Film

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN

en filmanmeldelse

 

 

 

 

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……… kameraet snurrer i halvanden time foran nogle patienter ……’

– G. Boeholt, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN er en dokumentar af Nicolas Philibert. Den vandt Guldbjørnen på filmfestivalen i Berlin.

Indhold

Filmen handler om psykiatriske patienter, der finder et åndehul på ADAMANT. ADAMANT er et skib, der ligger på Seinen i Paris. I byernes by Paris foregår en anden love story, end vi er vant til. Her kan psykisk syge komme at få en kop kaffe, en snak m.v. Her er psykologer, psykiatere, sygeplejersker og andet plejepersonale.

 

Brugerne bor hjemme hos sig selv og ‘ADAMANT’ er et væretilbud om dagen, der har eksisteret siden 2010. Man tænker ikke på, at filmen er optaget om bord på en båd. Det meste foregår indendørs.

 

Optagelserne bærer præg af, at tv-holdet har opholdt sig længe – måske i flere år på ‘ADAMANT’ for at patienterne kunne blive vant til og fortrolige med dem.

Aktiviteter

Man ser, at patienterne bl.a. tegner og maler. Disse tegninger bliver sat op på et staffeli og det er så meningen, at der skal stilles spørgsmål og gives kommentarer til tegningerne. ‘Er det dine børn, vi ser på billederne? Hvor gamle er de? Er de tvillinger? Ser du dem ofte? Hvad leger du med dem? o.s.v. – alt sammen en del af recovery processen.

 

Vi ser også, at brugerne syr og dekorerer deres tøj med forskellige accessories og slogans. Desuden øver de gymnastik, hvor de blandt andet skal stampe i takt.

 

De spiller også musikinstrumenter og synger og der kommes sukkerknalder i kaffen. Tilbud vi kender fra vores egen psykiatri her til lands. Vi har f.eks. anmeldt en maleriudstilling på Amager Psykiatriske Center, hvor kunsten hjælper patienterne – læs anmeldelsen her

 

Der er en vis form for egenbidrag ved f.eks. indsamling af kasseret frugt ved grønthandlerne.

 

 

 

 

 

 

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

Sygdomsindsigt

Det er bemærkelsesværdigt, at alle de patienter/borgere, der blev interviewet erkendte, at de var syge og at de var glade for deres medicin, fordi den virkede og fik dem til at få en bedre livskvalitet.

 

Vi ser patienterne fortælle om deres positive symptomer og småpsykotiske paranoia.

Baggrund

Men der mangler nogle baggrundshistorier. Det ville have været rart med lidt baggrund for de historier, som de medvirkende fortæller. Så havde det været nemmere at følge dem i deres fortællinger. F.eks: ‘Her er Frédérik. Han har altid været fascineret af Van Gogh og synes, at han ligner ham og vil gerne male lige som ham!’. Vi får ikke oplyst, om en har været country-western sanger eller kok på et krydstogtskib tidligere i livet. Jeg kan desværre ikke kalde de medvirkende ved navn, da det ikke helt fremgår af ADAMANT – HJERTERUM PÅ SEINEN, hvem der hedder hvad.

 

Det ville have været interessant at høre de ansattes bevæggrund for, at de havde valgt at arbejde netop her. Hvad havde tilskyndet dem til det? Er det bedre end den almindelige psykiatri? Hvorfor?

 

Hvordan bliver man udvalgt til at kunne komme på ‘Adamant’? Er det alle psykisk syge fra fire distrikter i Paris eller hvordan bliver de udtaget?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

Udvidelse på vej?

Behandlingstilbuddet er en bragende succes, men spørgsmålet man kan stille er, om det kan blive udvidet ud over de 10-15 patienter, der har fået et liv, der er til at holde ud, er den model ved at blive ekspanderet? Og i givet fald hvorfor ikke?

 

ADAMANT – HJERTERUM PÅ SEINEN er ingen øjenåbner. Selv om det var meget åbenhjertige interviews var der ikke noget, der bibragte noget nyt. Filmen rejser flere spørgsmål end den besvarer.

Danskere og dokumentar

Filmen er et udmærket forsøg på en dokumentar og det er meget muligt, at filmen er nytænkning for et fransk publikum og kommer helt ud over kanten og det er også muligt, at det samme gør sig gældende i Spanien, Italien og for den sags skyld Sverige, men hvis man som dansker er vokset op med 70’ernes 80’ernes og 90’ernes unikke dokumentar i DR tv ligger sympatien på et meget lille sted. Mange af disse dokumentarer huskes stadig af befolkningen i dag. Mange erindrer monopolhelte som Poul Martinsen. I det store og hele er denne genre på sendefladen i dag overtaget af vores allesammens Anders Agger. Her kommer vi omkring alt ‘indefra’ (nu på 11. sæson) om det være sig psykiatriske fængsler, almindelige fængsler, religiøse minoriteter, direktionsgangen og you name it.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

en filmanmeldelse

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

Vurdering

Som de krævende dokumentarbrugere, vi er som danskere, er vi vant til formidling på højt niveau, eksempelvis anmeldte vi sidste år på CPH DOX pletskuddet INGER OG DET DÅRLIGE SELSKAB – her var der baggrund og substans. ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN har sat et kamera til at snurre i halvanden time foran nogle patienter uden noget sigte eller mål og med. Man kunne sige, at en velkendt Anders Agger dokumentar med baggrundsoplysninger, menneskers særlige omstændigheder og fortid ville være topscorer, mens denne film lander på 3 stjerner. Selv om der kommer sukkerknalder i kaffen, er det en tynd kop kamillete, vi får serveret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

en filmanmeldelse

© Another World Entertainment

 

 

 

 

 

 

 

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN – se trailer her

 

 

 

 

 

ADAMANT HJERTERUM PÅ SEINEN er en anmeldelse af G.Boeholt, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm