Litteratur

Anmeldelse: DEN DANSKE AGENT

Anmeldelse: DEN DANSKE AGENT

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: DEN DANSKE AGENT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 ‘ …… velskrevet med et plot, der både fascinerer og skræmmer …..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra begyndelsen af bogen bliver vi kastet ind i et drama, der ikke slutter før på sidste side. Hovedpersonen Sigrid Melin er en dansk FE-agent, bosiddende i Beirut og arbejder undercover på den danske ambassade. Bogen er baseret på virkelige hændelser i 2015. I virkeligheden skete der mange frygtelige terrorhandlinger det år. To selvmordsbombere detonerede eksplosivstoffer i Beirut, 43 døde. ISIS påtog sig ansvaret.

 

I København: Attentatet ved Krudttønden, 1 dræbt, 4 sårede. En dræbt ved Synagogen i Krystalgade, og 1 person på Svanvej i København. I Paris blev 17 personer dræbt i januar og i november ca. 130. Her tog Islamisk Stat ansvaret for handlingerne. Der bliver ikke refereret til hvilke handlinger der kunne være basis til romanen, men det er sådan set også ligegyldigt, idet vi får indblik i en verden, der heldigvis ikke er tilgængelig for personer uden tilknytning til et miljø, hvor terror og spionage er en del af hverdagen.

En terrorist

Sigrid er alene med sin søn voksne søn Victor, som også bor i Beirut. Han har været på sommerferie i København og Sigrid skal hente ham i lufthavnen. Hun spotter en mand i ankomsthallen. Hendes mistanke bliver vakt. Hun følger efter ham og efterlader Victor i lufthavnen. Hun er helt sikker på at hun kender ham. Hun får tilladelse til at følge efter ham i flyet til København. Da de ankommer til København, tager han Metroen og her taler han med nogle teenagepiger og lytter til deres musik. Hun er stadig efter ham. Pludselig er hun klar over hvad han er ude på. Målet er en rockkoncert i Tivoli, hvor hundredvis af folk vil være til stede. Hun får afværget terrorhandlingen. Ganske som hun havde sagt, var han manden der skulle slå sagesløse mennesker ihjel. På hans hotelværelse fandt politiet våben. Han når at flygte, før han bliver fanget.

En sag der skal lukkes

Sigrids forhold til sin kvindelige chef, Ines Garder, er alt andet end godt. Ledelsen giver sagen et kodenavn: Cepheus. Sagen er kompliceret og man skønner at Sigrid ikke skal være en central del af efterforskningen. Hendes far, Carl Rosa, er justitsminister og Sigrid har ikke haft kontakt til ham i årevis. Hun søger hans hjælp, men det gør hverken Sigrids forhold til ham bedre eller hendes opklaring af sagen nemmere. Det viser sig at en IS-kriger er en vigtig del af den indviklede sag og PET vil lukke den. Nu er Sigrids mistanke for alvor vakt. Nogen i systemet skjuler et eller andet. Sigrid går sine egne veje. Hendes egenrådighed fører hende vidt omkring og gør hendes liv kompliceret. Til gengæld har hun et eminent talent for at finde løsninger. Sammen med hendes tyske kollega Felix, begynder de at få brikkerne i et kompliceret puslespil til at falde på plads.

Iben Albinus

Iben Albinus’ spændingsroman fører os ind i endnu et utilgængeligt miljø, vi for det meste ikke har mulighed for at få indblik i. Forsvarets Efterretningstjeneste og PET er ikke ligefrem hverdagskost for de fleste af os. Der ligger mange timers research bag denne roman, der absolut ligger på niveau med internationale romaner af denne genre. Den er velskrevet med et plot, der både fascinerer og skræmmer. Vi oplever et terrornet med spor til Berlin, Budapest, Damaskus, og en korrumperet overklasse i Beirut.

 

Iben Albinus er forfatter og manuskriptforfatter. Hun har været med til at skrive flere tv-serier, bl.a. Hvide Sande og Den som dræber. I 2021 udgav hun debutromanen Damaskus. Den vandt Det Danske Kriminalakademis debutantpris og var nomineret til Læsernes Bogpris og Blixenprisen. Filmrettighederne til Damaskus er solgt til en tv-serie med Iben Albinus som hovedforfatter.

 

Den danske agent er en forlængelse af Damaskus, men kan sagtens læses selvstændigt. En ting er dog sikkert, hvis du ikke har læst Damaskus, får du lyst til at læse den. Iben Albinus er en strålende forfatter. Jeg glæder mig allerede til hendes næste bog.

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: DEN DANSKE AGENT. Forfatter: Iben Albinus. Udgivet på forlaget Politiken.

 

 

 

Anmeldelse: DEN DANSKE AGENT – se mere her

 

 

 

 

 

Anmeldelse: DEN DANSKE AGENT er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm