KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik
AKTUELT Interview Kunst

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik

 

 

 

 

 

Fotos fra WONGS GRILL til RC RENS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik

Foto fra udstillingen som oplevet af Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. jeg har helt og aldeles tabt mit hjerte til den udstilling!! ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Københavns Museum er noget ganske særligt. Alene beliggenheden oser af historie, bygningen har været en del af Københavns Rådhus administration og lokalerne besidder den samme charme og smukke interiør som selve Rådhuset. Bygget af Martin Nyrup,1849-21, indviet i 1905. Når vi så har sat rammerne, er de små særudstillinger museet sætter op, altid af stor betydning for Københavns historie.

De små butikker i centrum

I denne omgang er fokus på de små butikker, der har præget forretningslivet i København og omegn igennem mere end 100 år. Det er hvad man nu vil betegne som nicheforretninger, men det har de vel egentlig altid været. Desuden er der også et par steder i den mere forlystelsesbetonede genre.

 

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik

Foto fra udstillingen som oplevet af Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik

Foto fra udstillingen som oplevet af Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

Fotografen Ulf Svane og historikeren Mathias Kobberrød Rasmussen var rundt i byen fra 2020 til 2023 for at skildre og dokumentere alle de små forretninger, som på det tidspunkt stadigvæk var i stand til at overleve invasionen af supermarkeder, moderne specialbutikker og internethandel. Det var deres onlinearkiv og projektet Copenhagen Archive, som blev grobunden for udstillingen.

 

I den forbindelse har en skøn bog set dagens lys: Hovedstaden bag facaden, som alle, specielt københavnere, bør eje. De fleste af de 50 butikker, både dem i bogen og de 20 der er med på udstillingen, lever i bedste velgående. Desværre har nogle få dog måtte lade livet og der kommer beklageligvis nok flere.

Måske en lampeskærm ….. eller noget andet?

Vi kender det alle sammen, man står lige og mangler en speciel lampeskærm i glas til en lampe du har arvet efter din morfar. Efter to timer på nettet, finder du, måske, en adresse på en lille forretning, der handler med specielle lampeglas. Eller du har spurgt hele dit netværk om nogen kender nogen, der kender….. osv. Eksemplerne er mange og faktisk bruger en del af os de små butikker.

 

Som københavner kender jeg mange af de gamle forretninger over det meste af byen, men denne udstilling har overrasket mig. Det går jo meget godt med at gå til den lokale butik, når vi mangler noget særligt, men jeg kan jo se, at de her forretninger har et klientel og indehavere, der er ved at nå skelsår, så det er med at benytte dem mens de er der.

 

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik

Foto fra udstillingen som oplevet af Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

Vi elsker alle nostalgien i de her steder, men det er ikke nok. De skal bruges, for at overleve. Det kan godt være, det kan være lidt dyrt at frekventere en gammel specialbutik, men alternativet er, at smide tingene ud, fordi de enten ikke kan repareres eller der ikke kan fås reservedele.

Kulturhistorie

Denne udstilling viser et stykke kulturhistorie, der ikke må forsvinde. Jeg vil understrege og hermed sige, at tingenes tilstand absolut ikke altid var bedre før i tiden, tværtimod. Nej, udvikling er fantastisk. Det er til gengæld ensbetydende med, at vi skal holde fast i nogle værdier, der kan blive ved med at bidrage til vores hverdags værdisatte normer. Derfor skal vi tænke os om, når vi skal bruge noget ekstravagant, specielt eller særligt og finde stedet, hvor det eksisterer. F. eks. hos en lille lokal butik.

 

Udstillingen er delt op i tre temaer: Særligt farvestrålende sortimenter: farvehandleren, tøjbutikker, lampeforretningen. God service: hundesalonen, gardinforretningen, frisøren, bedemanden, persiennevaskeriet. Mad, den daglige frokost: Slagteren, salatproducenten, kaffestuen, pølsevognen.

 

Fotografierne på udstillingen er fantastiske øjebliksbilleder, frosset fast i en tidslomme. Det er tydeligt at se, at tresserne og halvfjerdsernes opgangstider, stadigvæk hænger ved, både i facaderne og interiøret.

Personligheder

Men hvem er egentlig ansigtet bag disken i disse små nichebutikker? Og hvordan går det egentlig med dem? Som sagt er mange ”still going strong”, men hvor længe? En af de mest imponerende personligheder er Elinor Infred Kjoler, Mimersgade 62, på Nørrebro. Elinor er indehaver af den længst ejede enkeltmandsforretning på Nørrebro. Hun står op hver dag og passer sin butik. Elinor er 92 år og har ikke tænkt sig at gå på pension.

 

 

 

 

 

 

Fotos fra WONGS GRILL til RC RENS

Foto fra udstillingen som oplevet af Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En anden usædvanlig forretning er Arnkildes lamper. Den ligger på Gothersgade 28 og er ejet af Svend, samt det eneste sted du kan få repareret din petroleumslampe eller få reservedele til den. Forretningen ligner kaos, men Svend ved hvor hver en dims er.

 

Hvem havde troet at der lå et Barbie museum på Vibevej 52, i Nordvest Kvarteret? I en lille forretning har Lene Darlie Pedersen etableret sit eget private museum med 4000 barbiedukker. Lene har samlet på Barbiedukker siden 1989. I samlingen er der nogle af de første Barbiedukker. De kom til Danmark fra USA. Jeg vil ikke omtale flere af forretningerne, men overlade til den besøgende selv, at få en begivenhedsrig oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotos fra WONGS GRILL til RC RENS

Foto fra udstillingen som oplevet af Benni Johansson

 

 

 

 

Fotos fra WONGS GRILL til RC RENS

Foto fra udstillingen som oplevet af Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

Et arkiv – et tilbageblik på mere end 100 år

Museet har kurateret en lille ekstraudstilling i udstillingen med billeder fra deres arkiver af Forretningsdrivende. De går mere end 120 år tilbage i tiden. Man kan kalde den et slags fjerde tema: forretningerne fra fortiden. Fotografierne giver en ekstra bred vifte af, hvordan butikkerne har ligget som perler på en snor i gadebilledet. Stadigvæk kan man få øje på enkelte genkendelige steder, mest fordi beliggenheden står ved billedet. Meget er sandelig sket i årenes løb.

 

Denne charmerende udstilling er en helt ny måde at opleve København på og indrømmet, jeg har helt og aldeles tabt mit hjerte til den. Den appellerer også til samtaler og det er en oplagt idé at tage børnene med ind, så de kan se hvordan den virkelige verden også kan være og har været. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotos fra WONGS GRILL til RC RENS

KULTURINFORMATIONs anmelder og redaktionsmedarbejder Louise ‘All Over’ Frevert. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik – Fotos fra WONGS GRILL til RC RENS. Udstillingen slutter 20. oktober 2024.

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik – se mere her

 

 

 

 

KØBENHAVNS MUSEUM: Min butik er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm