Mit elskede Firenze

En kærlighedserklæring af Sophia Schrøder

Jeg elsker dig som jeg aldrig har elsket nogen anden by – du ligger der så smukt, i Toscanas bugtende landskab, og Arno-floden som snor sig stille gennem byen, ind under de smukke broer. Mest kendt er selvfølgelig Ponte Vecchio, nu guldsmedens bro – før i tiden var den slagternes bro, men de tider er for længst forbi. Nu slentrer romantiske par over broen, dels for at nyde udsigten over Arno floden, dels for at kigge smykker. De elskende sætter deres hængelås op midt på broen som symbol på deres kærlighed, og traditionen tro smider de nøglen i floden – det siges at de så vil forblive lykkelige sammen for evigt. For ikke så længe siden måtte man fjerne flere kilo hængelåse, fordi de jo tilsammen er tunge og tærer på den gamle bro. Men der er skam allerede kommet mange nye små ‘kærlighedslåse’ på igen.

Mit elskede Firenze - af Sophia Schrøder

Jeg elsker dig også Firenze, for dine smukke omgivelser – hvilken anden by kan prale med at byde på bakker og fredelig natur, fårehyrer, olivenlunde, vinmarker, solsikkemarker kun 8 minutter med bus eller bil fra centrum? Og kører man bare lidt længere op i bakkerne, er der vilde artiskokker og klostre og små landsbyer, der lever i lykkelig uvidenhed om alle de turister, der vader op og ned af de 2 hovedstrøg, kun et stenkast derfra.

På 5-10 minutter kan man også komme op til Fiesole, det gamle kloster, af stejle bakker og nyde den storslåede udsigt med Brunelleschis berømte og vidunderlige kæmpe kuppel på den pragtfulde Duomo – byens centrale og berømte kæmpe kirke….åh jeg længes efter lyden af duomoens dybe klokkespil!

Jeg slentrer gerne rundt i dine små stræder og gader, du dejlige Firenze, jeg besøger gerne alle dine Piazzaer – en af mine yndlings, er piazza della Sigoria, gå ind i rådhusets ubegribeligt smukke atriumgaard…..

Overalt er der fontæner med rent drikkevand, og nu i coronatid har mange genåbnet de ”vin huller” hvor man i i forgangne pestramte tider kunne få udleveret det daglige glas vin, uden menneskelig kontakt.

Mit elskede Firenze - af Sophia Schrøder

Jeg indtager gerne min Aperol spritz i eftermiddagssolen, med en sprød hvidløgs gnedet tomat brushetta (udtales ”brusketta”), imens jeg kigger på din smukke kunst og dine smukke beboere – og funderer over hvad jeg skal vælge at indtage om aftenen…..måske går turen over det stemningsfyldte Santo Spirito område….så videre op af gaden langs Arno floden til Il Santo, som både har den skønneste vinbar og restaurant – de ligger ved siden af hinanden… Et glas lokal vino rosso med følgesvend af de lækreste varme bruschetti kan gøre underværker hen af eftermiddagen. Er man meget modig, kan man også kaste sig over trippi, eller lampredotti som er en florentinsk specialitet for dem, der ikke er sarte: Strimlet komave i sauce, som fås ved små boder overalt, og ellers er der altid italienernes anbefalelsesværdige porchetta (udtales ”porketta”) – italiensk flæskestegs sandwich.

I dine små gader og stræder syder det af kreativitet – her findes utallige små butikker som satser på det der er anderledes, individualismen trives og er i højsædet – individualistisk stil er ikke kun noget man kun taler om, det praktiseres, beundres og er noget man som forbruger støtter op om – italienerne tør og vil og kan. Som designer og kunstner er det et skud adrenalin hver gang – se bare Veronica som kreerer faktiske håndlavede tasker og så er der naturligvis alle de store dyre dejlige designerbutikker, de har overskud og råd til at lege og selvom jeg kun er en vindueskigger, er det fabelagtigt og helt vildt i inspirerende!

Selv charcuteri-butikken er en sanselig oplevelse i Firenze, min elskede, du gør mig mæt i både sjæl og sind og mave, og dog sulten efter mere på én og samme tid. Dig bliver jeg aldrig træt af! Om sommeren nydes solnedgangen på trappen ved Michelangelos plads efter en velduftende tur i Rosenhaven. Her optræder dygtige musikanter ofte. Dem finder man også på blandt andet Piazza della Repubblica, selv til sent ud på natten….Firenze du sover aldrig! Der er altid liv og jeg føler mig så tryg i din favn, du skønneste af alle byer.

Du har så meget at byde på, verdens bedste gelato (prøv bare gelato-mageren ved Carraia-broen) – man kan danse salsa langs Arno floden, du byder på Boboli-haven, du har så ufatteligt mange smukke kirker, den ene mere vidunderlig end den anden.

En ting, jeg elsker allermest ved dig, er den ro, du indgyder min forjættede sjæl… Du har den blideste akustik – om det er fordi du er indhyllet i Toscanas bakker, eller fordi du ingen højhuse har, det ved jeg ikke. Måske en blanding af begge dele. Faktum er, at du giver mig ro i sjælen. Du giver mig appetit og livslyst.

Firenze får det til at boble i mig!

Og så har du verdens bedste kaffe! Selv den mindste lille biks serverer den ypperligste kaffe, dens lige findes simpelthen ikke i lille Danmark. Og genialt at loven siger, at står du ved disken og drikker din kaffe, må den max koste ca €1,30. Det betyder, at alle kan gå ud og få en kaffe og føle sig som en del af en større helhed. Ingen behøver sidde derhjemme, fordi de ikke har råd til at gå ud og være sociale.

Og Firenze, dine grøntmarkeder er en fryd for både øjne og gane. Selv supermarkederne en åbenbaring for en dansker. Her spræller agurkerne, ingen vakuumpakkede identiske lige agurker her, og delikatesseafdelingen er til at falde i svime over….mamma mia! For slet ikke at tale om bager-… og vinafdelingen…. Du befinder dig i madens og vinens mekka, det fås bare ikke bedre!

Kommer du i foråret blomstrer blåregnen tilmed, et smukt syn. Kommer man i efteråret, forlænges den danske sommer – storbyer sydpå er næsten for varme at besøge i højsommeren, til gengæld kan det lade sig gøre at tage foto af appelsintræer med frugt i december, midt i Firenze centrum…. De står der, hvor antikvarernes marked lå før coronaens indmarch, ved det gamle fiskemarked.

Har du aldrig været i Firenze før, bør du næsten se en af de mange flotte dronefilm af byen, der giver et godt indtryk og et fint overblik over denne herlige stad.

Con amore

Sophia….