Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling: PLANTEFEBER
Verden i vindueskarmen
✮✮✮✮✮
' …… PLANTEFEBER bør kunne tiltrække et stort publikum i en tid, hvor begreber som biodiversitet og invasive arter er blevet allemandseje. Og hvor naturen heldigvis er kommet i højsædet overalt i landet ….. '
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Skjulte plantehistorier ser dagens lys
Danmark er det land i verden, der har flest stueplanter pr indbygger, og de fleste af os har mindst en plante i vores hjem. Men hvordan er det kommet dertil?
Det har Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling i samarbejde med Aarhus Universitet sat sig for at undersøge i forskningsprojektet “Skjulte Plantehistorier”. Resultatet præsenteres nu med én udstilling på to museer. Fællestitlen er “Plantefeber. Verden i vindueskarmen”.
Planteflytninger
Udgangspunktet for udstillingerne er perioden fra 1800-tallet, hvor eksotiske og fremmede planter gjorde deres indtog i de danske hjem. Dengang bredte der sig ligefrem en decideret plantefeber, og på kort tid blev planterne en naturlig del af hverdagen, hvilket afspejler sig i malerier og tegninger fra perioden.
For at forstå baggrunden for plantefeberen skal vi imidlertid helt tilbage til de store planteflytninger, der fandt sted i 1600-tallet. På den tid udbredtes den globale samhandel for alvor. Fra Europa udgik handelsskibe i betydeligt omfang til Amerika og Fjernøsten. Dermed udveksledes flere kontinenters flora og fauna.
Spaniere sendte fx solsikker til Europa fra Amerika, og hollandske handelsfolk hentede orkideer og krysantemum fra Kina og Japan. Konsekvensen var i visse tilfælde, at planter, der var truede i deres hjemlande, nu trivedes i danske vindueskarme.
Installationsfoto fra Ordrupgaard. Stueplanterne optræder i rigt mål i 1800-tallets malerier. Til højre ses et paradismaleri af samtidskunstneren Jesper Christiansen. Foto: Niels Lyksted
Planter i videnskab og kunst
Af største betydning for plantefeberen bør også nævnes tidens videnskabelige undersøgelser. En af pionererne var botanikeren Carl von Linné (1707-1778), som forsøgte at inddele og klassificere planter og dyr. Hertil kom en betydelig interesse for planternes eventuelle helbredende virkninger.
Skal man beskrive planter videnskabeligt, er ord ikke tilstrækkeligt. Der skal tegninger til. Kunstnere som Jan van Eyck (ca 1390-1441) og Albrecht Dürer (1471-1528) havde allerede gengivet planterne langt mere præcist end botanikerne selv. Dermed var opgaven blevet et yndet emne for kunstnere.
Udsigt fra kunstnerens vindue
Et helt centralt værk i udstillingen er Martinus Rørbyes (1803-1848) velkendte billede “Udsigt fra kunstnerens vindue”, 1823-27. Kunstneren har afbildet udsigten fra sit barndomshjem i Amaliegade med Nyholm havn i baggrunden.
Traditionelt er vinduet blevet læst som tærsklen mellem hjemmet og udlængsel. Andre har set planterne som en allegori over menneskets udvikling.
På denne udstilling skal vi nu betragte maleriet i et globalt perspektiv. Planterne stammer fra hhv. Amerika, Mellemøsten og Japan. De repræsenterer således hvert deres verdenshjørne.
I Rørbyes maleri er planterne prestigeobjekter, der føjer et globalt perspektiv til vindueskarmen.
En sådan plantepragt i en dansk vindueskarm har været et spektakulært syn i 1820’erne.
“Udsigt fra kunstnerens vindue”, 1823-27. Olie på lærred 38 x 29,8 cm. Foto: SMK.
Hygge og nødvendighed
Rørbyes vindueskarm var ikke bare et udtryk for hjemlig hygge, men tillige et udstillingssted for eksklusive planter fra fjerne verdensdele, fremmed natur og andre kulturer. En sådan plantepragt i en dansk vindueskarm har været et spektakulært syn i 1820’erne. Noget kun de færreste havde råd til.
Heldigvis kom der også billigere blomster på markedet, for de skulle dufte kraftigt for at værne lejlighedernes beboere mod stanken fra de åbne kloakker udenfor på gaden.
Planteomsorg
Et andet centralt værk på udstillingen er Julius Exners “En pige med sit hækletøj ved et åbentstående vindue”, 1900. Det er et typisk eksempel på periodens genremalerier, som skildrer det danske folk i hverdagsscener. Men bemærk detaljerne.
Pigens karakteristiske folkedragt fra Fanø har en hovedbeklædning af kinesisk silke. De blå kakler i stuen er fra Holland, og pelargonierne er fra Sydafrika.
Bemærk i øvrigt, at blomsternes røde farve spejler pigens hovedbeklædning og tørklæde. Det peger på et fællesskab mellem plante og pige. Op gennem 1800-tallet blev kvindernes opgave at passe stueplanterne, der blev et symbol på kvindelig omsorg og et hyggeligt hjem.
Exners vindueskarm repræsenterer således både den globale horisont og den omsorg og den viden om planter, som er nødvendig for, at de kan trives.
I Exners maleri ser vi en historie om planteomsorg og tilknytning mellem planter og de mennesker, der passer dem. Julius Exners “En pige med sit hækletøj, ved et åbentstående vindue”, 1900. Olie på lærred 51 x 64 cm. Foto: Niels Lyksted
Plantevejledninger
Fra midten af 1800-tallet udgives mange vejledninger til pasning af stueplanter. De vidner om, hvor populært fænomenet var blevet. Titlerne fortæller os noget om udviklingen af planternes integration i hjemmet.
En af bøgerne hedder “Stuegartneren”. Her omtales stuens indendørs miljø som en forlængelse af væksthuse og drivhuse, der passes af en gartner. Siden følger “Hjemmets flora”, hvor planterne præsenteres som hørende til i hjemmet.
Emma Gad og vindueskarmen
Fra omkring 1900 bliver stueplanterne et modefænomen, og hvem anden end forfatteren Emma Gad (1852-1921) kan give anvisninger på, hvordan man får det rette hjem?
Man skal vise, at man er velstillet ved sit valg af planter og adskille sig fra fattighusene, der benytter for muntre farver! Nu har de mindrebemidlede nemlig også fået mulighed for at smykke hjemmet med planter, takket være deling ved stiklinger.
Og husk endelig, at de forbipasserende skal også imponeres over ens gode smag!
Installationsfoto fra Den Hirschsprungske Samling. Planterne bringer Europas kolonihistorie ind i stuerne, og samtidig knytter planterne et bånd til os, deres plejere, der kan åbne for et mere omsorgsfuldt, diverst og historisk bevidst forhold til naturen. Foto: Niels Lyksted
Orkidélirium
Fra midten af 1800-tallet var det en hobby blandt engelske velhavere, især mænd, at beskæftige sig med dyrkning af sjældne og kostbare orkidéer. Kvinder havde dog af gode grunde ingen adgang. I en engelsk kilde beskrives det, at man skulle være påpasselig med at lade unge kvinder gå ind i orkidédrivhuse, blandt andet fordi blomsternes duft kunne virke for erotisk stimulerende.
Alligevel havde en række prominente kvinder fra det københavnske borgerskab i 1897 mod på at arrangere “Kvindernes Orchidéudstilling”. Den viste en kombination af levende orkidéer, afskårne orkidéer samt akvareller, fotografier og litografier af orkidéer. Det hele forløb så vidt vides uden alvorlige brud på moralen!
Samtidskunstens plantehistorier
Det er velkendt, at Den Hirschsprungske Samling har en fornem malerisamling af ældre kunst. Højdepunkter herfra er naturligvis inkluderet i denne udstilling. Men museet har valgt også at inkludere to samtidskunstnere.
Jeannette Ehlers (f. 1973) har valgt at kontrastere Joakim Skovgaards (1856-1933) mosaik af en stiliseret tobaksplante med et nyt værk specielt skabt til denne udstilling.
Det består af en menneskelignende figur, der er dækket med tobaksblade. Den minder om sangerinden og modellen Grace Jones’ særprægede skikkelse. Bladene er forbundet med lange fletninger – de såkaldte cornrows, som de slavegjorte brugte som skjult kommunikationsmiddel. Kort sagt en sammenkobling af slavegjorte og Heinrich Hirschsprung.
En original idé, hvis der er baggrund for påstanden. Men beviset mangler!
Håbløs argumentation
Argumentationen går på, at Hirschsprungs fornemme malerisamling formentlig er indkøbt med midler fra slavegjorte eller nyligt frisatte arbejderes arbejde.
Det skal dog understreges, at påstanden ikke er bevist. Den er udelukkende baseret på, at Hirschsprung mente, at man på Cuba dyrkede den bedste tobak. Her ophørte slaveriet formelt i 1886.
Det hævdes endvidere, at det ikke var usandsynligt, at det var slavegjorte eller nyligt frisatte arbejdere, der passede og høstede de tobaksplanter, der til sidst endte i de produkter, Hirschsprung og de andre danske tobaksfabrikanter forhandlede.
Den form for argumentation holder ingen steder, og burde absolut ikke inkluderes i et seriøst forskningsprojekt!
Jeannette Ehlers “Rootwork”, 2025. En menneskelignende figur bag glas i en montre. Figuren er dækket med tobaksblade, der er forbundet med lange fletninger – de såkaldte cornrows, som de slavegjorte brugte som skjult kommunikationsmiddel. Foto: Niels Lyksted
Populære plantemotiver som træsnit
Viktoria Wendel Skousens (f. 1987) bidrager med tre håndkolorerede farvetræsnit i den helt store skala. De indeholder plantemotiverne pelargonie, ærteblomst og nerie, som alle var populære i 1800-tallet, og som ofte forefindes i billeder fra perioden.
Billederne er monteret i vinduesåbningerne i museets gallerirum så det skal se ud som om, der er stueplanter i vindueskarmen. Desværre er trykkene udført på bølgende sejldug med højglans. Dermed forsvinder de fornemme detaljer fra de fine håndtrykte værker, som normalt kendetegner Skousens arbejde.
Vil man se et af Skousens værker, når det tager sig bedst ud, skal man opsøge Ordrupgaard, der viser værket “New York Ferns”, 2023. Trykket er her udført på papir med en ske. Det er en helt anden oplevelse!
Installationsfoto fra Ordrupgaard. Til venstre ses Viktoria Wendel Skousens træsnit “New York Ferns”, 2023. Trykket er omhyggeligt udført på papir med en ske. Til højre Kristian Zahrtmanns markante “Adam i Paradis” fra 1914. Foto: Niels Lyksted
Vurdering
I disse år har interessen for planter fået en markant renæssance. Førende museer i Hamborg, Paris og London har netop afviklet vægtige udstillinger med hvert deres fokus.
Nu følger Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling altså trop med en fælles udstilling på to museer med samme tema, nemlig stueplanterne. Og så er udstillingerne endda baseret på et helt nyt forskningsprojekt, der byder på afgørende og interessant forskning.
Anna Anchers “Pige, der syr” sidestiller menneske og plante. Pigen er plantens omsorgsgiver.
Til gengæld giver planten omsorg tilbage med sine former og farver – og sin usynlige afgivelse af ilt. U.å.
Olie på papir 35 x 27 cm. Foto: Niels Lyksted
Centralt i forskningsprojektet er en omfattende database over danske oliemalerier udført i perioden 1820-1920, hvor der indgår stueplanter i motivet. Projektet er gennemført efter samme princip, som Gertrud Oelsner tidligere har benyttet i forbindelse med landskabsmalerier og kvinder fra det moderne gennembrud. En fremragende idé.
Oplysningerne er suppleret med en række interessante artikler, som uddyber databasens resultater. Nogle er letlæselige, mens andre benytter udpræget faglige termer.
Hvad med “queer økologi som en interdisciplinær analytisk ramme”? De kvikke læsere tænker selvfølgelig straks på Kristian Zahrtmann. Og ganske rigtigt. Rikke Zinck Jensen, cand. mag. i kunsthistorie, leverer en interessant og indgående analyse af det markante værk “Adam i Paradis” fra 1914.
(Spoiler alert: Det er den chilenske tallerkensmækker, der folder sine håndformede blade om Adams køn).
Jo, vi kommer så sandelig vidt omkring blandt de kønne planter i vindueskarmen!
En ting undrer mig. Man ikke har set nærmere på planternes symbolværdi. Men det bliver måske temaet for en kommende udstilling?
Er man ikke lige til en videnskabelig rapport, kan man heldigvis glæde sig over de utallige, fremragende kunstværker, primært af ældre dato. Alle de store malere fra perioden er repræsenteret med nogle af deres allerbedste værker.
Kort sagt
En original og berigende fællesudstilling, der gør os klogere på såvel fortid som nutid. Den bør kunne tiltrække et stort publikum i en tid, hvor begreber som biodiversitet og invasive arter er blevet allemandseje. Og hvor naturen heldigvis er kommet i højsædet overalt i landet.
Camilla Berners (f. 1972) værk “The Exotic becomes Ordinary, and the Ordinary becomes Exotic” peger på det paradoksale i, at vi i en tid med store biodiversitetskriser fylder vores hjem og have med planter, der ikke er hjemmehørende. Planterne er blevet til objekter uden relationer til det voksested, de oprindeligt kommer fra. Værket er placeret i Henny Hansens vinterhave på Ordrupgaard. Foto: Niels Lyksted
Udstillings- og forskningskataloget “Plantefeber. Verden i vindueskarmen” udkommer på Aarhus Universitetsforlag såvel i en dansk som i en engelsk udgave. Paperback, 200 sider. Af Pernille Leth-Espensen, Gertrud Oelsner og Anette Vandsø. Smukt designet af Anne Solmer med pelargonieblade fra L.A. Rings “Bondedreng ved sine lektier”, 1883. Forlagets pris: 199,95 kr. En podcast med medlemmer af forskergruppen indgår i udstillingen.
Ordrupgaard: PLANTEFEBER – se mere her
Den Hirschsprungske Samling: PLANTEFEBER – se mere her
Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling: PLANTEFEBER er en anmeldelse af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm