Kunst

Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN 

Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN 

LOUISIANA on Paper

 

 

 

 

 

 

 

Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN

Installationsfoto. LOUISIANA ON PAPER. RICHARD PRINCE – SAME MAN

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

Richard Prince, (f. 1949), er en amerikansk kunstner, der hele tiden er på en slags identitetsjagt. Udstillingen er som en pose blandede bolsjer, du ved ikke hvordan det næste smager, du tager i posen. Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN indeholder 89 værker, hvor cirka 60 er på papir. Prince arbejder på alle former for papir.

LOUISIANA on Paper

Denne udstilling er den første rigtige offentlige udstilling i Norden. Prince har selv små 6000 værker af sine egne i hangarer ved sin bopæl. Alle værker udstillet på Louisiana er blevet håndplukket, som sagt i kunstnerens egen samling. Udstillingen er ikke kronologisk bygget op, snarere som en labyrint, en overraskelsernes have, hvor du ikke behøver skele til hvordan hans stil har forandret sig over årene. I stedet kan du opleve hvert værk individuelt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN

Richard Prince. The Nurse Made Headlines (Sygeplejersken skabte overskifter), 2005
Inkjet og akryl på lærred, 193 x 119,4 cm. Courtesy the Artist. © Richard Prince Studio

 

 

 

 

 

Genfotografering – samtidscollager

Prince får sit, om man kan kalde det sådan, store gennembrud gennem genfotograferingen. Han er ansat på en redaktion på et kommercielt blad/magasin i 80´erne og her får opretshaverne til artiklerne sendt artiklerne retur, når bladet havde en slutdato. Billederne blev kasseret. Det samme gjaldt reklamerne.

 

 

Prince læste også vittighederne og blev særligt inspireret af en: I went to see a psychiatrist. He said: Tell me everything. I did, and now he´s doing my act. Det såede et kim I Prince. At kunne gentage, genbruge, bruge det billede du har foran dig på en anden måde end det ser ud.

 

Han begyndte at tage billeder af de billeder, der var revet ud af magasinerne. Han redigerede dem, satte fokus andre steder, fjernede logoer og byggede billedet op som et maleri. Han løfter simpelthen billedet ud og op til en anden dimension. Prince gjorde det til sit eget værk. Han har fået adskillige ophavsretslige sager på halsen, men har endnu ikke tabt en. Han påberåber sig den kunstneriske frihed, det er gået indtil nu. Han producerer billeder som han selv vil se dem.

 

 

 

 

 

 

Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN

Richard Prince. Uden titel (Original), 2015
Original illustration og paperback i kunstnerramme, 91,4 x 86,4 cm
© Richard Prince Studio. Foto: Jena Cumbo Photography

 

 

Provokationer og røde kinder

Prince er ikke bange for at sætte noget som helst sammen. På mange af værkerne er der små håndskrevne budskaber, der ofte ikke relaterer til motivet, men peger i en hel anden retning. Her bliver der ikke givet ved dørene. Vi må selv samle puslespillet. Hans alsidighed viser sig på mange måder. Han blev vild med forsiderne fra lægeromaner, på engelsk, Nurse novels. Måske deraf hans betagelse af de smukt gengivne sygeplejersker på forsiderne af romanerne.

 

Han malede eller rettere påmalede, flere lag på de originale illustrationer for at forstærke det allerede eksisterende udtryk. Ligeledes malede han kæmpe billeder af sygeplejersker, mange med mundmind, den skjulte identitet, mystik, det ikke genkendelige. Det viser også at Price er mere mørk og dunkel i sit syn på omverdenen end man umiddelbart skulle tro. Der er heller ikke tvivl om at han provokerer med nogle billeder der går lige til kanten af det pornografiske. Det er ikke et fokus der dominerer hans værker, tværtimod virker det som om han integrerer det som en naturlig del af det vulgære og bizarre i mennesket. Han udfordrer køn og identitet på en til tider humoristisk måde, og også identitet i videre forstand. Der er et klart politisk hint, lille spark, til det borgerlige, middelklassen, forbrugeren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LOUISIANA on Paper

Richard Prince. Untitled (Cowboy), 2016
C-print i to dele, 363,5 x 259,7 cm. Courtesy the Artist
© Richard Prince Studio

 

 

 

Flere lag

Han ville ikke, som så mange andre amerikanske kunstnere, male på lærred, men arbejde på papir. Prince så nogle muligheder der lå lige foran ham, og brugte dem. På udstillingen er der en collage med tre mandlige modeller fra slut 70´erne, der kigger i hver sin retning. Til siderne og fremad. Billedet hedder ‘Same Man’ og har givet udstillingen dens navn. Den samme mand fra flere vinkler, som Prince selv, der har overraskende mange lag i sig.

 

Det vil være umuligt at sætte Richard Prince i en bås. For som han selv siger: Jeg ville gøre noget, som ikke var blevet gjort før! Jeg ville se noget som ikke var set før! Man kan vist roligt sige at Prince har opnået hvad han ønskede. Som sagt, det er vigtigt at forfølge sine drømme og ønsker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LOUISIANA on Paper

Installationsfoto. LOUISIANA ON PAPER. RICHARD PRINCE – SAME MAN

 

 

 

 

 

 

 

 

Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN kan opleves til og med 10. april 2023

 

 

Læs mere om LOUISIANA on Paper her

 

 

 

Se mere Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN på Louisiana Channel her

 

 

Louisiana: RICHARD PRINCE – SAME MAN er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION