SOMMERLANDET: Odsherreds Kunstmuseum

✮✮✮✮

' …… når du vandrer gennem udstillingsrummene, fornemmer du tydeligt den diversitet landskabet i Odsherred har …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Odsherred har meget mere at byde på, end først antaget. Bare se på det driftige initiativ det har været at få hele Michelin-uddelingen for Michelin Guide Nordic Countries op til Anneberg Kulturpark. Odsherred har altid været forrest hvad kvalitets råvarer angår. Særlig kendt er de for deres hvide asparges og Lammefjordsgulerødder. Den specielle landskabsfortælling har udmøntet sig i udnævnelsen til Unesco Global Geopark Odsherred. Lidt af denne spændende fortælling har KULTURINFORMATION taget fat i da vi nu har besøgt tre steder i Odsherred: Odsherreds Kunstmuseum, Malergården og Odsherred Revyen 2025.

Sommerlandet: Odsherreds Kunstmuseum

Odsherreds Kunstmuseum er placeret i en smuk bygning kaldet ’Hvide Hus’. Bygningen ligger midt i Asnæs, og er tegnet af arkitekten Marius Pedersen. Den stod færdig i 1917.

Museet er hjemsted for mange af Odsherredsmalernes værker. Kunstnerne kendte hinanden fra deres studietid på kunstakademiet. De havde øje på området, qua lyset og det meget særegne landskab, som er kontrastfyldt med bakker, skrænter, snoede veje og uanset hvor man befinder sig, er man tæt på vand. En hel generation af kunstnere fra 1920'erne og 1930'erne, bosatte sig både permanent og i sommersæsonerne i den vilde og bevægende natur Odsherred besidder. Det blev en kunstnerkoloni, og Odsherreds landskab var en uudtømmelig inspirationskilde for dem. Mange var par, som havde mødt hinanden i studietiden.

Kunstnerne blev i begyndelsen af perioden kaldt mørkemalerne. Malerierne havde tunge farver. Motiverne var dystre med dramatiske landskaber. Ca. et årti senere blev billederne mere livlige i farverne. De udtrykte det stærke og specielle lys fra vandet. Flere af malerne havde også fokus på hverdagslivet, med alt hvad det indebar, dyr, hestevogne og på enkelte billeder var der personer.

Flere perioder og diversitet

Museet er ikke stort, til gengæld er underetagen tæt pakket med fremragende kunst fra flere perioder. Når du vandrer gennem udstillingsrummene, fornemmer du tydeligt den diversitet landskabet i Odsherred har. De udstillede værker taler deres eget sprog og du forbavses over hvor nærværende malerierne er med deres skiftende årstider. Området er ikke vanvittigt stort, men det er en del af Danmarks smukkeste steder. Sagt forhåbentlig uden at fornærme nogen.

Bedstefar – Troels Trier den ældre

Mine øjne faldt på navnet Troels Trier. 1879-1962, og det er ikke den Troels, kendt for sine vanvittige og helt fantastiske shows sammen med Rebecca Brüel, men hans bedstefar. Troels Trier den ældre, var en formidabel maler og der hænger en del af hans værker på museet. En familie med lange og dybe kunstnertraditioner.

Kvinderne

Mange kvinder er repræsenteret på museet. Bl.a. Ingrid Wichmann ,1903-2006, Carla Colsmann Mohr, 1887-1974, Astrid Ring Schultz, 1895-1978, Birthe Bovin, 1906-1980, Ellen Krause, 1905-1990, med flere. Disse kvinder havde vidt forskellige udtryk, men kærligheden til det smukke Odsherred var fælles.

Mændene

De mandlige kunstnere er også bemærkelsesværdige. F.eks. Kaj Ejstrup arbejdede både med maleri, grafik og skulptur. Der er værker af ham på øverste etage. En anden markant kunstner er Victor Brockdorff, der senere blev en Danmarks mest markante fortolkere af mennesket i det omgivende miljø. Han var dybt politisk engageret.

S/H

På første salen er der en særudstilling af Frederik Næblerød, 1988-, og Casper Aguila: ’Timeline’. Særudstillingen er i sort/hvid. En skarp kontrast til samtidskunsten i dag. Kunsten og verden er i farver, bare ikke i denne udstilling. Det må siges at udstillingen er meget anderledes. Den er rå og pågående. Måske med lige lovlig meget agressivitet. Facaden af den smukke hvide bygning, er blevet bemalet med Næblerøds karakteristiske insekt/fantasifigurer og malingen fra de sorte nærmest uhyggelige ’ting’, er sprøjtet ned på græs, sten, vinduer, alt der har været inden for rækkevidde. Jeg vil lade det være op til beskueren at bedømme udsmykningen. Næblerød og Aguilas har været en slags provokunstenere i området.

Digteren Kai Hoffmann, 1874- 1949, ophavsmanden til ’Den danske sang er en ung blond pige’, musik Carl Nielsen, havde et lille hus ned til vandet i Korshage. I 2013 ødelagde stormen Bodil huset og familien opgav at genopbygge det. Det var totalskadet. Næblerød og Aguilas ’slumstormer’ huset, deres tilgang til denne form for happenings sker mest i storbyer, og ikke alle har været udelt glade for deres projekter: At besætte private huse. Denne form for kunst hedder ’art squat’. Det er vanskeligt at se, hvad denne udstilling bibringer nærområdet, men kunstnerne ’pyntede’ huset op.

Videoerne er optagelser af disse forladte og sørgelige rester af huse, hvor kunstnerne sætter deres tegninger op. Og ja, de har ret i, at det ikke er smukt at ting bliver tilintetgjort, ødelagt af naturens kræfter, men ved at genopbygge kan vi finde skønhed. Kontrasten mellem første og anden sal er til at føle på. Det skal opleves.

Næblerød

Frederik Næblerød, 1988-, er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han arbejder på tværs af flere udtryksformer, herunder maleri, tegning, skulptur, og off-grid projekter. Hans værker er ekspressive og til tider groteske.

Aguila

Casper Aguila, 1985 -, er fotograf og uddannet i Fine Arts fra Accademia Italiana i Firenze. Han arbejder på tværs af forskellige medier, herunder film, fotografi, installation, skulptur, tegning, og maleri. Han undersøger hvordan klassiske udtryksformer kan genfortolkes i nye omgivelser og materialer.