Kunstforeningen Gl. Strand – Efterår 2022
Kunstforeningen Gl. Strand har i dette efterår to fantastiske kunstnere på programmet:
Den amerikanske kunstner Lee Lozano, ‘The Ultimate Metaphor is a Mirror’ og den danske kunstner, Svend Sømod, ‘Resonans & Harmoni’.
Svend Sømod: ‘Resonans & Harmoni’ ✮✮✮✮✮
Resonans & Harmoni © Svend Sømod
Svend Sømod er en ung dansk samtidskunstner (f.1992), hvis værker er baseret på de 5 menneskelige sanser, syns – smags – lugte – høre – og følesansen. Dette værk er baseret på resonans frekvenser, hvor både matematik og geometri er taget med i udregningen af denne sindrige lydoplevelse. Værket er opdelt i to faser. Først træder man ind i et hvidt rum, oplyst af pærer der blinker, for dernæst at træde ind i en stor sal, hvor man bliver suget ind i et lydunivers. For enden af væggen er en geometrisk figur, der skifter form, alt imens lydene kommer i harmonisk rytme.
Svend Sømod er en meget utraditionel, upcoming skabende kunstner, der sætter flere kunstformer sammen. Det er en kunstner, vi kommer til at se meget mere til fremover. Helt igennem fascinerende.
Lee Lozano: ‘The Ultimate Metaphor is a Mirror’ ✮✮✮✮
Lee Lozano No title 1964 Pencil on paper 11.6 x 21.5 cm © The Estate of Lee Lozano. Courtesy Hauser & Wirth.
Photo Stefan Altenburger Photography Zürich
Lee Lozano, (1930 -1999), var fremtrædende i 60’erne på New Yorks kunstscene, hvor hun var aktiv i 12 år. Hun eksperimenterede med forskellige udtryk, som udmønter sig i stærke erotiske billeder, hvor der specielt blev sat fokus på de mandlige genitalier. Der er 108 tegninger og 5 malerier. Udstillingen er delt op i 6 perioder på hver 2 år, hvor vi ser hvordan Lees udtryk forandrer sig fra næsten klassiske tegninger til eksplosiver, potente udtryk, hvor der både er værktøj, møtrikker og flyvemaskiner.
Det er billeder med stor energi og intensitet, der i visse tilfælde må siges at have et yderst pågående udtryk. Der er næsten ikke et værk, som ikke har en fallisk klang. Der er ofte en lille sentens, statement eller man kunne også kalde det slagord, på hendes billeder. Man mærker tydeligt hendes irritation over den manglende lighed mellem kønnene, ikke alene i kunstens verden, men i al almindelighed, og hun fravælger al kommunikation med kvinder fra 1971, noget der varede resten af hendes liv.
Lee Lozano bevæger sig hele tiden på kanten og udfordrer grænserne mellem køn, kunst, virkelighed og sig selv. Hendes streg er humoristisk, i nogle tilfælde næsten naivistisk, og andre gange spiddende karikeret.
Hollis Frampton, Lee Lozano, 1963, B.W. photograph @The estate of Hollis Frampton
Lee Lozano valgte at forlade kunstscenen i New York i 1972, og skrev faktisk sig selv ud af kunsthistorien. Hun førte en form for dagbøger, Private Books, hvor alle hendes tanker, ja selv småting blev skrevet ned. Allerede i 1970 har hun skrevet om værket, Drop out piece, hvor hun ønsker at forlade den pulserende kunstscene i New York. Lee Lozano vendte aldrig tilbage til billedkunsten. Hun blev ved med sine sprog – og handlingsbaserede værker.
Dette er første gang, hendes værker udstilles i Danmark. Hun er en kvinde, der har haft sine meningers mod, og man skal ikke være kropsforskrækket, når denne udstilling ses.
Kunstforeningen Gl. Strand – Efterår 2022 kan opleves t.o.m. 13. november.
Se mere om Kunstforeningen Gl. Strand – Efterår 2022 her
Kunstforeningen Gl. Strand – Efterår 2022 er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION