TEATER: DEN SIDSTE UDFLUGT

 

 

 

 

 

 

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. livsbekræftende og meget anderledes end hvad man ellers oplever af teater ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

Der kom et brev! Den sætning er blevet sagt hundredvis af gange i teaterstykker verden over. Desværre kommer der ikke mange breve mere, men mails. Der dumpede et ”brev” ind i min indbakke. Det var en meget personlig invitation til at gå en sidste tur med Hans. Hans er blevet hentet på plejehjemmet og sidder i sin kørestol. Han venter på at hans venner og bekendte vil ledsage ham en sidste gang, rundt i hans barndomskvarter og høre anekdoter fra hans liv.

Det foregår på Vesterbro

Vi samles alle på Vesterbro, hilser på Hans, der sidder stumt og kigger ud ad vinduet på en stol. Han bliver flyttet over i en kørestol, får et tæppe over knæene og udflugten kan starte. Vi bliver udstyret med vandflasker, for turen varer et par timer. I løbet af ganske få øjeblikke bliver Hans næsten levende. Øyvind Kirchhoff er plejeren der får liv i Hans. Det er både fascinerende og chokerende, at blive konfronteret med sin egen dødelighed. Der sidder en dukke, det betvivler man ikke, den er uden puls, men du bliver nærmest fortryllet af den. Rundt omkring dig er alt levende og i skarp kontrast til Hans.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

Et livsforløb

Vi starter med at høre om Hans’ barndom. Født på Sønder Boulevard og det meste af hans familie var samlet i området. Hans’ kusine boede lidt længere nede ad gaden, men døde som syvårig, da et beskadiget fly tabte sine bomber. En af dem detonerede i ejendommen Sønder Boulevard 106. 11 personer døde. Flyet styrtede kort efter ned mellem Den Franske Skole og Aveny Teatret på Frederiksberg. Vi ser at der er opsat en mindeplade og går videre og er lidt rystede over den historie. Vi krydser Enghavevej og går forbi det, der var et gammelt værtshus. Hans’ far plejede at komme der efter arbejde og Hans skulle ned og hente ham da han var lille og faderen fuld.

 

Inde i Carlsberg Byen leder plejeren efter en parkeringsplads, hvor Hans spillede bold som dreng, sammen med de andre rødder fra Istedgade. For længst gemt væk under en ny boghandel. Hans er fra en fattig familie, men kommer på gymnasiet. Vi besøger Brygger Jacobsens private have, som nu er åben for alle. Vi får serveret kaffe og småkager. Vi spadserer igennem rigmandskvarteret, hvor hans studenterkammerater boede. Vi går over i Søndermarken og ser træet, hvor Hans så to hænder stikke frem fra siderne, og han omfavnede det også. Det var Ella der stod der, som han blev gift med. Vi er standset op for at høre historien om kærligheden og livet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

Vi kommer længere og længere ind i Søndermarken, der nu næsten føles som en skov og stopper igen. Vi skal høre digte, for Hans havde en poet i sig, men det blev aldrig til mere end nogle venner der læste lidt op for hinanden. Vi hører Hans fortælle, folk læser digte og der er en lille servering med frugt og kage.

 

 

Turen er ved vejs ende. Hans er træt og skal tilbage til plejehjemmet. Vi andre er så heldige, at vi stadigvæk kan gå hjem til vores respektive boliger og glæde os over at vi er i live.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

Et rørende livsbekræftende koncept

Det er et rørende koncept. Fint tilrettelagt og en god historie. Blandingen af fiktion og realisme virker godt i denne kontekst. Kirchhoff er strålende som fortælleren og dukkeføreren. Det er perfekt tilrettelagt med pauserne og forfriskningerne. Man kunne godt have strammet op på teksten, så der var endnu mere indhold. Eftertænksomheden som skulle være der, var forstået efter den første pause, så man kunne sagtens have sat flere små historier ind. Nogle af de tilstedeværende kendte områderne og nogle gjorde ikke, derfor ville det være fint at flette mere ind i historien, f.eks. om hans skole og livet på Vesterbro i 50’erne.

 

 

Ideen som helhed er livsbekræftende, og meget anderledes end hvad man ellers oplever af teater. Det skal lige pudses lidt af. I mellemtiden kan man trygt tage med på DEN SIDSTE UDFLUGT.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise ‘All Over’ Frevert. Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TEATER: DEN SIDSTE UDFLUGT. Koncept: Det Olske Orkester. Medvirkende: Øyvind Kirchhoff. Dramatiker og instruktør: Lotte Faarup. Dukkemasker og rekvisitør: Rolf Søborg Hansen. Kan opleves frem til 30. juni, men drager også på turné.

 

 

 

 

TEATER: DEN SIDSTE UDFLUGT – se mere her

 

 

 

Redaktionen retter en særlig tak til Benni Johansson.

 

Indledningsfoto: Miklos Szabo

 

 

 

TEATER: DEN SIDSTE UDFLUGT er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION