Niels Bohr – det beskedne geni
✮✮✮✮✮
‘……er skrevet i et letlæseligt sprog og med en fremdrift, som er en spændingsroman værdig ….’
-Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Niels Bohr – Atomfysiker og humanist
Vi kender alle den typiske karrikatur af en videnskabsmand: distræt, verdensfjern og lidt aparte. Sådan var Niels Bohr også, men han var meget mere end det.
I bogen Niels Bohr – det beskedne geni indleder forfatteren Charlotte Koldbye ganske vist med en til lejligheden skabt fortælling om brødrene Niels og Harald Bohr, der i en sporvogn lytter til deres mors fortælling. En medpassager udbryder: “Stakkels mor”. Drengene er nemlig så optaget af at lytte, at munden står åben på dem, og de stirrer tomt frem for sig og ser ganske ubegavede ud.
Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Ubegavede var ingen af dem, men denne helt ekstreme koncentrationsevne, hvor al opmærksomhed og energi rettes indad i tankefordybelse, er noget, der kendetegner brødrene Bohr hele livet. Alligevel bliver begge internationale, akademiske stjerner.
Niels Bohr får endda Nobelprisen nogle årtier senere, selv om han på få sekunder kan gå fra at fremstå som et geni til at ligne en person, der er småtbegavet.
Privilegeret
Det er ikke tilstrækkeligt, at man er særdeles godt begavet, hvis man skal blive til et geni. Man har brug for et miljø, som stimulerer en, og det havde Bohr til fulde. Hans far var professor i fysiologi på Københavns Universitet, og i hjemmet var der ingen krav om, at børn skal ses, men ikke høres. Der blev konstant hældt viden i hovederne på de kvikke børn. Resultatet udeblev heller ikke, Bohr blev student i 1903, og i 1909 fik han sin kandidateksamen i fysik.
Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Nu mangler han kun at blive godt gift dvs. at finde en ægtefælle, som er parat til at opgive sin egen karriere til fordel for at blive ægtemandens projektleder, eventplanner, administrator, manager og personlig assistent. Desuden skal hun naturligvis samtidig kunne udfylde rollen som den perfekte hustru og mor.
Margrethe
Heldet er med Bohr, da han forelsker sig i Margrethe Nørlund. Hun kan multitaske og vokse med opgaven. Margrethe får ikke blot seks børn, hun bliver tillige en slags mor for Bohrs kommende studerende. Hertil kommer, at hun i 1930erne hjælper ægtemanden med at tage sig af tyske videnskabsmænd, som er på flugt fra Hitlers jødeforfølgelser.
Foto af den nyrestaurerede æresbolig: Martin Toft Burchardi Bendtsen
Bohr sætter stor pris på Margrethes fremragende evner modsat et andet dansk stortalent: Brygger J.C. Jacobsen. Han forsøgte forgæves at slette alle spor af hustruen Laura Jacobsens indsats. Hun var om nogen den edderkop for bryggerens betydelige netværk, som var fundamentet for at han kunne yde udadtil. Det beretter professor emerita dr. phil. Birgitte Possing om i bogen Vilje, viden og værdier – J.C. Jacobsens villa på Carlsberg.
Cambridge og Manchester
Trods fremragende faglige kvaliteter kommer Bohr dårligt fra start, da han i 1911 rejser til Cambridge for at dygtiggøre sig. På laboratoriet på Trinity College er der ingen, der taler til den ellers så sociale og samtalende Bohr. Briterne spilder ikke en chance til at understrege, at privilegier afhænger af, hvilken klasse man tilhører. Og Bohr var ikke på niveau med dem socialt.
Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Langt bedre går det, da Bohr udskifter Cambridge med Manchester, hvor han takket være nobelprisvinderen Ernest Rutherford får de rette muligheder for at udfolde sit potentiale. Rutherfords opdagelse af atomets kerne nogle år tidligere betyder, at Bohr her finder en sand åndsfælle i jagten på at forstå atomets opbygning.
Blegdamsvej 17
Vi springer nu frem til 1920erne, hvor det lykkes Bohr at få oprettet et institut for teoretisk fysik ved Københavns Universitet. Hertil strømmer unge, lysende fysikbegavede talenter. Belært af de dårlige erfaringer fra Cambridge skaber Bohr en atmosfære, hvor dialog er det helt centrale i undervisning og forskning. Instituttet får endda snart egne lokaler på Blegdamsvej 17.
Takket være nogle fremsynede politikere og ikke mindst Carlsberg Fondet lykkes det at beholde Bohr i Danmark, så København kan blive stedet, hvor man for alvor kan studere kvantefysikken. Der var ellers bud efter Bohr fra Cambridge, som lokkede med en klækkelig lønforhøjelse.
Humanist
1930erne var en turbulent tid på flere områder. Det var på det tidspunkt, hvor Bohr duellerede med Einstein om kvantemekanikken. Resultatet faldt ud til Bohrs fordel, omend Einstein aldrig overgav sig. Desuden satte Hitlers magtovertagelse gang i en systematisk diskrimination og forfølgelse af tyske jøder. Her trådte Bohr i karakter som en stor humanist og hjælper kolleger i nød.
Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Perioden byder imidlertid også på positive begivenheder. Carlsberg Fondet stiller i 1932 æresboligen til rådighed for Bohr-familien. Her kan de imposante omgivelser blive den ideelle ramme for besøg af udenlandske notabiliteter, både kongelige og statsoverhoveder. Bohr var nemlig på dette tidspunkt blevet til en af de fremmeste videnskabsmænd i verden på fysikkens område.
Jordomrejsen 1937
I 1937 får Bohr endelig mulighed for at tage imod de mange invitationer, han har modtaget fra utallige udenlandske forskere, som har lagt vejen forbi instituttet. Rejsen består af fire etaper: USA, Japan, Kina og Sovjet. Her udviser Bohr respekt og signalerer kulturel ligeværd. Det var ikke en selvfølge på den tid, men Bohr er diplomatiets mand. Han holder døren åben for dialog frem for at fordømme.
Bohr mener, at forskere, der finder fællesskabet i kærligheden til fysikken på tværs af landegrænser og politisk ståsted, kan fungere som brohoved for en større forståelse mellem mennesker. Hertil kommer, at videnskaben iflg. Bohr bør komme hele menneskeheden til gode.
Flugten og atombomben
Familien Bohr har aldrig gjort et stort nummer ud af at Bohrs mor er jøde. Familien er heller ikke religiøs. Men med Hitlers besættelse af Danmark bringes familien i fare. Særligt kritisk bliver det, da jødeforfølgelserne indledes i 1943 som følge af samarbejdspolitikkens ophør. Det lykkedes dog for hele familien Bohr at undslippe til Sverige.
Af største betydning for krigens afslutning er, hvilket land, der først får skabt en atombombe. Bohr har en vigtig viden, som kan være nyttigt til formålet, og han bliver snart kaldt til Storbritannien for at hjælpe med til det britiske atomprojekt. Siden går rejsen til Amerika, hvor der forskes på livet løs i Los Alamos i New Mexico for at sikre, at USA får bomben før Hitler. Bohr er her mentor og sparringspartner for de unge lysende talenter.
Kollektiv indsats
Som bekendt kastes to atombomber over Japan i 1945, hvilket fører til afslutningen på anden verdenskrig. Men hvor stor andel havde Bohr i bombernes tilblivelse? Charlotte Koldbye mener, at produktionen var baseret på en kollektiv indsats blandt samtidens fysikere, hvilket ikke gør ham til atombombens far. I øvrigt understregede Bohr gang på gang, at hans primære mål som forsker var at bidrage til atomkraftens positive udvikling til fordel for hele menneskeheden.
Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved
Efter krigen fortsætter Bohr sit arbejde i højt tempo, men hans kreative og revolutionerende bidrag til forskning ligger bag ham. Hans rolle er nu mere som en statsmand og historiker, der bl.a. fortæller kvantefysikkens historie.
Efter Bohrs død i 1962 skifter hans institut officielt navn fra Universitetets Institut for Teoretisk Fysik til Niels Bohr Instituttet.
Vurdering
Den opmærksomme læser har for længst bemærket, at jeg ikke har redegjort i detaljer for Bohrs forskning. Det gøres der i bogen – men på en meget lettilgængelig måde. Bogen er således umiddelbart forståeligt for en bred læserskare. Skulle man alligevel have problemer med enkelte videnskabelige forklaringer, har det ikke den store betydning, for bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og med en fremdrift, som er en spændingsroman værdig. Der indledes således med en prolog, der beskriver Bohrs dramatiske flugt fra Sverige til Storbritannien i maven på et bombefly. Her var bogens hovedperson ligefrem ved at dø af iltmangel, hvis det ikke havde været for en opmærksom pilot. Mere spændende kan det vist ikke gøres.
Det er på høje tid, at alle danskere får mulighed for at stifte indgående bekendtskab med denne geniale atomfysiker, der tilmed var en stor humanist. Det får de nu på en lettilgængelig og spændende måde med Niels Bohr – det beskedne geni. Bogen er rigt illustreret med over 250 fotos og tegninger.
Kan anbefales uden forbehold!
Fakta om bogen:
Titel: Niels Bohr. Det beskedne geni
Forfatter: Charlotte Koldbye
Omfang: 360 sider
Pris: 399,95 kr.
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Se mere om Niels Bohr – det beskedne geni her
Niels Bohr – det beskedne geni er anmeldt og opslag er fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION