OPERAEN: Rosenkavaleren

dramatisk-komisk opera

Fotograf: Miklos Szabo

✮✮✮✮✮

' …… stadigvæk både moderne og elegant. Karaktererne er ægte og levende …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Rosenkavaleren er på mange måder en overdådig opera og i denne opsætning er der heller ikke ’sparet’ på noget. Operaen er Elisabeth Lintons første iscenesættelse som operachef på Det Kongelige Teater.

År 1911

Oprindeligt udspillede handlingen sig i Wien omkring 1740, men Linton har løftet den frem til omkring 1911, hvor operaen havde premiere. På det tidspunkt var kvinderne ved at røre på sig. De krævede medbestemmelse, kæmpede for frihed, juridisk myndighed og ikke mindst stemmeret. Der ulmede et oprør og der gik ikke mange år før kvinder i mange europæiske lande fik stemmeret. Norge i 1913, Danmark 1915 og Polen, Østrig, Tyskland og delvist Storbritannien fulgte trop i 1918.

Hugo von Hofmannsthal, tekstforfatteren, var en del af et progressivt miljø i Wien, hvor også Sigmund Freud slog sine folder og Rosenkavaleren giver et fingerpeg om, i hvilken retning tingene kom til at ændre sig. På det tidspunkt måtte de fleste kvinder underordne sig, hvis de ville have en status. Der kunne handles. Hvis du havde penge og ingen titel kunne du købe dig til en, hvis du for eksempel giftede en datter bort til en falleret adelsmand som i operaen.

Fotograf: Miklos Szabo

Tidens dilemmaer

Rosenkavaleren udfordrede den eksisterende verdensorden. Mændene havde magten og kunne handle med alt, også med kvinder. Det bliver i længden en uholdbar situation og vi ser hele dramaet udspillet for åbent tæppe med humor og et satirisk twist, som også er i originalopførelsen. Rosenkavaleren giver et godt billede af hvad magt og grådighed kan få mennesker til at gøre. Linton har givet et godt bud på tidens dilemmaer, uden at blive patetisk. Det er befriende.

Richard Strauss er en komponist af overraskelser, med 16 operaer i partiturskuffen. Salome, 1905, og Elektra, 1909, var to yderst progressive operaer, hvor publikum aldrig tidligere havde set kvindelig erotik fremstillet så direkte. Strauss' musik lød mere avantgardistisk end Schönbergs 12-tone musik. Og så i 1910 slog han om og komponerede Rosenkavaleren, der var i en hel anden retning. Den er stadigvæk moderne, men der er mange valsetakter og smukke arier. Der luer alligevel en rebel og skvulper i undertonerne.

Handlingen

I Wien lever Feltmarskalinden, Gisela Stille, og har et kærlighedsforhold til den 17-årige Octavian, Elisabeth Jansson. Feltmarskalinden er bevidst om deres aldersforskel og er klar over konditionerne. Octavian er ung og lidenskabelig, og mener at han elsker hende, alligevel er han også rastløs og endnu ikke formet af livet.

Baron Ochs, Patrick Zielke, Feltmarskalindens fætter, er en opblæst, dameglad, arrogant og selvsikker adelsmand, og vil giftes med Sophie, Clara Cecilie Thomsen. Baronen er ludfattig, men har en titel, og Sophies familie er nyrige, men mangler en titel for at nå samfundets top.

Forlovelsen er arrangeret og Sophie er sådan set med på ideen. Men…. Som skik og brug kræver, sender Ochs en udsending med en sølvrose til sin kommende brud. Valget falder på Octavian, som får rollen som Rosenkavaler.

Da Octavian møder Sophie, er det kærlighed ved første blik. Sophie bliver klar over, at hun ikke kan gifte sig med Ochs.

Octavian begynder at glide væk fra Feltmarskalinden uden at ville indrømme det. Feltmarskalinden fornemmer forandringen, før nogen af dem siger det højt. Hun reflekterer over, hvordan kærlighed altid ændrer form med tiden. Det er et af de store temaer i operaen, samt den ufravigelige død.

Fotograf: Miklos Szabo

Komik og spas

Samtidig udspiller der sig en række komiske intriger omkring Ochs. Octavian forklæder sig som kvinde og forsøger at narre den dameglade baron. Planen er at afsløre Ochs' ubehagelige karakter og bringe ham i miskredit. Ochs lader sig lokke i fælden og mister sin værdighed og næsten forstanden. Grundlaget for ægteskabet med Sophie er væk.

Feltmarskalinden træder i karakter, hun vælger at gå med en stille accept og moden ro. Sophie og Octavian kan nu begynde deres liv sammen. Den smukkeste sang og scene i hele operaen er til sidst, hvor Sofie, Octavian og Feltmarskalinden finder deres indre fred.

Richard Strauss,1864-1949, havde et specielt forhold til kvindestemmer, han mente de klingede bedre sammen, populært sagt, og i Rosenkavaleren er den mandlige hovedrolle, Octavian, sunget af en kvinde. ’Bukseroller’ var ganske almindeligt i flere århundreder. Navnet kommer af, at kvinden optræder i bukser, mandetøj. I opera bruges det ofte til unge mandlige figurer, typisk sunget af en mezzosopran.

Opsætningen i OPERAEN

Scenografien som Julia Hansen har kreeret er bombastisk, men ikke pompøst nok til setuppet. Hele scenerummet blev dog udnyttet optimalt, også med hele kælderen, der blev løftet op i sidste akt. Pludselig kunne du fornemme den store kapacitet Operaen besidder.

Det var nogle af operaens bedste kræfter der var på scenen. Feltmarskalinden sunget af Gisela Stille har en tyngde og er tydelig både i diktion og sang. Hun brager igennem med overbevisning.

Elisabeth Janssons Octavian var strålende. Hun er et godt valg til dette parti. Hun er suveræn god og besidder et fint og dramatisk skuespiltalent. Som Octavian formår hun at give den unge fyr lige tilpas nonchalance og selvsikkerhed, samtidig med at du sagtens kunne fornemme hans kejtede ungdommelighed.

Baron Ochs sunget af Patrick Zielke var aftenens højdepunkt. Hans skift fra verdensmand til en mand i afmagt og deroute, var fantastisk. Og Ikke at forglemme, at rollen hele tiden havde et spor af humor. Sophie sunget af Clara Cecilie Thomsen har en bedårende stemme og fin udstråling.

Hugo Von Hofmannsthals operatekst er stadigvæk både moderne og elegant. Karaktererne er ægte og levende.

Det Kongelige Kapel under ledelse af Marie Jacquot, bliver bedre og bedre for hver gang. Det er som orkesteret har fået mere volumen, og det har intet med selve musikken at gøre, men at instrumenterne på en eller anden måde træder mere frem og dermed har Jacquot i helheden fået en bedre klang frem. Det er en fornøjelse.

Fotograf: Miklos Szabo

Rosenkavaleren, opus 59, opera i tre akter med tysk libretto af Hugo von Hofmannsthal. Operaen synges på tysk med danske overtekster af Ida Elling Magnus og engelske overtekster af Nigel Warrington. Uropført på Hofoperaen i Dresden 26. januar 1911. Premieren 26. marts 2026 er opførelse nummer 128 på Det Kongelige Teater.

Komponist. Richard Strauss. Libretto: Hugo von Hofmannsthal. Medvirkende: Feltmarskalinden: Gisela Stille, Baron Ochs: Patrick Zielke, Octavian: Elisabeth Jansson, Hr. von Faninal: Jens Søndergaard, Sophie: Clara Cecilie Thomsen, Marianne Leitmetzerin: My Johansson, En vært, Valzacchi: Jens Christian Tvilum, samt mange flere.

Det Kongelige Operakor. Korsyngemester: Michael Schneider. Det Kongelige Kapel-Koncertmester: Tobias Sneh Durholm.

Dirigent: Marie Jacquot, Iscenesættelse: Elisabeth Linton, Scenografi: Julia Hansen, Kostumedesign: Anja Vang Kragh, Lysdesign: Ulrik Gad, Dramaturg: Henrik Engelbrecht, Koreografi: Miles Hoare.

OPERAEN: Rosenkavaleren – se mere her

Læs Freverts interview med operachef Elisabeth Linton fra 2024 her

OPERAEN: Rosenkavaleren er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm