MUSICAL: DEN ENESTE ENE

SØD, SJOV OG MEGET NOSTALGISK

Foto: Miklos Szabo / 2.unit fotograf Ida Buus

✮✮✮✮

' …… Man kan gå to veje, når man sætter sig for at lave en musical ud af en 27 år gammel banger af en biograffilm. Man kan gå publikum vejen og lave en 1:1 version af musicalen, eller forsøge at opdatere og redigere det gamle indhold til noget nyt og tidssvarende. Susanne Bier og Jesper Winge Leisner har valgt at gøre det første, og det er der kommet en underholdende og meget nostalgisk og publikumsvenlig musical ud af …. '

– Lene Pia Madsen, KULTURINFORMATION

Med Silas Holst som instruktør kender vi godt formlen: dansenumre med pæne, agile mænd i de mest åbentstående skjorter endnu set, og dygtige kvindelige dansere med kostumer taget direkte ud af 50’erne… eller ’Dirty Dancing’. Der er fart over feltet, der rulles stole og kasser ind, som kan illudere hvad som helst, men mest tjener som rullende props til de allestedsnærværende dansere. Det er flot, præcist og tempofyldt og et godt modstykke til det mere statiske, for der er jo en handling, og der er en flok skuespillere, og der er nogle replikker og sange, som skal kunne høres og forstås på allerbageste række.

Nostalgi på første klasse

Og så er der alle de kendte og elskede one-liners: ’Bare ærgerligt, Sonnyboy’, ’Hvis I var to ludobrikker, ville I så være slået hjem nu’, ’7 år Niels’ og ikke mindst ’Jamen så fuck fuck da’. Revolutionerende i 1999, fordi det danske publikum aldrig havde set eller hørt noget lignende, og lige så elsket i 2026 af et publikum, som var med fra første strofe, som en anden kultudgave af ’The Rocky Horror Picture Show.’ Salen kogte, der blev grinet og piftet og nostalgien blomstrede, så der blev helt varmt indeni.

Foto: Miklos Szabo / 2.unit fotograf Ida Buus

Det 'nye' hold

Og skuespillerne, hvad med dem? Det er nogle store sko at skulle fylde, når man ser ned over perlerækken af skuespillere i filmudgaven: Paprika Steen, Lars Kaalund, Sofie Gråbøl, Søs Egelind og Sidse Babett Knudsen, som hver og én gik hen og blev nogle af de største danske skuespillere i deres generation. Det meste af ensemblet tog alle de store priser ved Robert og Bodil prisuddelingerne i 2000, og filmen vandt for bedste film, og rangerer nu på plads nr. 11 i alletiders største danske biografsuccesser.

Det er lidt af et sats at skulle caste, uden det bliver alt for pinligt, men her er der over en bred kam ramt rigtigt. Som i filmen er det birollerne, som bærer historien, og ingen glemmer Mulle med bongobrysterne, Stellas fortabte maneater eller Knuds diktion lige med det første. Det er simpelthen udødelige karakterer. I musicaludgaven har man ramt plet med en topunderholdende og helt vanvittig sjov og tåkrummende udgave af Mulle (Ulla Vejby), som giver Sofe Gråbøl kamp til stregen. Niclas Vessel Kølpin fanger både i kropsbygning og timing Lars Kaalunds Knud på kornet, og Sofie Jo Kaufmanas giver sin egen version af Stella, som er fuldt på højde med Paprika Steens. De tre er forestillingens hjerte.

Foto: Miklos Szabo / 2.unit fotograf Ida Buus

Der gås til stålet

Og apropos hjerte: der er vældig meget sex i musicaludgaven. Der gås til stålet, hvilket gør sit til at løfte den meget lavendelfarvede og pæne indpakning. Så noget har man skruet op for, og det klæder forestillingen. Og så har jeg også lyst til at fremhæve Stanley Bakar som Sonny. Sikke en kraft på en scene. Ham vil vi gerne se mere til.

Det ER svært at overføre så stor en succes fra det ene medie til det andet. Det er et benspænd af de store. At det lykkes her, handler i metaperspektiv om ”de gode gamle dage”, hvor uskylden var intakt og storpolitik noget, man hurtigt fik overstået i 2-minutters sammendrag i TV-avisen. Det var i sandhed ’en anden tid’. Den eskapisme er dejlig i en kold tid, så gå du bare trygt i teatret. Her er varmt og godt.

Og handlingen? Den kender du. Ligesom musikken er, som at være til Ray Dee Ohh koncert i slutfirserne. Sikke en fest – vi slutter af med et stort: "Jamen, så fuck fuck da"!

Foto: Miklos Szabo / 2.unit fotograf Ida Buus

MUSICAL: DEN ENESTE ENE. Instruktør: Silas Holst. Manuskript: Kim Fupz Aakeson og Susanne Bier, baseret på filmen af samme navn fra 1999. Musik: Jesper Winge Leisner, Thomas Helmig. Producent: Susanne Bier. Medvirkende: Merete Mærkedahl, Magnus Haugaard, Sofie Jo Kaufmanas, Niclas Vessel Kølpin, Ulla Vejby, Lise Lauenblad, Stanley Bakar. Forestillingen kan opleves i Tivolis Koncertsal frem til og med den 11. april, før den fra den 15. april 2026 kan opleves på Musikteatret Holstebro og fra den 30. april på Vejle Musikteater.

MUSICAL: DEN ENESTE ENE – se mere her

MUSICAL: DEN ENESTE ENE er en anmeldelse frembragt af kulturskribent Lene Pia Madsen, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm