Nivaagaards Malerisamling: BRUNO LILJEFORS

 

Smuk og farlig – Naturen set af Liljefors

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruno Liljefors, Ræv og and, 1905, Thielska Galleriet Stockholm, Foto: Thielska Galleriet, Per Myrehed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. i mange af Liljefors billeder er der et særligt fortryllende lys, næsten forførende ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

Efteråret har altid stået for mig som den smukkeste tid på året. Jeg ved godt, at de fleste bedst kan lide foråret hvor alting strutter og spirer, eller sommeren med alt dens frodighed og varme. Men det laver ikke om på at efteråret er den årstid, der ånder mest og planterne lukker ned for at samle kræfter til næste år. Desuden er der en helt speciel duft. Den er skarp og du kan allerede mærke kulden og frosten i luften. Skoven falmer og bladene har alle de farver man kan forestille sig på paletten.

 

Om efteråret begynder mange dyr at gå i dvale, og en umiskendelig ro sænker sig over naturen og faktisk også over os mennesker. Der er dramatik i luften, både stemningsmæssigt og i det farveorgie der eksploderer. Ikke at forglemme at jagtsæsonen når sit højeste.

 

Alt dette formår den svenske kunstmaler Bruno Liljefors at skildre på den fornemste måde i hans malerier. Han anses for at være en af Nordens mest betydeligste naturskildrere.

 

Bruno Liljefors (1860-1939), blev født i Uppsala og uddannet på kunstakademiet i Stockholm. Han havde en helt eminent evne til at male med en detaljeringsgrad, som gør hans billeder aldeles naturtro. I hans værker var både baggrund og dyrene lige vigtige. Liljefors var selv en ivrig jæger og kendte dyrenes adfærd bedre end mange. Han formåede at afbilde fugle på en nærmest fotografisk måde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Liljefors, Hare e.l., 1923

 

 

 

 

 

Vinterhare

Et af hans hovedværker ‘Vinterhare’ fra 1908, har opnået international anerkendelse, ellers er det mest i Norden han har været efterspurgt. Hans motiver taler til den skandinaviske personlighed. Vi er vant til en anden barsk natur end på de sydlige breddegrader.

 

Hos Bruno Liljefors bliver der ikke stukket noget under stolen. Han fanger situationen når den er mest højdramatisk. Ikke kun når vi ser at et bytte er blevet nedlagt og fortæret, men også når havmåger og terner graciøst flyver hen over skærene ved den svenske kyst, med fare for at flyve ind i klipperne, eller ser en kæmpe stor elg galopere over en sump.

Ræven og fuglene

Det ses tydeligt at Liljefors har haft et blødt punkt over for ræven. Den er blevet foreviget i alle tænkelige situationer: sovende, jagende, observerende etc. Fuglene er dog de altdominerende i udstillingen. Vi oplever alle døgnets højdepunkter, når Liljefors har været ude i naturen enten for at male alle af slagsen eller jage ænder. I mange af hans billeder er der et særligt fortryllende lys, næsten forførende, så du bliver taget med ud i den fri natur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruno Liljefors, Eng, 1927

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til naturen

Liljefors levede i en tid, hvor industrialiseringen havde sit indtog og fik sin opblomstring. Det affødte et ønske om at vende tilbage til naturen, vise respekt for den og bevare den. Liljefors var en aktiv medspiller på banen. Tiderne har egentlig ikke forandret sig meget og historien gentager som regel sig selv. I dag har vi et stærkt ønske om at komme tilbage til rødderne og bevare naturen. Den kombination er udtrykt i en stærk alliance mellem Bruno Liljefors samt nogle samtidsforfattere og digtere. Bl.a. har Caspar Eric, Birgitte Krogsbøll, Dy Plambeck og Emmy Laura Perez Fjalland bidraget med deres opfattelse af de forskellige temaer i Liljefors billeder.

Digte

I Caspar Erics, Det vrede digt, udbasunerer han al sin harme over samfundets laissez faire holdning over for mennesker og natur. Birgitte Krogsbølls finurlige digte kommer med smukke dybsindige iagttagelser om naturens gang. Dy Plambeck delagtiggøre os i sine egne erfaringer som jæger og hvordan naturen påvirker ham hver dag. Citat: At bo tæt på naturen er som at bo tættere på døden. Emmy Laura Perez Fjalland har skrevet et brev om og til ræven, et rævebrev. Helt bedårende. Hun kommer også med sit bud på, hvordan vi kan bruge naturen.

 

Der er meget forskellige opfattelser af Liljefors hos de medudstillede forfattere og digtere, men det understreger kun, at han spænder bredt i sin historiefortælling om dyrenes liv i naturen og dens forgængelighed. Der er fremstillet et lille katalog i forbindelse med udstillingen, som man med fordel kan erhverve. Jeg fik meget mere ud af at læse forfatternes tekster i deres helhed, samtidig med billederne, da jeg i ro og fred kunne fordybe mig i dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruno Liljefors, Ræve, 1886, Göteborgs konstmuseum, Foto: Göteborgs konstmuseum, Hossein Sehatlou

 

 

 

 

Et smukt katalog

På en eller anden måde taber Liljefors billeder ikke i udtrykket ved at blive nedskaleret til katalogstørrelse, tværtimod, de er vedkommende, med hver en detalje, i bogstaveligste forstand, penslet ud. Når du besøger museet, må du huske at nyde en tur i den lille romantiske park, der ligger op til indgangsdøren.

 

 

Nivaagaards Malerisamling: BRUNO LILJEFORS. Udstillingen slutter 14. januar 2024.

 

 

 

 

Nivaagaards Malerisamling: BRUNO LILJEFORS – se mere her

 

 

 

 

 

 

Nivaagaards Malerisamling: BRUNO LILJEFORS er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm