Videnskab: UNIVERSETS MØRKE SIDE

 

 

ScienceFaction et værk af Sofie Marie Koksbang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. hvis man mener, der er andet her i tilværelsen end Bagedyst, gøjl og kattemad, skal man kaste sig over Sofie Marie Koksbangs værk UNIVERSETS MØRKE SIDE og flyve med ud i fremtiden ….. '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle medaljer har en bagside, men de har også en forside. Alle veje fører til Rom, men der er også mange veje, der fører væk fra Rom. Universet har mange lyse sider, men har også flere mørke. ScienceFaction serien fra Aarhus Universitetsforlag har denne gang passende kastet sig over universet.

 

Sagt med det samme kør roligt et par Nobel-Priser i stilling til forsker Sofie Marie Koksbang, der slår sine folder i 'det sene univers'- altså det, der blot er nogle få milliarder år gammelt. I denne skønne lille bog (på under 100 sider), der bærer titlen UNIVERSETS MØRKE SIDE bringer Koksbang helt ny forskning frem i (og ikke fra) mørket, eller i det mindste frem fra rødforskydningen – Koksbangs formidling er så enestående og unik, at man skulle tro, hun arbejdede på KULTURINFORMATION!

År 2000 – en forandring

De fleste af os kender astronomiske bøger om universet og for manges vedkommende drister vi os til at bide skeer med National Geographic (helst på engelsk) og får serveret godbidder af nye opdagelser. Således ført til dørs af Koksbang har vi (ingen ringere end chefredaktør Jesper Hillestrøm, Koksbang herself, og forresten også den øvrige del af menneskeheden) siden år 2000 nydt godt af et helt nyt sæt regler, der har vist sig ved de seneste 25 års forskning ikke rigtigt at være regler, men regler med undtagelser, og med videnskabelig bevisførelse i ryggen.

 

Ved årtusindeskiftet løb den gammeldags opfattelse af universet nemlig ud, og begreber som det mørke stof og den mørke energi kom på bordet og blev allemandseje. Tidligere tiders antagelser blev sat ud af kraft og pludselig stod vi med nye redskaber og kort på hånden, efter at Hubble begyndte at sende slørede fotografier – men senere blev besøgt af en vinduespudser og så derefter begyndte at levere fotografier af usete verdener. Og senere har dette været fulgt op af nye og langt mere avancerede observationsfartøjer og teleskoper fra jorden.

Papir, blyant…. og supercomputere

Endelig lykkedes det også at tage nye 'våben' i brug i udforskningen af universet, nemlig i langt højere grad at kunne se det, vi ikke kan se med det blotte øje via mangt en måling og beregning af usynlige hemmeligheder fra himmelrummets menukort. Her kommer Koksbang et al. stofområde på bordet, nemlig ikke at kigge på fotografier, i teleskoper eller at rejse med rumskibe, men at sætte sig ned med papir og blyant og beregne, hvor mange nuller, der skal smækkes efter variable tal. Der bliver lagt sammen og trukket fra – der bliver beregnet kontraskævt og modregnet – til sidst divideres der med forskellige formler og så kan man begynde at stadfæste forskellige ligninger. Lyder det kompliceret? Det er det ikke, det er nemt og ligetil …..

 

Hvis ikke det lige var fordi, at nye opdagelser, dem efter år 2000, viser, at intet er, som vi havde regnet med, universet er nemlig ligesom vejret og kaffepriserne utilregneligt. Disse kompleksiteter kommer så ind i nye ligninger og prøver at outsmarte det uendelige store univers. Som jeg har forstået det, er det lidt af det Sofie Marie Koksbang og andre førende videnskabsfolk fifler med.

 

Når jeg skriver 'fifler' med, så er det indlysende, at større og større supercomputere kan sættes til at lave 'falske' beregninger, og beregninger, der med vilje ikke holder vand, ligesom Einsteins teorier og ligninger, for deraf at kunne komme frem til mere korrekte beregninger, der lader hånt om konkrete fakta og rejser ud i ingenmandsland for så at kunne samle den tidligere udeladte information sammen, og arbejde videre med den. Dette bringer os nemlig tættere på fakta i den sidste ende.

En hasselnød i et supermarked – med skal

For at gøre det jordnært, hvad Koksbang er eminent til, kan jeg som redaktør sige, at ca. 376 meter fra redaktionen ligger der en dagligvarebutik. Jeg befinder mig ikke i dagligvarebutikken, men jeg formoder, den sælger hasselnødder. Jeg formoder, de er med skal. Jeg formoder, de er at finde i plastikposer af ca. 200 gram. Jeg ved ikke, hvor mange hasselnødder, der er i hver pose eller hvor mange poser, der er. Jeg tror, der er 200 hasselnødder i hver pose, fordi jeg antager, at en hasselnød i gennemsnit vejer 1 gram (og udgør ca. 6 kalorier).

 

Som videnskabsmand kunne jeg spørge: Hvor mange år bor hasselnødderne henne til efternavn? Eller jeg kunne begynde at antage, hvor mange poser den konkrete butik ligger inde med – jeg ville kunne trække formlen ned over hovedet på alle dagligvarebutikker i hele Kongeriget og nærme mig et slags variabelt fakta – hvor også årstidernes traditioner, høstsæsoner og des lige, skal kalkuleres ind. Jeg kunne også udvide modellens beregninger og folde den ud på verdensplan og indeksere efter sorter. Heraf kan jeg slutte, hvor mange kalorier der er i spil – bare sådan cirka!

 

Universet er ligesom hasselnødder blot (lidt) mere kompliceret. Koksbang taler på den mest underspillede vis om, at universet er en lidt svær størrelse at forske i, fordi vi ikke rigtig kan klippe en lille del ud og smide i et laboratorium – vi er så at sige i laboratoriet, og universet er ikke meget for at lade sig dirigere rundt med.

Retrospektiv historie

Hvor utroligt det end lyder, byder denne lille bog ikke blot på den nyeste viden og forskning, men har fagligheden i orden og giver endda en historisk gennemgang af astronomiske og kosmologiske højdepunkter i det 20. århundrede plus/minus. For vi kommer også forbi Galilei, der får tæv af den katolske kirke for at opdage, at jorden ikke er solsystemets centrum, men solen ligesom har sat sig på den taburet.

 

Vi præsenteres for kødbolle- og schweizerostmodellen – læs mere om dem i bogen. Big Bang-teorien ser efterhånden ikke ud til at holde vand, den passer nemlig ikke rigtig ind i nutidige beregninger omkring universets oprindelse – i stedet kigger man på Steady State-modeller, der peger i retning af, at universet altid har været der, men stadig udvides i forskellige retninger og ikke fra det centrum, Big Bang plæderer for. Som det ser ud lige nu udvider universets sig med 7% per en milliard år (og udvidelsen accelererer). Her hjælper dopplereffekten os, som er rødforskydningen eller slet og ret lysstyrkens reduktion i den til hver en tid forældede information, vi modtager her på kloden, der kan være mange millioner år gammel.

En aftale om flødekartofler

Sofie Marie Koksbang benytter sig af metafoer, der er til at forstå. Går vi i lag med faktuelle målinger af temperaturen i det, der hedder den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, så har man udvalgt 20.000 steder tilfældigt i hele universet og det har vist sig, at disse steder opfører sig ens. Dette passer ikke på noget som helst af, hvad videnskaben kan beregne på. Logisk set burde der være 20.000 helt forskellige temperaturer, men de er nøjagtig ens!?!?

 

Koksbang illustrerer det på følgende måde. Vi skal forestille os, at vi inviterer til et sammenskudsgilde – finurligt nok tager ALLE gæsterne flødekartofler med som deres bidrag. Er dette sandsynligt, uden det er aftalt spil? Er det en joke? Er det en happening eller et trick for at sætte værtinden i forlegenhed? Næppe!

 

Af de 20.000 steder man har foretaget målinger af temperaturen i universet, viser det sig, at gennemsnitstemperaturen er nøjagtig den samme – dette passer ikke ind i Big Bang og svarer til, at 20.000 gæster alle tilfældigt har medbragt samme ret på én og samme tid – DETTE KAN IKKE LADE SIG GØRE UDEN EN AFTALE må man konkludere hvis man er ved sine sansers fulde brug. Tilfældighedernes blinde spil råder ikke her – hvis man tror på det, kræver det med andre ord en stærk naiv tro uden mål og med, der altså ikke baserer sig på videnskabelige fakta. (Læs om 'flødekartoffel-aftalen' på side 62-64 i bogen.)

Vi har fået lov til at stå på en ølkasse – indtil videre

Når vi taler om det mørke stof (25% af universet) og den mørke energi (70% af universet), så lader det os stå tilbage med det, vi reelt pt. kun kender og kan se ca. 5% af himmelrummet. Det gør det hele meget spændende, for tidligere strakte vi hals og stod på tæer, nu har vi udvidet med at stå på en ølkasse og betragte det forunderlige og pænt store univers, som måske befinder sig i bunden af et stoleben i en helt anden dimension.

 

På bogens konkluderende sider fastslår Koksbang vist: '…. nogle gange er det godt at minde sig selv om, at klogest er de, der ved, hvad de ikke ved'!

 

Og lad os afslutte med endnu et direkte citat af forfatteren selv:

 

'Observationerne (dem der finder sted i dag og i fremtiden) vil bidrage til vores forståelse af det tidlige univers og kan måske være med til at besvare det største spørgsmål af dem alle: Har universet altid eksisteret, eller er det på et tidspunkt opstået ud af ingenting? Og i så fald hvordan?' – citat slut.

 

Hvis man mener, der er andet her i tilværelsen end Bagedyst, gøjl og kattemad, skal man kaste sig over Sofie Marie Koksbangs værk UNIVERSETS MØRKE SIDE og flyve med ud i fremtiden.

 

 

Videnskab: UNIVERSETS MØRKE SIDE – se mere her

 

 

 

 

Videnskab: UNIVERSETS MØRKE SIDE er en anmeldelse af chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION