Hyggekrimi: Hermans hævn – Mysterium

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

' ……. ’Mysteriet’ er godt tænkt og man mærker tydeligt, at Sofie Lassen-Kahlke har godt indblik i teatrets verden …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thomas er præst og Ursula advokat, de er skilt, og lever i et lidt anderledes forhold, men det er der jo mange der gør. De bor i en villa med bådehus ned til Øresund. Thomas er installeret i bådehuset og har været det i mange år. Sådan er det bare blevet. Sammen har de sønnen Johan. Johan og Mie skal giftes og det er Thomas, der skal forrette brylluppet. Mange planer er oppe og vende. Ursula har ikke det store overskud til at deltage i forberedelserne.

 

Thomas elsker at lave mad. Denne morgen står han allerede i køkkenet og er ved at forberede en omelet til dem hver. Ursula observerer at de har en gæst. Deres gamle studiekammerat og ven, Gabriel, er lige kommer forbi med et par billetter til morgendagens premiere forestilling på Det Kongelige Teater, La Traviata. Gabriel hører til i kulturelitens top. Gennem mange år har han været instruktør på teatret, med den ene bragende succes efter den anden.

 

Ursula synes ikke, at Gabriel er helt sig selv. Han siger, at dette prøveforløb har været ekstra hårdt. Næsten som om negative kræfter modarbejdede ham. Gabriel slår det hen som premierenerver. Iler ud ad døren for at aflevere to billetter mere til to andre af deres tætte venner. Han insisterer på at aflevere billetterne personligt, selvom det er en smule gammeldags.

 

Efter en pludselig indskydelse kører Ursula til Gammel Rye for at se på sit barndomshjem. Hendes far er død og hun savner ham stadigvæk. Da hun står foran huset erfarer hun, at det er til salg. Hendes gamle flammes søn, Jacob, kommer forbi, tilfældigt, og spørger om hun ikke vil købe huset, fordi han ville ønske hun kunne blive hans nabo. Han ejer herregården Engelsholm. Et lidt utidigt tilbud.

En død mand

Hun når hjem til premieren næste aften og deltager i receptionen inden forestillingen. Mange kendte ansigter dukker op. Der iblandt en hun har siddet i bestyrelse med. Der opstår et pinligt intermezzo mellem Gabriel og sikkerhedsrepræsentanten på teatret. Gabriel fyrer ham på stedet. Aftenen forløber fint, indtil scenen hvor Violetta er ved at dø af tuberkulose. Alt går i stå på scenen. Sangeren, der synger Alfredo, går frem på scenen, åbner faldlemmen og trækker en livløs krop op. Det går hurtigt med et genoplivningsforsøg, men det er omsonst. Manden er død og det er Gabriel.

 

Både politi og retsmediciner mener, at Gabriels død skyldes et hjertestop. Ursula, der er mistænksom af natur, synes der er for mange løse ender, og begynder at stille utidige spørgsmål. Det viser sig, at Gabriel har levet et helt andet liv end hans gamle venner har været klar over. Da Ursula tænker nærmere over det, har det altid kun været teatret og Gabriels arbejde de har talt sammen om, ikke hans privatliv. Han havde en smuk kone, bosat i England, og Ursulas mistro bliver vakt, da hun ikke er med til begravelsen. Thomas og Ursula beslutter at tage over og hilse på hende. Så begynder løjerne at blive endnu mere komplicerede, for Thomas bliver helt forgabt i hende og de indleder et forhold.

 

Tilbage i Danmark eskalerer begivenhederne. Ursula opdager, at Gabriel og hendes forhenværende bestyrelseskollega var fætre. Ikke fordi det behøver at have en sammenhæng, men…

Med mad i munden

Romanen er lidt usammenhængende nogle steder. Med for mange parallelle handlingsforløb, der ikke som sådan har noget med hinanden at gøre. De peger i hver sin retning. Jeg kan sagtens forstå at Lassen-Kahlke vil have et hverdagsagtigt islæt ind over fortællingen, men det er næsten ved at blive lidt for ’moderne’ i alle krimier. Persongalleriet bliver ofte kedeligt og overfladisk. Det tager også lang tid at få viklet sidesporene ud igen. Desuden tror jeg, hun har en idiosynkrasi over for folk, som taler med mad i munden eller smasker. Det kan jeg udmærket forstå, jeg kan ikke selv fordrage det, men det bliver nævnt utallige gange.

 

’Mysteriet’ er godt tænkt og man mærker tydeligt, at Sofie Lassen-Kahlke har godt indblik i teatrets verden. Hendes beskrivelser af arbejdsgange og backstage sidder lige i skabet. Plottet er der heller ikke noget at klage over, jeg var meget overrasket. Bogen er let tilgængelig og hurtigt læst. En hyggebog til en afslappet weekend.

 

 

 

 

Hyggekrimi: Hermans hævn – Et Ursula Madsen-mysterium. Forfatter: Sofie Lassen-Kahlke. Politikens forlag.

 

 

 

 

 

Hyggekrimi: Hermans hævn – Mysterium – se mere her

 

 

 

 

 

 

Hyggekrimi: Hermans hævn – Mysterium er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm