ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025
AKTUELT Litteratur

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025

 

 

REPORTAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025

KULTURINFORMATIONs anmelder og redaktionsmedarbejder Louise ‘All Over’ Frevert. Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Igen i år bliver Historiske dage afholdt i Øksnehallen. Med 7 scener, 75 udstillere og 150 events, er det en af de helt store historisk kulturelle begivenheder i København. Historiske dage har siden 2015 været en årlig tilbagevendende begivenhed, med et Coronastop i 2020.

 

Det er festivalleder cand. mag. Henrik Thorvald Rasmussen og projektleder cand. mag. Rasmus Friis Eftersøe, der er primus motor, godt hjulpet på vej af en skare entusiastiske studentermedarbejdere og frivillige. Historiske dage arrangeres af Folkeuniversitet i Aarhus, Emdrup-København og Herning og er et non-profit arrangement. Et eventuelt overskud vil blive brugt på at videreudvikle konceptet. Formålet er blandt andet at styrke demokrati og medborgerskab, det fornemmer man tydeligt når man ser hvor mange foreninger, forlag og etablerede institutioner, der deltager på denne historiske messe.

Udendørs i forårssolen

På pladsen uden for Øksnehallen, er der et slaraffenland af køretøjer fra de sidste hundrede år. Militærjeps, både danske og udenlandske, overlevelsestelte fra anden verdenskrig, Blue and Gray American Civil War Reenactors, Falckmuseet Sorø og ikke at forglemme Time Winder Kaffesalon. Børn og voksne flokkes om bilerne og repræsentanterne fra de forskellige steder, svarer beredvilligt på alle spørgsmål og stiller gerne op til et foto.

Romerne er på besøg og en masse andet

Når du kommer indenfor i hallen, bliver du bombarderet med indtryk fra alle slags aktiviteter. Du kan bl.a. komme på en tidsrejse til Romerriget. Cohors II Cimbria genskaber livet i den romerske hær i det første århundrede efter vor tidsregning. Du kan også møde Blue and Gray American Civil War Reenactors. Hvis du kunne tænke dig at prøve livet under ’The American Civil War’, 1861-1865, er det her du kan høre mere. Der er også en introduktion til hvordan man levede i middelalderens Danmark. Kort sagt man kan virkelig komme rundt på eventyr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Radioer og bøger

Hvis man er mere teknisk funderet, er Ringsted Radiomuseum sjovt. Her er Grammofoner, radioer og TV fra de seneste 100 år. Du kan også se en stor samling af B&O-design gennem 100 år. Gå heller ikke glip af den gamle købmandsbutik. Her kan du købe bolcher og lakrids, som vores oldeforældre spiste dem.

 

I år deltager også mange bogforlag, både store og små. Alle kredser mere eller mindre omkring de krige der allerede har været, og den ufred som vi desværre ser i verden på nuværende tidspunkt. Selvfølgelig er mange andre emner også kommet under behandling, og der er stakkevis af skønlitteratur og børnebøger. Der er noget for enhver smag og i disse dage står tilbuddene i kø. Bøgerne er virkelig billige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foredrag, debat & interviews

I år har man sat to scener mere op, så der er et fuldt pakket program af foredrag og interviews fra kl. 10-17, begge dage. Du kan få indblik i Polens historie 1939-45, eller Vikingetidens ringborge: En arkæologisk gåde. Du kan også kaste dig ud i: Varieté i det østjyske og noget mere eksotisk: Kleopatra: Magt, myter og mysterier.

 

Du er simpelthen nødt til at læse hele programmet grundigt igennem og være selektiv. Jeg kan afsløre, at det er helt og aldeles umuligt at nå det hele. I min optik er det vældig sundt, for på den måde er du nødt til at tage stilling til, hvilke seancer du vil overvære og det kan mange gange være måden, at opdage nye interessante emner på.

Historiske dage 2025

Med denne festival vises mange alternative sider af både den kulturelle, kunstneriske, hobbymæssige, litterære og historiske verden. Det er et event som faktisk henvender sig til alle i alle aldre. Der er noget for enhver smag og tilmed opdager man tiltag og ting, der er langt fra den kendte dagligdag. Når du er mæt af indtryk, men enten sulten eller lækkersulten er der ikke mangel på muligheder for både forfriskninger og lækkert mad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025 – 29.-30. marts.

 

 

 

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025 – se mere her

 

 

 

ØKSNEHALLEN: Historiske dage 2025 er en reportage af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm