TIVOLI: Hamburg Ballet

 

The World of John Neumeier

 

 

 

 

 

 

Foto: Kiran West

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. ambitiøst, smukt, avanceret og grænseoverskridende …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

John Neumeier (f.1939), er født i Milwaukee, Wisconsin. Han trænede ved The Royal Ballet School i London og modtog privatundervisning af Vera Volkova på Det Kongelige Teater. I 1963 blev han danser hos Stuttgart Ballet og udnævnt til solist. I 1969 udnævnt til Balletchef i Frankfurt. Hans flair for nytænkning, gav ham hurtigt et internationalt ry, og han skabte nye versioner af kendte balletter som f.eks. Nøddeknækkeren og Romeo og Julie. I 1973 blev han balletchef og chefkoreograf for Hamburg Ballet og etablerede kort tid efter en skole. John Neumeier grundlagde i 2011 Tysklands National Youth Ballet. Han er tildelt Dronning Margrethes fortjenstmedalje “Ingenio et arti” i 2021. I 2021 har han skabt flere nye balleter, Tornerose, Hamlet 21, Beethoven Project II og Dona Nobis Pacem i 2022.

 

Aftenens balletter skal ses som en mosaik over hans livsværk. John Neumeier har i årenes løb været ganske kontroversiel i både sine meninger og i sin koreografi. Han er aldrig svømmet med strømmen. I 51 år har han stået i spidsen for balletkompagniet og i løbet af denne aften så vi værker fra det meste af hans karrieres forskellige platforme. Neumeier har koreograferet små korte lette balletter, klassiske hel aftens balletter, fundet inspiration fra sin egen barndom i jazzmusikken og ikke mindst har han i årenes løb forfinet sin egen stil mere og mere.

Del 1

John Neumeier introducerer selv sin balletaften. Han er med hele vejen igennem og han danser selv med, igennem en danser klædt som ham selv. Smart greb. Neumeier fortæller, at han altid har villet danse og ønsket at omsætte musikken til bevægelse, dans. At skabe en harmoni mellem musikken, danseren og koreografien.

 

1. Candide Overture fra ”Bernstein Dances”: Xue Lin, Christopher Evans, Greta Jörgens, Jacopo Bellussi, Ana Torrequebrada, Karen Azatyan, Corps de Ballet. En dejlig åbning af forestillingen, der viser Neumeiers modernitet.

 

2. I Got Rhythm fra ”Shall We Dance?”: Ida Praetorius – Alexandr Trusch, Corps de Ballet. En livlig og original koreografi. Hans inspiration er fra Gene Kelly, den eminente showdanser fra 1950´erne. Det er underholdende og stærkt udført. Danserne er iklædt kjole og hvidt og høje hatte. Kvinderne har tåspidssko på. En dynamisk og underholdende koreografi, med en høj sværhedsgrad. Også dejligt igen at se vores dygtige danske solist Ida Praetorius.

 

3. Nøddeknækkeren: Marie Olivia Betteridge, Günther-Matias Oberlin, Louise-Xue Lin, Drosselmeier- Alessandro Frola, Corps de Ballet. En yderst veludført Pas de Deux, hvor der er mange vanskelige løft.

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Kiran West

 

 

 

 

 

 

4. Døden i Venedig: Gustav von Aschenbach-Christopher Evans, Aschenbachs koncepter-Silvia Azzoni, Alexandre Riabko. Er smuk og er koreografisk meget anderledes end det vi ellers ser fra Neumeier. Jeg kan godt lide at han hele tiden finder nye veje og trinkombinationer.

 

5. Ghost Light: Madoka Sugai – Nicolas Gläsmann, Corps de Ballet. Neumeier har kreeret denne ballet under Coronaepidemien. Et stort spejl pryder bagvæggen og danseren lærer sig selv at kende på en ny måde. Balletten er inspireret af det Japanske Noh Teater, gammel traditionel- klassisk danse-drama teater. Koreografien har en høj sværhedsgrad, igen med imponerende nye løftkombinationer. I løbet af intermezzoet skifter manden personlighed, forandrer sig, lærer sig selv at kende. En af hans mere moderne balletter. Spændende.

 

6. Romeo og Julie: Julie-Azul Ardizzone, Romeo-Louis Musin. Neumeier finder sin inspiration i historier. Koreografien til Romeo og Julio er inspireret af hans egen forelskelse. Han har alle elementerne med, den lidt kejtede begyndelse, senere den blomstrende kådhed og de store følelser der kommer frem. Godt tænkt.

 

7. Othello: Desdemona-Anna Laudere, Othello -Jason Reilly (gæstesolist). Neumeier har i denne ballet lagt vægt på intimiteten mellem Desdemona og Othello. Den altfortærende kærlighed er fremhævet ved det store røde bagtæppe. I hans koreografi er der fra begyndelsen lagt op til at vil ende skæbnesvangert. Vi ser ikke hvor galt det går, men kan hele tiden fornemme det underliggende drama. Måske er der for meget føleri i denne ballet for min smag, den er nok den der i min optik er svagest.

 

8. Juleoratoriet I-VI: Christopher Evans, Madoka Sugai, Corps de Ballet. Så er der gang i den inden pausen. Flot dans.

Del 2

9. Nijinsky: Vaslav Nijinsky-Alexander Trusch, Stanislav Nijinsky-Louis Musin, Bronislava Nijinska-Ida Stempelmann, Nijinsky as Petrushka-Christopher Evans, Corps de Ballet. Neumeier er en stor beundrer af Nijinskij, 1889-1950, der var en russisk danser og en af de største i ballethistorien. Hans koreografi er voldsom og dramatisk, tilsat en næsten russisk stil. Det er en af de bedste balletter i forestillingen.

 

10. Kameliadamen: Marguerite Gautier-Ida Praetorius, Armand Duval-Jacopo Bellussi. Her ser vi Neumeier når han er i sit mest romantiske hjørne. Han har fået det fineste frem i denne lille ballet fra historien. Utroligt, hvor mange stemninger Neumeier har fået frem i danserne. Teknisk er det fremragende.

 

11. Opus 100 – for Maurice Riabko – Edvin Revazov. Denne ballet er koreograferet i anledning af hans ven Maurice Béjarts, 1927-2007. En slags venskabs Pas de Deux. Befriende ligetil, uden vamle undertoner.

 

12. Anna Karenina: Anna Karenina-Anna Laudere, Alexei Vronski-Jacopo Bellussi, Kitty Emilie Mazoń, Levin-Emiliano Torres, A Mushik-Karen Azatyan. Her var der smæk og drama for skillingen. Bagscenen var en væg med to indgangsdøre. De implicerede parter er inde og ude af dørene, alt imens vi alle sidder og er åndeløse af spænding. Anna Karenina i sort elegant selskabskjole og rød taske. Hun er skøn, som kvinden der vil ofre alt for et dødsdømt forhold. Det er aftenens mest spektakulære og indtagende ballet og viser simpelthen bredden af Neumeiers Talent.

 

13. Beethoven Project II: Madoka Sugai – Alexandr Trusch, Corps de Ballet. Vi bevæger os mod slutningen og vi ser de typiske avancerede spring og løft, som kræver megen teknik af danserne.

 

14. Mahlers 3. Symfoni: Alina Cojocaru (gæstesolist) – Edvin Revazov, Corps de Ballet. Sidste indslag er en frisk sammensætning af klassiskballet, moderne og en slags Riverdance.

 

 

 

 

 

Foto: Kiran West

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi håber på gensyn

 

Vi har oplevet alle afkroge af John Neumeiers virke og det er både ambitiøst, smukt, avanceret og grænseoverskridende. Han forlanger meget af sine dansere. De er veltrænede og dygtige. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere præcision i nogle af de scener, hvor der var mange dansere på scenen. Neumeiers koreografier har mange elementer og rytmer kørende på en gang, så det er vigtigt, at der er den nødvendige ro, når alle skal danse med en krop. Nogle smådetaljer som ikke overskygger helhedsindtrykket. Desværre er det kun tre dage at publikum kan nyde dette gæstespil, men hold øje med hvornår det kommer igen.

 

 

 

TIVOLI: Hamburg Ballet. The World of John Neumeier. An Autobiography in Dance. Koreografi og iscenesættelse: John Neumeier. Dansere: Alle solodansere, solister og hele ensemblet fra Hamburg Ballet. Musik: Leonard Bernstein, Frederic Chopin, George Gershwin, Gustav Mahler, Sergei Prokofiev, Franz Schubert, Dmitri Shostakovich, Pjotr Tchaikovsky etc. Scenografi og kostumer: John Neumeier, Jürgen Rose. Orkester: Tivoli Copenhagen Phil. Dirigent: Christian Øland.

 

 

 

 

 

TIVOLI: Hamburg Ballet – se mere her

 

 

 

TIVOLI: Hamburg Ballet er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm