandt medlemmerne. Hun var elev af C.W. Eckersberg og J.L. Jensen.

I 1835 optog Kunstforeningen Henriette Wulff som sit første kvindelige medlem. Samme år blev blomstermaleren Hermania Neergaard (1799-1875) den første kvindelige kunstner, der udstillede i institutionens historie.

Nye tider

Og sådan fortsatte det i mange, mange år. Først i midten af det 20. århundrede forsøgte Kunstforeningen at gøre op med sit borgerlige eller konservative præg.

Nu fulgte en gradvis professionalisering af institutionen, som i de seneste år har modtaget betydelig støtte fra diverse fonde til en gennemgribende udvidelse, renovering og fremtidssikring af Gammel Strand 48, der har været foreningens domicil siden 1951.

Kunsthal

I 1990’erne blev Kunstforeningen til den kunsthal, vi kender i dag. Kuratorer og direktører fik større råderum, mens medlemmerne i højere grad blev forstået som publikum. I 1996 skiftede Kunstforeningen navn til Kunstforeningen GL STRAND.

Op gennem historien har institutionen således udviklet sig fra at være et elitært dannelsesprojekt til en demokratisk breddeforening for i dag at være en professionel kunsthal.

Når vi døde vågner

Et 200-års jubilæum skal naturligvis fejres med manér. Det sker med udstillingen “Når vi døde vågner” – en tour de force gennem kunsthistorien, som den har kunnet opleves på Gammel Strand.

Titlen er genbrug, da den stammer fra kunsthallens udstilling med Edvard Munch i 1998. Desuden henviser den til Henrik Ibsens sidste teaterstykke, der har konflikten mellem individet og det omgivende samfunds institutioner som tematisk centrum.

Genbruget er altså fuldt ud berettiget, da udstillingen præsenterer en række associerende, fabulerende nedslag, der tilsammen tegner et billede af, hvordan kunsten, dens institutioner og det omgivende samfund altid er i bevægelse – i evig udveksling og forandring.

Kvindelige kunstnere

Der er nok at vælge imellem ved sammensætningen af jubilæumsudstillingen. Gammel Strand har nemlig gennem alle årene haft fingeren på pulsen med hensyn til at præsentere samtidskunsten og dens førende udøvere. Det må derfor have været svært at vælge, hvad der skulle med!

Og dog! Gammel Strand har gjort sig fornemt bemærket ved at præsentere kunst udført af kvindelige kunstnere. De første kvindelige kunstnere i Kunstforeningens regi, Hanne Hellesen og Hermania Neergaard, er således selvskrevne til at blive repræsenteret.

Installationsfoto med Sonja Ferlov Mancoba skulpturer i centrum. I baggrunden ses værker af (fra venstre) Harald Giersing, J.A. Jerichau, Karl Isakson og Vilhelm Bjerke Petersen. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Sonja Ferlov Mancoba

I nyere tid har Gammel Strand velfortjent præsenteret kvindelige billedhuggere som Astrid Noack (1956) og Sonja Ferlov Mancoba (1977) – sidstnævnte sammen med ægtemanden Ernest Mancoba.

Ikke underligt har man ved jubilæumsudstillingen valgt at sætte særligt fokus på Sonja Ferlov Mancoba, som endda er repræsenteret med ikke mindre end 12 bronzeskulpturer fordelt over hele udstillingen som en slags pejlemærke.

Mancoba er for alvor slået igennem i de senere år – ikke mindst efter en stor solo-udstilling på Statens Museum for Kunst i 2019. I år var hun en af tre kvindelige, surrealistiske billedhuggere, der blev udstillet i Hamburg under overskriften “In Her Hands”.

Mandlige kunstnere

Mændene er naturligvis også repræsenteret på udstillingen – heriblandt guldaldermaleren C.W. Eckersberg (1783-1853), som er repræsenteret med fire malerier.

Eckersberg overgås i bidrag af samtidskunstneren Tal R (f. 1967), der er repræsenteret med hele fem spritnye værker. Tal R blev først gang præsenteret som afgangselev fra Kunstakademiet i 2000.

Og så er Edvard Munch (1863-1944) naturligvis inkluderet. Da han blev udstillet i 1906 vakte hans billeder furore. Pressen skrev, at hans motiver var “uhyggelige eller overspændte [og] udsprunget af en syg Hjerne”.

Langt bedre gik det heldigvis, da Munch blev udstillet igen i 1955 og 1998. Titlen fra sidstnævnte udstilling “Når vi døde vågner” genbruges som nævnt i den aktuelle udstilling.

Bjørn Nørgaard, Reclycling Art (Venus fra Milo), Olafur Eliasson, fotogravurer med brændende bål fra en nytårsaften på Island samt tidligt værk af Per Kirkeby. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Vurdering

Jubilæumsudstillingen er særdeles vellykket, da den giver imponerende overblik over, hvad der har rørt sig i kunstverdenen i de seneste 200 år. Og så brillerer den ved på original vis at sammenstille ældre og helt ny kunst. Antallet af udstillede kunstnere er overvældende og valget af værker er spot on.

Jubilæumspublikationen “Når vi døde vågner” giver et præcist overblik over institutionens opbygning og indflydelse samt ikke mindst tidsånden gennem alle årene. Tekst og fotos præsenteres i en utraditionel – men forfriskende – opsætning af modebladet Issueissue Magazine.

Når man i dag 200 år senere læser om enevælden, fornemmes det, hvilke kræfter foreningens grundlæggere var oppe imod. Derfor, al respekt for den gruppe fremsynede borgere og adelige, som formåede at bidrage til indførelsen af demokratiet via kunstens verden.

Blomstermalere: J.L. Jensen, Blomster i en opsats på marmorkarm med bøgegren, 1846, samt blomstermalerier af Hanne Hellesen og Hermania Neergaard. Alle olie på lærred. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Men gad vide, hvad den samme kreds af borgere ville synes om Gammel Strands aktuelle udstillinger? Tidsånden er bestemt en anden, men jeg tror, at datidens avantgarde ville sætte pris på institutionens evne til at tænke nyt og ikke være bange for at virke provokerende. De vovede fx at præsentere Edvard Munch i 1906. Et dristigt valg dengang, men godt tænkt!

Kort sagt

Med “Når vi døde vågner” vækkes Gammel Strands historie til live på imponerende vis. Godt gået, og tillykke med jubilæet!

Gammel Strand: Når vi døde vågner. Udstillingen vises frem til den 11. januar 2026. I forbindelse med udstillingen er udgivet et velillustreret festskrift / katalog på 76 sider designet af modebladet Issueissue Magazine.

GAMMEL STRAND: Når vi døde vågner – se mere her

GAMMEL STRAND: Når vi døde vågner. Coverfoto: Tal R, Dragetæppe og søvn, 2024, olie på lærred. Flankeret af to nye skulpturer: Hill, 2025, patineret bronze samt Abels eftermiddag, 2024, gips, hønsenet. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

GAMMEL STRAND: Når vi døde vågner er en anmeldelse af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm