101 DANSKE DESIGNIKONER

Et værk af Lars Dybdahl (red.)

✮✮✮✮✮✮

‘ ……. 101 danske designikoner har fået hæderspladser …… ‘

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Dansk design er unikt og der hersker ingen tvivl om at vi har opnået en betydelig høj international status inden for netop dette felt. Vores designere er eftertragtede indenfor nær sagt alle områder. Det er lige fra møbler, glas, smykker, til plakater, lamper og tøj. Det vil være en halsløs gerning at prøve at liste bare 20 kendte designere op her, for straks vil man ønsker at tage 50 flere med.

Vi har alle vores yndlingspræferencer til f.eks. tøj eller møbeldesign, inden for forskellige tidsperioder. Derfor er det en god måde denne bog er bygget op på. Man har valgt at fremhæve 101 designere fra de sidste to århundreder, der alle har været epokegørende eller tidstypiske for netop deres tid. Bogen er bygget op kronologisk. Det giver et fint overblik. 30 forfattere har været inde over de forskellige indlæg, så intet er blevet overset.

Hvert ikon har fået to dobbeltopslag, der er elegante og nemme at gå til. Man bliver så helt og aldeles grebet af alle de både kendte og mindre kendte designs, at det er vanskeligt at stoppe læsningen. Kig godt på indholdsfortegnelsen. Den er ikke som den plejer at være i en bog eller et udstillingskatalog, hvor det for det meste er designerens navn som er i fokus. Her er det produktet der i centrum og det er spændende.

Redaktør Lars Dybdahl kalder hvert indlæg en case story, god ide. Når du lader blikket køre ned over siderne og f.eks. ser case story nr. 80: ”Ambu- kufferten”, 1981, design Jan Trägårdh, Niels Christiansen, Ole B. Køhnke, er det selvfølgelig en kuffert til en at redde liv med. Eller tag case story nr. 75: Hele Danmarks Typograf, Den danske nummerplade 1975-1976. design: Naur Klint.

Strandberg Publishing

Case stories

Den første case story i bogen, er den musselmalede tallerken fra før 1800. Den er produceret på Den Kongelige Danske Porcelainsfabrik, men desværre fortoner designeren sig i uvisheden. Dog ved vi, at mønstret stammer fra Kina og blev indført til Danmark via Tyskland. Pudsigt, når vi synes at det burde være typisk dansk.

Jeg vil på ingen måde påtage mig at referere til samtlige 101 designs i min anmeldelse. Til gengæld vil jeg heller ikke nævne dem vi med selvfølgelighed siger: nå ja, dem kender vi godt, såsom LEGO, Arne Jacobsen, Le Klint eller Verner Panton. Men tage nogle få andre eksempler, der vil skærpe læserens interesse. Designs som vi kan genkende når vi ser dem, men ikke ved hvad hedder, eller hvem der er designeren.

Bestik

Bestikket til ”de magre patienters fingre” er case story Nr. 15, Dansk Standard spisebestik, 1928- 1929, design: Carl M. Cohrs Sølvvarefabrikker. Bestikkets design blev til i et tæt samarbejde mellem hospitalsinspektør H. Chr. Richter og sølvsmeden Ejnar Cohr, der i 1925 havde overtaget sølvvarefabrikkerne i Fredericia. Det er fremstillet som noget af det første i rustfrit stål, der var ved at blive populært fordi det var prisvenligt. I designet blev der taget hensyn til at det skulle være nemt at gøre rent. Desuden var det vigtigt, at det var beregnet til at der kunne være patienter, der eventuelt havde tynde fingre. Derfor var der de store bløde linjer på skafterne.

Strandberg Publishing

Margretheskålen

Case story Nr. 40 må betegnes som en klassiker, Margretheskålen, 1954, design: Bernadotte og Bjørn. I 60 år har denne uundværlige køkkenskål været fast inventar i de fleste hjem. Uanset alder er det næsten et must at have en Margretheskål i sit køkken. Den har i årenes løb skiftet farver, alt afhængig af modens luner, men ellers er alt ved det gamle. Formen er genial. Den bløde indvendige runding passer perfekt til en røreske eller piskeris. Nu om stunder kan den fås i alle størrelser og bliver også brugt til at servere i. Den er ikke længere kun henvist til køkkenet.

På legepladsen

Case story Nr. 66 er ”Den fjedrende spilophøne”, 1971-1972, design: Tom Lindhardt Wils. På alle legepladser i Danmark står denne lille figur som børn i 5 årtier gladelig har sat sig op på, holdt fast i dens ørehåndtag, og vippet frem og tilbage på den fjeder den står på. Den findes på legepladser i over 60 lande. Den har ikke forandret sig meget i design og udformning.

Strandberg Publishing

Netto

Case story Nr. 89: Netto logo, 1991-1992, design Peter Hjort, med den lille skotsk terrier på indkøb med en kurv i munden. Dyr er ofte med i logoer for at fremhæve budskabet, enten på en humoristisk eller symbolsk måde. Netto åbnede som en af de første danskejede discountvarekæder i København i 1981. Efter 10 år var det på tide at få et logo. Der var visse betingelser, der skulle med i overvejelserne bl.a. at navnet Netto skulle indgå. Peter Hjort fik den brillante ide at lade en skotsk terrier være i front for navnet. Skotter bliver som regel humoristisk betegnet som nærige, og skotsk terrieren kunne bære de billige varer hjem i en kurv. Sådan kom Scottie til verden.

En stol

Med den sidste case story Nr. 101, er vi fremme i nutiden. En konceptstol i designs kulturelle kredsløb, Veryround 2006, designer: Louise Campbell. Veryround er en stol som også er udtryk for et formmæssigt koncept. Æstetik og form er primært. Den er bygget op af 260 cirkler der bliver mindre ind mod midten. Det er en smuk stol, men den er total ubrugelig, som sådan. Den er et kunstværk, og det er lige nøjagtigt i en konstellation som denne, at grænserne mellem kunst og design bliver udviskede.

Det er en meget smuk og gennemarbejdet bog, hvor 101 danske designikoner har fået hæderspladser. Den er en vidunderlig gaveidé. Eller den kan bare ligge på sofabordet, så ens gæster kan læse i den. God fornøjelse.