SMK: BAROK – UD AF MØRKET
Gerard van Honthorst “En gammel kone”, ca. 1623. Måske spiller modellen her den gamle gerrige gnier? Tekst & foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
✮✮✮✮✮
‘ ……… vi træder ind i og siden ud af barokkens mørke i SMK’s smukke og tankevækkende udstilling …..’
– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Barokken er åbenbart ved at komme på mode igen efter at have været gemt væk i mange år. Dårligt nok har jeg færdiggjort min anmeldelse af storværket “Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede”, før Statens Museum for Kunst lancerer udstillingen “Barok – Ud af mørket”, hvor fokus er på kunsten i barokken. Læs Lyksteds anmeldelse her
Med Matisse-udstillingen i frisk erindring er det nok nødvendigt at præcisere, at det ikke drejer sig om en udstilling af barokkens hovedværker udlånt fra berømte museer verden over. Forventer man at se Diego Velázques Las Meninas fra Prado-museet i Madrid, vil man gå forgæves.
Paolo de Mattei “Kain dræber Abel” og “Adam og Eva sørgende over Abels lig” (tv), begge efter 1715. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Fra SMKs samlinger
Man skal huske at læse det med småt: 1600-tallets kunst i SMKs samlinger.
Dermed menes et udvalg af 1600-tals-malerier fra de gamle kongelige samlinger, nu Statens Museum for Kunst (SMK), tilsat lidt af den store fond af grafiske blade og tegninger, der findes i Den Kongelige Kobberstiksamling, også SMK.
Det bør ligeledes bemærkes, at en del af værkerne er tilskrevet kendte kunstnere eller stammer fra deres værksted – og dermed ikke af er af kunstnerne selv.
Nyt lys over perioden
Når det er sagt, skal det understreges, at udstillingen absolut har sine kvaliteter og giver et godt indtryk af barokkens kunst, som den i sin tid fremstod i Rom, Paris, Madrid, Antwerpen og Amsterdam.
Udstillingen byder ligefrem på værker, som de færreste af SMKs gæster formentlig har set udstillet før. De vises nemlig for første gang i over hundrede år. Bemærkelsesværdigt er, at nogle af værkerne er i stand til at kaste nyt lys over perioden. Herom senere!
De helt store følelser kommer også frem i Girolamo Troppas “Den angrende Maria-Magdalene”, ca. 1665-1668. Her sammenstillet med en gipsafstøbning efter en romersk marmorkopi efter en græsk original. “Niobe med sin yngste datter”. 4. eller 3. århundrede f.Kr. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Forarbejdet
Forud for udstillingen har SMK arbejdet ihærdigt med at få overblik over samlingen, som har været opmagasineret i arkiver og været langtidsudlånt til danske slotte og offentlige institutioner.
Nogle af malerierne har endda været rullet op siden modtagelsen, og en del af dem fremstod uden ramme. Det har altså været nødvendigt at fremstille nye rammer i stil med dem, man benyttede i barokken. Og så har der selvfølgeligt været et omfattende arbejde med at rengøre og restaurere værkerne.
Resultatet er imponerende, og samtlige værker fortjener at blive præsenteret for selv et kræsent publikum.
Alt i alt drejer det sig om 84 værker af blandt andet Rembrandt van Rijn, Peter Paul Rubens og Margareta Haverman.
Barokken
Nogle mennesker forestiller sig måske umiddelbart barokken som en verdensfjern periode præget af streng pietisme, pudrede parykker, enevælde, krige og kriser. Indrømmet, alt dette var en del af barokken, men den var langt mere end som så.
Tænk blot på musikken. Det var dengang man lyttede til svingende musik af Monteverdi, Lully, Händel og Bach.
Og hvad med arkitekturen? Barokkens byer var i høj grad lagt an på iscenesatte bevægelsesforløb gennem nyanlagte pladser og gaderum på tværs af kvarterer.
De gamle borge blev i denne periode erstattet af imponerende slotte, der bød gæsterne på skiftende tableauer af tiltagende pragt i takt med, at de betrådte bygningerne. Det var også her, at videnskabsfolk, håndværkere, politikere mv. mødtes for at skabe ny viden.
Kunsten
Barokkens kunst var også et område, hvor der for alvor var gang i den. Det fremgår af udstillingens malerier, papirværker og gipser. Her udfoldes den store fortælling om barokken som en periode præget af vilde filosoffer, alkymi, tro og overtro, heksejagt, krig, kapitalisme og klimaudfordringer.
Kunsten skulle tale til både følelserne, intellektet og moralen, og målet med kunsten var ikke blot at behage, bevæge og bjergtage, men også at belære og omvende.
Barokkens kunst excellerede desuden i det klareste lys og det tætteste mørke. Ingen af delene kan fjernes eller undværes. Måske er det barokkens vigtigste erkendelse, fastslår Mikkel Bogh i udstillingskatalogets indledende kapitel.
Frans Hals “René Descartes”, 1647-48. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Kataloget
Og her er vi ved noget helt centralt: kataloget. SMK har nemlig ikke blot støvet en række opmagasinerede værker af og klargjort dem til udstillingen. Der ligger en omfattende forskning bag, hvilket vi kan erfare ved at læse den tilhørende udgivelse.
Nogle af malerierne er så ukendte, at de end ikke har fundet plads i fagpublikationer, der knytter sig til de pågældende kunstnere. Det gælder fx Gerard van Honthorsts “En gammel kone” fra ca. 1623 og Gaspard Duggets pendanter “Arkadisk landskab”, ca. 1660-65.
Et enkelt maleri har med nærværende projekt fået en helt ny ophavsmand, nemlig “Skt. Sebastian”, som nu tilskrives Eugenio Cafés og dateres til ca. 1615-1620.
Udstillingen
At mørket havde en særlig betydning i barokken afsløres straks, når vi træder ind i de første rum. Belysningen er dæmpet og væggene er behængt med enorme draperier.
En af de første kunstnere, vi præsenteres for, er Rembrandt van Rijn. SMK råder over to skitser udført i oliemaling samt en række grafiske værker af både landskaber og portrætter. Her møder vi først fem selvportrætter i mini-format, hvor kunstneren gennemspiller en række følelser og sindsstemninger.
Den slags var vigtigt at mestre, for i barokken skulle en kunstner kunne overbevise sit publikum følelsesmæssigt og intellektuelt på én gang.
Det himmelske
Træder vi ind i den største udstillingssal bliver vi for alvor præsenteret for de helt store følelser under temaet “Det himmelske”.
I Nicolas Poussins (1594-1665) ovale værk “Moses og den brændende tornebusk” ses en chokeret Moses, der, halvt i knæ, læner sig tilbage og rækker begge arme i vejret i forskrækkelse. Han har nemlig fået øje på en giftslange, som Gud befaler ham at tage op fra jorden.
Figurernes voldsomme patos forstærkes, fordi de er set nedefra som i frøperspektiv, og fordi farverne i visionen bliver til strålende lys. Her er vi langt fra barokkens hyppige brug af chiaroscuro. Temaet er som nævnt det himmelske.
De helt store følelser kommer ligeledes frem i Girolamo Troppas “Den angrende Maria-Magdalene”, ca. 1665-1668 og i Eugenio Cajés “Skt. Sebastian”, ca. 1615-1620.
Det jordiske
Karakteristisk for barokken var indførelsen af hverdagsrealismen. Vi ser nu mennesketyper, der er hentet fra gadelivet uden for kunstnerens atelier, ikke idealiserede, ikke heroiserede, men ganske almindelige typer, også selvom motivet er bibelsk. Det var Caravaggio (1571-1610), der begyndte denne trend, og snart fulgte mange andre kunstnere efter.
På udstillingen ses værker af Valentin de Boulogne og Gerard van Honthorst. Især bør fremhæves sidstnævntes “En gammel kone”, ca. 1623. Motivet ligner umiddelbart en hverdagsskildring af en gammel kone, som holder et stearinlys i sin højre hånd og en pung i venstre, mens hun retter blikket mod os. Men hvem er hun? Honthorst benyttede denne model i flere malerier i forskellige roller. Måske spiller hun her den gamle gerrige gnier?
Nicolas Poussins ovale værk “Moses og den brændende tornebusk”, 1641, ved siden af Peter Paul Rubens “Salomons dom”, ca. 1617. Sidstnævnte regnes for at være et produkt af Rubens værksted. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Vurdering
Det var blot en række nedslag i den interessante udstilling, der kaster nyt lys over barokken i SMKs samlinger. Kataloget rummer mange uddybende oplysninger blandt andet om periodens nøglebegreber som vanitas, memento mori og trompe l’oeil. Har man lyst til at dykke ned under maleriernes overflade og blive klogere på grunderingens rolle i barokkens maleri, er det også en mulighed.
Skal man opsummere målet med barokkens billeder, kan man konkludere, at kunstnerne stræbte efter den højeste følelsesmæssige påvirkning af betragteren gennem et sanseorienteret billedsprog. Og det gjorde de effektivt!
Målet var i følge kurator Eva de la Fuenst Pedersens slutord i kataloget at ‘bringe os i kontakt med barokkunsten, så vi bliver transporteret ind i en sublim følelse af ophøjet sammensmeltning med altet, intetheden og kosmos på én gang’.
Store ord, men et godt tilbud i en verden, der synes tiltagende overfladisk og hurtig. Netop nu har vi derfor brug for refleksion og erkendelse. Det får vi til fulde, når vi træder ind i og siden ud af barokkens mørke i SMK’s smukke og tankevækkende udstilling.
Valentin de Boulognes værksted “Musikere og soldater”, ca. 1626, (tv) og “Spåkonen”, ca. 1626. Begge værker i Caravaggio-stil. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Statens Museum for Kunst: BAROK – UD AF MØRKET. Udstillingen vises frem til den 5. november 2023. Ledsages af den rigt illustrerede publikation “Barok – 1600-tallets kunst i SMK’s Samlinger”.
SMK: BAROK – UD AF MØRKET – se mere her
SMK: BAROK – UD AF MØRKET er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION