HEART: Form | Aftryk

 

 

Lys og ler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paul Gadegaard: ”Komposition”, 1956. Olie på lærred. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

'Ny udstilling på HEART i Herning veksler mellem det organiske og det stramt geometriske og kan potentielt bruges som kur mod en snigende vinterdepression … '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er normalt ikke specielt forfrossen, men da jeg stiger ud af bussen ved Birk Centerpark, hvor HEART Herning Museum of Contemporary Art er beliggende, mærker jeg omgående, at lufttemperaturen ligger på en grad under frysepunktet, og at en skarp østenvind psykologisk set adderer tallet med ti – mindst!

 

Under sådanne omstændigheder kan man få fart i stængerne, og heldigvis er afstanden til museet med de veltempererede udstillingsrum relativt kort. Indvendigt på museet anmoder jeg om at få et preview på udstillingen ”Form | Aftryk” og derved skabe mig et overblik med henblik på den anmeldelse, som De, kære læser, netop nu er i gang med at konsumere.

Tyngde og lethed i poetisk kollision

Det lyder muligvis som en fornuftstridig påstand, men lys eksisterer ikke ret godt i en billedkunstnerisk kontekst, hvis ikke lyset har mørket at læne sig op ad. I det indledende afsnit af udstillingen bevidnes dette forhold helt åbenbart. Her er det vanskeligt at overse Gun Gordillos neon-installation ”LEVKA” fra 1995 i en behørig overensstemmelse med Gunnar Aagaard Andersens aluminiumsskulptur placeret centralt i rummet.

 

Lyset er en naturlig præmis hos Gordillo, hvilket især kommer til udtryk i en kompleks væginstallation, der får området til at vibrere i en tilstand, hvor lys og form går helt vidunderligt i konvergens. Værket er forarbejdet i neon, træ og svensk diabas, som er en type sort granit. Her kolliderer tyngde og lethed og forvandler sig til poesi.

 

I det tilstødende udstillingsrum rammer lysinstallationen ”Additiv farveblanding” en systematik, man kunne genkende fra det konstruktivistiske maleri, som Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982) nok er bedst kendt for. Her er vi blot ude i en tredimensionel version af geometrien, som på alle niveauer fylder rummet ud.

 

Der er i visuel afstand langt fra dette imponerende værk til samme kunstners stramt komponerede sort-hvide malerier respektive ”Rivebillede” og Foldebillede” fra midt i 1960’erne. Værkerne står som vitale vidnesbyrd på en epoke i kunsthistorien, men ikke mere end, at de kunne være malet/konstrueret i sidste uge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Charlotte Brüel: “Spor I ler” – detalje, 1982. Ca. 80 lerfigurer, spejl, bordplade af krydsfiner beklædt med møbelvelour. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paul Gadegaard: ”Charlie Parker, Thanks”, 1958. Litografi. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paul Gadegaard og Herning

Det samme kan man sige om Paul Gadegaard (1920-1996), der har en særdeles væsentlig plads i Hernings kulturelle fortælling. Det var fabrikanten Aage Damgaard, som hyrede Gadegaard til at farvesætte produktionslokalerne med afsæt i tekstilfabrikation i den driftige by.

 

Damgaard var mere end almindeligt interesseret i kunsten i sin samtid. Han samlede, inviterede og fremstod i det hele taget som et kulturelt fyrtårn i et område, hvor man fremstiller befolkningen som ”uldjyder”, og Damgaard var såmænd blot en af disse karakterer, men en usædvanlig en af slagsen. Havde det ikke været for ham, kunne man sagtens antage, at der heller ikke havde eksisteret et kunstmuseum i Herning – eller rettere to: På den modsatte side af gaden finder man Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.

 

Gadegaard er som et naturligt afsnit af fortællingen en del af den aktuelle udstilling, men det er i omfang Aagaard Andersen og Charlotte Brüel, der fylder mest i det samlede univers. Dette bør ikke mindst ses som en konsekvens af en omfattende installation, som Brüel udviklede i 1982, og som rummer omkring 80 små lerskulpturer iscenesat på en uegal udformet bordplade i krydsfiner beklædt med møbelvelour.

 

Umiddelbart får man oplevelsen af, at der er blevet ”leget med ler” i et barokt forløb, men de individuelle enheder på den næsten metallisk udseende bordplade skaber i samlet flok et monokromt indtryk. På afstand i hvert fald. Helheden i ”Spor i ler” giver dog mindelser om en verden, der er hinsides det alment levende. Det er faktisk ret vildt at gå på opdagelse blandt de mange skikkelser og figurationer.

 

Bedst som man er sikker på, at udstillingen forvandler sig fra stram geometri til fri leg, får jeg øje på fire kompositioner, som jeg i første omgang fejlagtigt opfattede som tegninger af Paul Gadegaard. Der er imidlertid tale om litografier, der hver især i titlerne refererer til kendte jazzmusikere fra 1950’erne. Altsaxofonisten Charlie Parker får oven i købet et ”tak” med på vejen. Værket er fra 1958, og Parker døde i 1955 kun 34 år gammel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gunnar Aagaard Andersen: “Aluminiumsskulptur med identiske elementer”, 1956. Aluminium. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

Gun Gordillo: ”Diabas suédois”, 1988. Træ, diabas, neon. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sansning og refleksion

Der følger i sagens natur forpligtelser i kølvandet, når et kunstmuseum foretager nedslag i museets samlinger, og aktuelt handler disse krav naturligvis om en grad af historisk formidling. Udstillingens vægtekster giver et udmærket indblik i, hvad en udstilling som ”Form | Aftryk” er i stand til at illustrere, hvad fire kunstnere – to afdøde og to nulevende – har og har haft som grundlag for at skabe det, de har tilvejebragt.

 

Jeg tror, at jeg tidligere har efterlyst kataloger til diverse udstillinger, som jeg har oplevet rundt i vort lille kongerige, og et sådant er desværre ikke udviklet til en ellers ganske væsentlig udstilling på HEART. Om der bliver udgivet et sådant, er jeg faktisk ikke klar over, og jeg efterspørger sådan set ikke en tung og fyldig publikation på flere hundrede sider, men blot lidt supplerende læsestof, som museumsgæsten kan hjembringe og læse i varmen fra radiatoren eller brændeovnen.

 

Jeg er dog blevet begavet med et A4-ark, hvori jeg blandt andet kan læse følgende: »Fælles for de fire kunstnere er en dyb fascination af materialernes egenskaber og af de aftryk, de efterlader både fysisk, visuelt og mentalt. Værkernes opbygning er afgørende, men oplevelsen fuldendes først i mødet med beskueren, hvor sansning og refleksion skaber nye aftryk«.

 

Det er så rigtigt, som det er udformet, og efter endnu en hurtig gennemgang af udstillingen i HEARTs signifikante arkitektur, glemmer jeg for en stund kulden på den udvendige side af murene.

 

Kan en udstilling, der er kendetegnet ved blandt andet variable versioner af lys, og som veksler mellem det organiske og det stramt geometriske potentielt bruges som kur mod en snigende vinterdepression? Det kan jeg på ingen måde afvise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gunnar Aagaard Andersen: ”Foldebillede”, 1964. Olie på lærred. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gunnar Aagaard Andersen: “Additiv farveblanding” – detalje, 1970’erne. Lysinstallation, mixed media. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen ”Form | Aftryk” med værker af Gun Gordillo, Gunnar Aagaard Andersen, Charlotte Brüel og Paul Gadegaard kan ses på HEART Herning Museum of Contemporary Art, Bitten og Aage Damgaards Plads 2, Herning frem til d. 29. november 2026.

 

 

 

 

 

 

 

HEART: Form | Aftryk – se mere her

 

 

 

 

HEART: Form | Aftryk. Coverfoto: Gun Gordillo: ”LEVKA”, 1995. Neon. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

HEART: Form | Aftryk er kunstkritik af  Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm