TOSCA: Det Kongelige Teater

Tosca – følelsesmæssigt stormvejr i Operaen

Fotograf: Miklos Szabo

✮✮✮✮✮

' …… uanset om man er nybegynder hvad angår opera, eller man har set andre opførelser og udgaver af denne opera, er der meget at glæde sig til ….. '

– Bo Christiansen, KULTURINFORMATION

Puccinis opera Tosca er et populært og intenst drama, en stram fortælling med mange lag. Følelsesmæssigt, åndeligt, moralsk, politisk, socialt, poetisk, psykologisk. I dette drama er der noget at hente for enhver. Store temaer som kærlighed – romantisk såvel som kærligheden til kunsten, magtens (og kirkens) kamp mod frihedsidealer, der er begær og jalousi, tro, håb, fortvivlelse.

Det Kongelige Teater opfører for tiden dette følelsesmæssige stormvejr i Operaen, iscenesat af Kasper Holten. I den opførelse jeg overværede var det Lukas Beikircher, der havde den musikalske ledelse.

Historisk ramme

Puccinis operaer er naturalistiske. Vi møder realistiske personer med stærke følelser, som havner i skæbnetunge situationer.

Historien i Tosca foregår omkring år 1800, hvor Napoleons styrker nærmer sig Rom. De revolutionære kræfter i Italien håber på Frankrig og Napoleon som befriere fra et undertrykkende pavedømme og Ferdinand IV af Napoli. Med denne ramme som baggrund følger vi de tre hovedpersoner: Tosca: en lidenskabelig, jaloux sangerinde. Hun er på en gang stærk og sårbar.

Cavaradossi, hendes elskede: en kunstmaler som sympatiserer med Frankrig og Napoleon. Han er stykkets helt, menneskelig og følsom. Og loyal. Selv under tortur og truslen om dødsstraf røber han ikke sine venner. Og endelig Scarpia, politichefen, som repræsenterer magten og loven. Han er korrupt og brutal. Han begærer Tosca og vil knuse Cavaradossi.

Visuel ramme

Philipp Fürhofers scenografi bidrager til den historiske stemning og kostumerne fremhæver karakterernes personlighed. Scarpia er klædt i hvidt, som en stærk kontrast til hans brutale og korrupte natur. Cavaradossi fremstår som hårdtarbejdende kunstner med malerklatter overalt, i anden akt suppleret med blod, og Tosca selv er i fuldt skrud som optrædende sangerinde.
Scenerne er enkle og overbevisende, bygget op med ganske få rekvisitter og med enorme malerier som bærende virkemidler.

I første akt er vi i kirken Sant’Andrea della Valle, hvor Caravadossi arbejder på et større maleri af Maria Magdalene. Her møder vi også Tosca, der straks rammes af jalousi ved synet af maleriet og tanken om den kvinde der må være model. Scarpia og hans folk dukker op i jagten på revolutionære, og fatter straks mistanke til de to.

I anden akt er vi på Palazzo Farnese, hvor Tosca skal synge for Dronningen, i anledning af at de franske tropper er slået tilbage. Paladset er samtidig Scarpios hovedkvarter, hvor Cavaradossi forhøres og torteres. Scenen er elegant delt i to etager, med Dronningens sal øverst, markeret ved et klassisk loftmaleri, og torturkælderens mørke blot en trappe nede. Himmel og Helvede.

Her tvinges Tosca til at overvære torturen af hendes elskede, og til at forhandle med Scarpia. Han tilbyder Cavaradossis liv i bytte for hendes krop. Tosca giver efter, men dræber siden Scarpia.

Tredje akt foregår på taget af fængslet Engelsborg, hvor Cavaradossi tilbringer en lang nat, mens han venter på sin henrettelse. Herfra har vi udsigt over Rom ved nat, mens vi med rædsel følger daggryets komme i en fantastisk flot animation. Og nej, vi har ikke lov til at tage billeder.

Kort før daggry følger en gribende duet, hvor de to elskende deler deres håb om den flugt Scarpia lovede dem. Et løfte han selvfølgelig ikke holder.

I de fleste opsætninger begår Tosca selvmord, da hun opdager at Cavaradossi alligevel bliver henrettet. Men denne opsætning overrasker, dog ikke ligefrem med en happy ending. Men netop ved ikke at slutte helt, føres hele historien op til vor tid. Der er stadig masser af Tosca’er derude, der har levet for kunsten og for kærligheden, og som lider.

Sangernes præstationer

Rollerne i Tosca kræver både stemmestyrke og overbevisende drama. Marigona Qerkezi som Tosca udstråler styrke, men måske ikke helt den sårbarhed rollen også kræver. Hendes store arie “Vissi d’arte” er det øjeblik, hvor vi for alvor møder Tosca, fanget mellem kærlighed, tro og fortvivlelse.

Carlos Cardoso, varm lyrisk tenor, folder sig ud som Cavaradossi, både i den indledende ”Recondita armonia” og i “E lucevan le stelle”, hvor han udtrykker både resignation og sorg.

Som Scarpia har Johan Reuter både styrke og dybde. Karakteren skal både charmere og manipulere, samtidig med den brutale undertone af magt der hele tiden er til stede. I ”Te Deum” overdøves religiøs påtaget fromhed af Scarpias begær efter Tosca og hans trang til at få ram på Cavaradossi.

Fotograf: Miklos Szabo

Musikalsk udførelse

Musikken understøtter handlingen med en næsten filmisk intensitet. Faktisk har Puccinis musikalske fortælleteknik i høj grad inspireret den måde man laver filmmusik på.

Der er tæt samspil mellem orkester og sang, orkestret understøtter det psykologiske spil og spejler på den måde karakterernes følelser. Hver gang Scarpia er i nærheden lyder der mørke harmonier. I anden akts duet veksles der dramatisk mellem Toscas bøn og afmagt, og Scarpias brutale magt.

Librettoen

Teksten til sangene kan følges i både dansk og engelsk oversættelse over scenen. Og adskillige af teksterne er værd at meditere lidt over.

I første akts ”Recondita armonia" reflekterer Cavaradossi over skønheden hos to forskellige kvinder: den model han maler og hans egen elskede, Tosca. Han priser mangfoldigheden af skønhed.

I anden akt har vi Tosca’s "Vissi d’arte", hendes fortvivlede bøn til Gud. Hun har levet for kunsten og kærligheden – hvorfor skal hun nu lide så meget? Det evige spørgsmål, der stilles i talrige kunstværker.

Og i tredje akt "E lucevan le stelle" hvor Cavaradossi forbereder sig på sin henrettelse og mediterer over livets mening. Han mindes sin kærlighed til Tosca og deres tabte lykke. Her har vi en af operahistoriens mest kendte arier – om resignation, lidenskab og sorg.

Konklusion

Tosca er en af de mest spillede operaer i verden. Det er en opera, der kræver meget af både kunstnere og publikum. Det er tankevækkende at stor kunst som opera, med sang, musik, scenekunst – noget der ofte regnes for det smukkeste der er frembragt – samtidig åbner for de dybeste drifter og mørkeste afkroge – hævn, jalousi, stolthed, ondskab. Tosca er en historie om kærlighed og jalousi, om kærlighed til kunsten, om magten og begær, og om de valg, mennesker træffer under pres.

Dette følelsesmæssige stormvejr kan varmt anbefales. Kom i god tid. Operaen, både omgivelserne ved vandet og selve bygningen fortjener tid til den indledende fordybelse. Personalet er gode og diskrete værter. Og de øvrige operagæster bidrager til den højtidelige stemning. Uanset om man er nybegynder hvad angår opera, eller man har set andre opførelser og udgaver af denne opera, er der meget at glæde sig til.