Litteratur

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER

BOGANMELDELSE

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER,

KØN OG ARKITEKTUR I DANMARK

 

 

 

 

 

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. et fint gennemarbejdet værk, hvor intet er overladt til tilfældighederne ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMAITON

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er en arkitektonisk dannelsesrejse vi har været ude på, når man har været igennem UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER, KØN OG ARKITEKTUR I DANMARK. Bogen er i virkeligheden et forskningsprojekt, hvor forfatterne har koncentreret sig om kvindelige arkitekters bidrag til at skabe og forme bygninger, byer og landskaber i perioden 1930-1980. Bogen er også med til at være en del af den internationale forskning af kvinders indflydelse på arkitekturen internationalt.

 

Danske kvindelige arkitekter har været mere synlige i den daglige arkitektur, end først antaget. Arkitektuddannelsen i Danmark blev etableret i 1754 på Kunstakademiet i København. Først i 1908 blev det muligt for kvinder at blive optaget på studiet. Agnete Frederikke Laub Hansen, 1886-1970, var den første kvinde der afsluttede arkitektuddannelsen i Danmark i 1915. Det samme år som kvinderne fik stemmeret til Folketinget. I de følgende år blev relativt mange kvinder optaget, men stoppede fordi de blev gift. Det skete ikke for mændene at ægteskabet influerede på karrieren.

 

 

 

 

 

 

 

 

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER

Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fem årtier

I de 5 årtier vi her får præsenteret, er de kvindelige arkitekter overraskende aktive og har mange forskellige arbejdsopgaver indenfor arkitektfagene som helhed. Det viser sig også at en del af dem har skabt epokegørende arkitektur, har haft egen tegnestue og generelt har været ambitiøse. De har indgået partnerskaber, hvor deres talent har kunnet blomstre.

 

Bogen koncentrerer sig om en periode med kæmpestore samfundsmæssige omvæltninger. Vi hører om 30’ernes økonomiske krise, den reformpolitiske dagsorden og ikke mindst hvordan man fik dæmmet op for de elendige boligforhold, hvor familier på 5-7 personer boede sammen i ét rum. Vi følger udviklingen i byområderne i 60’erne og energikrisen i 1970’erne med et fald i byggeriet.

 

 

 

 

 

 

 

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER

Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek

 

 

 

 

 

De fem hovedkapitler

Bogen har fem hovedkapitler. I første kapitel lægges vægt på, hvor vigtigt det var at få en bolig der var funktionel og indrettet så køkkenet kom tættere på spisestuen, og køkkenet blev nemmere at arbejde i. Det var hovedsageligt Ulla Tafdrup, 1907-1996, der var primus motor i de nye køkkentiltag. Formelt blev hun aldrig indskrevet på Akademiet, men arbejdede som køkkenarkitekt. Hun startede sit eget firma og var køkkenkonsulent.

 

Kapitel 2 fortæller om tre huse som fungerede både som hjem og tegnestue. Hvordan det var muligt at samle tingene så der blev tid til det hele. Det unge arkitektpar Inger og Johannes Exner byggede et særpræget hus på toppen af en bakke i Skodsborg. Andre kendte arkitektpar byggede små og funktionelle huse både til dem selv og andre. Bl.a. ægteparrene Karen og Ebbe Clemmensen og Eva og Nils Koppel.

 

Kapitel 3 er dedikeret til byplanlægning og de bud der var i 60’erne på hvordan fremtidens Danmark ville komme til at se ud. Anne Marie Rubin, 1919-1993, var Danmarks mest erfarne byplanlægger, men imod den hurtigt voksende sommerhuskultur langs kysterne. Hun mente det var et problem og en slags slum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER

Det Kgl. Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek

 

 

 

 

 

 

 

Kapitel 4 er et underholdende kapitel med beskrivelser af de nye arkitekturtiltag i 70’erne. Hvordan en bølge af nytænkning både var epokegørende og til tider mislykkedes.

 

I det sidste kapitel følger vi tilblivelsen af Kildeskovshallen beliggende i Gentofte Kommune. Hele kapitlet beskriver hvordan samarbejde på tværs af fagområder kan skabe helt enestående resultater og vigtigheden af landskabsarkitektens arbejde.

Over 30 kvinder

Forfatterne har fortalt små historier om nogle og tredive kvinder, deres uddannelse og virke. Det er selvfølgelig ikke alle arkitektkvinderne fra perioden der er med, og det er heller ikke alle der har fået lige megen omtale. Det betyder intet, for der er rigeligt med overraskende fortællinger om disse enestående kvinder, deres virke og samarbejdspartnere. De var ikke bange for at tage kampen op med et mandsdomineret fag. De har formået at sætte et massivt aftryk på eftertiden, med bygningsværker der er ikoniske.

 

Bogens afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Man kan springe frem og tilbage mellem siderne og fordybe sig i det der falder en ind. I øvrigt er det strålende at forfatterne ikke forholder sig til, om de kvindelige arkitekters arbejder skulle være specielt feministiske. De bliver gennemgået nøgternt og ud fra en arkitekts faglige arbejde. Det er et fint gennemarbejdet værk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Fordelen er at den kan læses af alle, med bare lidt interesse i den danske arkitekturs historie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BOGANMELDELSE

Foto: Aftenbladet

 

 

 

 

 

 

 

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER, køn og arkitektur i Danmark. Forfattere: Jannie Rosenberg Bendsen (ph.d. og postdoc), Svava Riesto (lektor og ph.d.), Henriette Steiner. Udgivet på Strandberg Publishing.

 

 

 

 

 

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER – se mere her

 

 

 

 

 

UFORTALTE HISTORIER OM KVINDER er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm